Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik vi endnu enang mulighed for at komme til at kunne give jer en opdatering, der denne gang bliver skrevet ombord færgen til North Island i New Zealand.
Vores tur væk fra Las Vegas var dejlig, da vi var begyndt at blive sindssyge af at alle måltid skete inde på casinoerne og vi hvert 4 sekund blev spurgt om vi ville på Club, Titty Bar eller stripklub. Vi tog derfor mod San Francisco med åbne arme, efter en bustur på små 16 timer. I San Francisco så vi Golden Gate Bridge, Alcatraz (fra afstand) og fik en lang gåtur ind i byen. Vi tog også en smut forbi Francis Ford Coppalas firma American Zoetrope, hvor der var en lille hyggelig cafe tilknyttet.
Flyveturen til New Zealand tog os 14 timer, hvor vi fik rig mulighed for at tjekke en masse film ud og få lidt søvn. Vi havde en del jetlag på vores første dag, men fik os alligevel slæbt op på en cykel, for at se lidt at Christchurch, der stadig bar enormt præg af jordskælvet, der skete tilbage i februar.
Dagen efter var vi klar til at hoppe på Topdeck bussen, der har vist sig både at give os et fantastisk venskab til en masse personer fra hele verdenen, plus en masse fantastiske oplevelser. Vi har indtil videre svømmet med delfiner i Kaikoura, Sky Dive i Nielson, lavet Canyon Swing og sejlet med jetbåd i Queenstow, derudover har vi set en masse rugby, set den mest utrolige natur og været ude sammen med de andre fra vores tur. Vi synes begge New Zealand er fantastisk. Søvn er ikke det vi får mest af, men det er virkelig heller ikke noget vi føler der er tid til.
I aften står den på VM finalen i Rugby mellem New Zealand og Frankrig, så der er utrolig gang her i hovedstaden Wellington, hvor vi pt. er.
Vi håber det går godt derhjemme og sige tak for alle jeres beskeder - så ved vi at vi ikke er blevet glemt helt endnu. Hehe'
Lasse & Morten
- comments
Gerda Hjort Iversen Hej Lasse og Morten.Dejligt at høre fra jer . det går godt herhjemme.Anette holdt jo fødselsdag på Bowl Fun i lørdags, vi havde en skøn dag.Alle var med , på nær Lasse.pas godt på slanger og andet kryb over there. Knus Mormor.
Ellis G. Iversen Hejsa deromme på den anden side af kloden :-) I får sandelig noget at fortælle jeres børn og børnebørn om engang, men efterlad nu ikke nogen arvinger så langt væk hjemmefra :-) Tak for jeres opdateringer, det er spændende at følge med i. Og bare rolig - der ingen, der glemmer jer :-) Knus fra Lasses moster Ellis
MOSTER HELLE HEJ VIKINGS ON TOUR For lige at slå en ting helt FAST:" THE VIKINGS ON TOUR" bliver aldrig glemt. ENDNU engang må vi bøje os i støvet, det er vildt hvad I oplever. Det er jo bare super, at Topdeck bussen både har givet venskaber og oplevelser, så har I jo alt hvad der skal til.Fortsat god tur. KNUS MOSTER HELLE