Profile
Blog
Photos
Videos
Intet nyt er godt nyt - i hvert fald når destinationen hedder Barcelona! Vi ankom sent mandag aften og tirsdag var vi for trætte til at foretage os andet end at sove, høre lydbøger og sove lidt mere - da sulten meldte sig vovede vi os ud af soveposerne og fandt en paella-to-go, spiste den på hostels tagterrasse og sov tolv timer mere. Det er sgu hårdt hele tiden at være på farten og at være omgivet af hundredvis af mennesker på alle tider af døgnet - spisende, badende, snorkende, øl-drikkende og brølende (sidstnævnte er karakteristisk for klientellet på de youth-hostels, der har huset os de sidste uger). Vi bor midt på Ramblaen - byens hvileløse spændingsfelt, der forbinder det hektiske bycentrum med hvide sandstrande, og her er det svært ikke at lade sig rive med og blive en del af festen - selv for et par stivstikkere som os jajaaja (ha ha på spansk) :-)
Nå. Onsdag tog vi (yderst veludhvilede) metroen til et af Gaudís mesterværker, nemlig park Guell - en kæmpestor grøn og frodig oase drysset med Gaudís kunstværker i organiske former, fx den 152 meter lange og snoede bænk besat med mosaikker i alle verdens farver og former, virkelig smuk og eftersigende den længste bænk, verden har set - og så gør det slet ikke spor, at man fra sin fornemme siddeplads har udsigt over det meste af byen. Så her slog vi (og en million andre turister) os ned med iskaffe og en bunke postkort og nød det gode vejr (25 grader og ikke en sky). Fra det ene UNESCO-værk til det andet - nu var turen kommet til La Pedrera, Gaudís berømte bølgede bygning, der stod færdig i 1914, og som mindede os om noget fra et afsnit af Smølferne. På husets tag er en masse skulpturer fordelt på syv forskellige niveauer - små og store, nogle i hvid mosaik, andre i varme okkerfarver - fælles for mange af dem er, at de udgør husets skorstene, ventilationer og køkkentrapper - æstetik og funktionalisme, en fin fusion.
Mætte af kunst og sultne efter tapas tog vi til det hippe El Born, hvor rygtet (Politiken) vil vide, at der findes en gammel lokal tapasfavorit. Rygtet talte sandt og det lader til, at barcelonanerne (hvad hedder det?) også læser Politiken! Det var stuvende fuldt i det lille kakkelklædte lokale med lysstofrør og skinker i loftet. Her spiste vi ansjoser, fyldte peberfrygter, spansk omelet og andre små lækkerier og skyldte ned med cava til 10 kr. glasset. I Marseille delte vi værelse med en sød amerikansk pige, Michelle, som tilfældigvis også skulle videre til Barcelona. Hun lagde sin vej forbi vores nyfundne madskat og delte en flaske dugfrisk cava med os. Michelle snakker i øvrigt flydende mexicansk, hvilket viste sig at være ret praktisk, når der skulle bestilles eller bare konverseres med lokale. Vi tog videre i byen, og da vi gik hjemad klokken fire, var natten stadig ung og festen kun akkurat begyndt.
I går var der 35 grader, og vi tænkte, at det var på tide atter at mødes med vores tro følgesvend, Middelhavet. Om aftenen spiste vi tapas med vores gymnasieven, Jonas, som for øjeblikket bor i Barcelona. Det var hyggeligt - dejligt at tale dansk og være sammen med en, der deler vores rugbrødshunger og til tider menneskefnidder.
Planen var egentlig at drage af mod Portugal i dag, men med udsigt til flere dage med strandvejr, var det meget fristende at blive, så det gjorde vi. Det er vanvittigt, at man det ene øjeblik kan gå rundt i H&M og det næste flyde rundt i Middelhavet. I morgen går turen altså til Portugal - nærmere bestemt byen Lagos på Algarvekysten, men først skal vi lige et smut forbi kronen på værket - Gaudís La Sagrada Familia.
P.S Billeder kommer i morgen!
- comments