d. 21 marts startede langsomt. Hverken Daniel eller jeg kunne rigtig tage os sammen til at komme ud af sengen. Vi var begge vågnet tidligt, men lå og dasede den. Til sidst tog vi os dog sammen, og gik ned for at spise morgenmad. Vi tog en taxa ud til MBK - et kæmpe shoppingcenter - med boder og butikker i et stort kaos!

Vi brugte det meste af dagen på at kigge. Hver gang jeg kiggede på noget tøj, sagde de små thaikvinder: No No.. You to BIG! Tak for det! Så fik jeg også den med på vejen - til stor morskab for Daniel.

Vi tog en taxa tilbage til vores hotel, og da vi åbnede døren ind til vores værelse, lignede det, at der var sprunget en bombe derinde. Aaaarggh. Og vi havde kun været der en nat! Men okay, vi havde også været et smut forbi New Road for at hente alle de ting vi havde haft opmaganiseret der. Og så var der også vores nyindkøbte ting. Det var slet ikke til at overskue. Så der var kun en ting at gøre - gå i gang. Det tog os en hel time at pakke. Vi skrev til Sebastian(som vi havde mødt første gang vi var i BKK) at nu var vi klar, og hvor vi skulle mødes henne. Vi aftale at mødes ved Burger King på Koh San Road.

Vi satte os ned på en bar, fik bestilt et par øl og så gik snakken ellers. Det var ekstremt hyggeligt at se Sebastian igen.

Efter et par omgange gik vi videre for at finde et par flag(til rygsækkene), og dernæst videre til den næste bar. Jeg forlod drengene for en stund, for at finde et par toppe. Da jeg kom tilbage til drengene, havde jeg taget en ristet græshoppe med. De var ikke så vilde med den. Vi delte den - alle tre. Fy forn, jeg forstår ikke hvordan man kan spise dem! En dame kom og solgte os et par lokale cigaretter. Efter et par spande, spurgte Sebastian om vi ville med til et snusket sted - jeg troede han mente en bar.

Vi var med på ideen, og fik fat i en taxa. Vi kørte i en halv times tid, og kom til en gade, lige så belyst, hvis ikke mere, end Koh San Road. Vi var kommet til STRIPKLUB gaden. WHAT THE F.. Nå. Jeg måtte jo følge med. Vi gik først ind på en bar.. Drengene var vældig glade, men jeg syntes ikke at pigerne lignede nogen som brød sig om det. Det var gratis at komme ind - men drikkevarene kostede 5 gange så meget som andre steder.

Vi gik videre til det næste sted - og her var pigerne glade. Det var bestyren også. Drengene sad med hver deres pige, og syntes også at jeg skulle have en. Jeg blev ved med at sige nej tak - men lige pludselig sad der en pige ved siden af mig. Jeg gav hende videre. Først til Sebastian, og så til Daniel. Jeg ved ikke hvorfor, men pigerne var vilde med mig. Det var så skægt. Det endte med, at vi alle sammen dansede, og helt ærlig- vi havde det faktisk rigtig sjovt(og det har jeg overbevist mig selv om at pigerne også havde)

Da stedet lukkede, sagde vi farvel til pigerne(de ville gerne have os med ud at feste) Vi sagde dog nej tak - det var på tide at Daniel og jeg tog hjem. Sebastian og jeg nåede dog at få en kort dans til det mest elendige liveband vi nogensinde har hørt - hvilket egentlig var meget sjovt.

Vi delte en taxa hjem alle tre. Daniel og jeg havde lige godt halvanden time at sove i, før vækkeuret ringede.

Da vækkeuret ringede kl halv 7 troede jeg at jeg skulle dø. Da uret sagde 7, stod vi i receptionen og tjekkede ud. Vi gik afsted for at finde en taxa - i håb om at vi ville nå et godt stykke inden myldertrafikken rigtig startede. SNYDT! Det tog halvanden time ud til lufthavnen. Daniel faldte i søvn - jeg var alt for spændt til at kunne sove. Talte hvert eneste minut. Og ENDELIG var vi i lufthavnen. Jeg skyndte mig at få vores ting på vogne, betalte tacachaufføren og så ellers komme ind i afgangshallen for at lede efter mor og Jørgen. Der gik ikke længe før jeg kunne høre min mors røst. Det var så vidunderlig dejligt at se hende der midt i lufthavnen. Og ja, jeg trillede en lille tåre. Det var bare så DEJLIGT! Min søde MOAR.. Vi gik ud til Jørgen, som sad udenfor og røg. Amen, det kan ikke beskrives. Det var bare skønt at se dem.

Vi fik afleveret vores baggage, og så kunne 10 dage med mine forældre ellers begynde!