Sayonaya

- det er vist saadan det staves - hej, farvel eller goddag paa japansk men jeg foeler mig ikke helt hjemme paa den her blog.. kan ikke faa billedalbummet til at fungere nu da jeg har adgang til netvaerket, men ikke har det billedprogram, som jeg havde adgang til paa Hawaii.

Det er slet ikke let at beskrive dette land - Solens rige som de poetisk kaldes sig. Jeg maa indroemme, at vi har vaeret utrolig heldige med vejret her... var faktisk overbevist om, at det var koldere efteraarsagtigt. Men det har vaeret solrigt, i omegnen af 21 grader og rigtig dejligt.

Vi landede i Nagoya lufthavn mandag d. 26/10 - der roeg lige en dag, da vi krydsede datolinjen! Havde booket ind paa en lille 'petit ryokan Ichifuji' - men en ryokan er en slags traditionel japansk B&B, hvor man sover paa futon-madrasser og sidder paa puder paa gulvet. Man har forskellige sko - man tager sine gade sko af, naar man kommer ind (og der er et trin op), og ifoerer sig et par sutsko, som man bruger i huset, men ikke i selve vaerelset, hvor man tager dem af (der er igen oftest et trin op) og bevaeger sig barfodet rundt paa sivmaattebeklaedt gulv. Og saa skal jeg ikke glemme, at der igen er andre sutter, man tager paa, naar man skal paa toilettet! Rigtig mange ting at huske... Ryokans har ogsaa varme bade (osen), som er faellesbade, man kan benytte, hvor man ifoerer sig kimono, naar man er faerdig.

Lang indledning... men vi overnattede paa et lille fint (billigt) sted, inden vi tog op til Tokyo med lyntogene - Sinkansen - der koerer 340 km i timen, saa det gaar staerkt. Det er som at sidde i en flykabine og med vinduer der er noget stoerre. Byerne her er STORE - og jeg mener store! Saa stationerne er er et virvar, man skal gelejde sig igennem, med kun faa engelske glocer til at gelejde en igennem.

Tokyo selv er enorm - 12 mio mennesker bor i byen (med omegn) men det betyder, at man bevaeger sig rundt ved hjaelp af undergrund/tog. Vi skulle bo i bydelen Sibuya, so er der, hvor saerligt de unge haenger ud. Vores hotel (med trad. japansk vaerlse) laa dog i udkanten, saa det var en laengere gaatur og der var ikke saa meget larm i gaden lige der - naar bortset fra det evige sus fra den i to lag dobbeltsporede motorvej, der var 150 meter borte. Jeg taenker Bladerunner - og den er jo gammel nu, men det er sgu' for vildt et sted. Reklamer fra gulv til loft - og det vil sige i 7-10 etages hoejde - og gerne med lyd paa. Jamen, det faar jo DK (og KBH ) til at ligne en kopi af Tivoli. Og bare for lige at perspektivere.. der er et Disneyland her, saa...

Naa men ud over at falde paa halen over stoerrelsen, saa er det som at bevaege sig rundt i en bikube. Der er saa meget mylder, at man bliver ganske overvaeldet - og man kan koebe alt! Det fedeste, laekreste, vildeste og utrerede. Det er arty og traditionelt i saeregen smuk sammenblanding - for det er ligesom der er en underloebende aestetisk sans, som kan goere alt det grimme naesten smukt.

Vi har selvfoelgelig haft kridtet skoene for at faa saa mange oplevelser og indtryk med som muligt - og masser af sushi - paa en af byens renomerede steder, samt pa det i fiskemarkedets mest besoegte og jeg indroemmer super velsmagende sushi-sted Daiman (tror jeg det var).

Vi har selvfoelgelig ogsaa vaeret paa Glibli-museet, hvor alt der relaterer sig til Miyasaki og hans tegnestudio/tegnefilmsproduktion er lavet til et sted, hvor man kan se figurer, en kopi af misbussen (Totoro), tegnerens vaerksted - med originalkopier af alle tegningerne, der gaar til researchstudier, foerste draft, rentegning m.m. Det var fedt - fik ogsaa koebt mig en bog (der havde engelsk oversaettelse), som beskriver det hele. Vi brugte 4 timer derude.

Jeg holder en pause nu, for kl. er 22.30 og Duna er traet. Men jeg fortsaetter igen, naar jeg finder en ledig stund og en pc, der kan oploade billeder.

D&T

.