Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag aften sagde vi farvel (og på gensyn) til balstyriske Barcelona og hoppede ombord på nattoget til Lissabon. Lyder let og elegant, men det skulle vise sig at blive en strabadserende turi et meget trangt og varmt tog med velourbetrukkede sæder og forseglede vinduer. Desuden var det komplet umuligt at opdrive en, der kunne tale engelsk, eller bare noget der mindede om. Det gjaldt også togpersonalet, hvilket vi erfarede på den hårde måde, da vi desperate og med svedige håndflader tryglede om at få lov til at komme af før tid. Klokken 3 indså vi at vi måtte slå os til tåls med situationen og ringede i stedet hjem for at finde ro. Senere fandt vi eldorado i form af en kupe med aircondition. Her faldt vi omkuld og vågnede først, da en togmand pssst'ede os væk, som var vi hjemløse hunde (hvilket vi nok også lignede).
100 år senere og med et søvnunderskud på størrelse med Fyn og nettoposer under øjnene kæmpede vi os ud af en taxa og op i seng. Vi bor i udkanten af den gamle havneby Lagos på Algarvekysten. En sommerby, som lige nu vågner efter vinterens hi. Her er betonhoteller og lyserøde englændere og så er der stranden.......
I morgen går turen til Lissabon, hvor skramlende sporvogne skal tage os med rundt i byens smalle og stejle gader.
- comments