Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Salta forholdsvis sent om aftenen. Det var virkelig en lang og hård dag i bus - og for nogens vedkommende med tømmermænd ! Heldigvis ikke mig!! Vi tog en taxa ud til Loki. Vi blev mødt af utrolig søde og imødekommende mennesker. Vi blev indlogeret og spiste noget aftensmad. Nogle af de andre spillede en helt ny udgave af klodsmajor! En ret sjov udgave(den er hjemmelavet) På hver brik stod der en slags udfordring som skulle klares, enten individuelt eller i gruppen, og den som tabte skulle drikke. Jeg var bare alt for træt til at være med, så jeg skyndte mig i seng. SKØNT!
Jeg lå længe i sengen og læste. Da jeg endelig tog mig sammen til at stå op, tog jeg ind til byen. Jeg skulle ind og have tjekket mit udslæt. Gouda(min rejseforsikring) skulle allerede have kontaktet hospitalet, således at jeg ikke skulle betale. Virkeligheden var bare en hel anden, så da hospitalet sagde, at jeg skulle betale, vendte jeg om. Jeg gik en tur rundt i byen. Rent tilfældigt gik jeg hen på plaza, og da jeg krydsede den, så jeg Heather og Joe(fra Uyni turen) komme gående. Verden er bare så lille. Vi sludrede lidt og skiltes så igen.
Da jeg kom tilbage til Loki, var Thor og Mai kommet, og det var en skøn gensynsglæde. Det kan ikke rigtig beskrives hvor dejligt det er at snakke dansk med andre end hinanden. Ikke, at det er træls at snakke med hinanden, det er bare rart at snakke dansk med andre - det er afslappende i stedet for hele tiden at snakke engelsk.
Om aftenen var der barbeque og "kidsparty" med masser af sjove lege. Vi legede, "kastpakken", "stoledans" og "stop dans" Vi blev fulde og dansede hele natten. Det var vidunderligt.!
Det var egentlig meningen, at Daniel og jeg skulle have været på en dag-tur ud til noget som hedder Cayfaete Villages om torsdagen(d.3), men vi mailede Bamba og aflyste det. I stedet tog Thor og Daniel på riverrafting, og Mai og jeg slappede af ved poolen. Vi havde fået at vide, at drengene ville være tilbage omkring kl 15. Da den nærmede sig 18 begyndte vi at blive små nervøse, men vupti, der kom de heldigvis. Riverraftingen havde ikke været nogen succes, det havde vores dag ved poolen derimod. Hold fast hvor var det skønt.
Om aftenen var der endnu en fest. Hvert minut skiftede sangen til en ny, og hver gang sangen skiftede, skulle man tage et shot af sin øl eller drink. Hold da op, det gav pote. Jeg viste en australier hvordan vi tager shots i min vennegruppe - det fik ham til at kaste op. Det var mindre lækkert, men han tørrede det i det mindste selv op.
Frenchie, en engelsk gut som arbejder på hostellet, og jeg var i gang med at give den gas på dansegulvet, da ejeren pludselig kom og bad ham følge med ud til poolen.
Op af poolen kom nøgne Thor med Frenchies special designede og meget kære BMX cykel. Frenchie var ikke helt så glad for situationen, men jeg synes at den var mere end top morsom. Faktisk hysterisk morsom.
Her er hvad Frenchie et par dage senere skrev på sin FB-status:
last night a danish man called Thor rode my beloved BMX into the pool. This was upsetting enough, to add insult to injury he committed this act of vandalism and disrespect naked. The hardest thing to come to terms with is that I wanted to be the first person to do this and now i'll just be copying a naked man called Thor.
Det er jo bare for sjovt. Nogle dage griner jeg stadig indvendig over hele situationen!
Omkring midnat blev Daniel og jeg hentet af en taxa, som skulle køre os ind til busstationen. Jeg var lettere fuld og havde faktisk ikke spor lyst til at rejse videre. Men sådan er det jo. Der er nogle steder der er sværere at forlade end andre. Frenchie den gentlemand fulgte mig ud til taxaen, bar min taske og sagde farvel. Rart at opleve at der findes gentlemænd ude i verden :)
Jeg syntes, at min rygsæk vejede en hel hest, men det var vel bare fordi jeg ikke kunne gå helt lige??
Jeg glædede mig vildt til at komme ind i bussen og sove, og man kan da vidst godt snakke om at jeg faldte hurtigt i søvn..
Det var ikke meget vi fik set af selve Salta, men vi havde nogle skønne dage på Loki, så det er jo værd at tage med!
- comments