Profile
Blog
Photos
Videos
G'day Mates! Så er vi klar med en opdatering igen.
Vi er nu pt. I Australien efter, at have overstået en helt fantastisk tur på New Zealand, hvor vi virkelig fik noget set noget helt magisk naturlandskab - samt fået nogle kanon venskaber med folk fra hele verden. Mere om det om lidt.
Vi startede ud med 2 dage i Melbourne, hvor vi uvidende om det ankom ligesom det årlige hestevæddeløb (Melbourne Cup) skulle til at starte. I den forbindelse var det meste af midtbyen spærret af, da der var en parade gennem byen. Ellers udforskede vi bare byen på gåben, hvor vi bla. Tilbragte lidt tid ved havneområdet. En sjov oplevelse var, at vi fandt en B&O butik, hvor vi selvfølgelig skulle ind og kigge. Da personalet fandt ud af vi var fra Danmark blev, de helt vilde - da de selv havde været der et par gange. Vi fortalte en masse om Danmark og fik ellers en god lang snak med dem.
Den efterfølgende dag tog vi så mod strandbyen Torquay, ca. 1,5 time væk fra Melbourne, for at besøge Lauren McDonald og hendes familie. (For dem der ikke ved det, er det en pige vi mødte på busturen i NZ)
Efter ankomsten til Torquay og have set hestevæddeløbet på den lokale pub her, besøgte vi en lille park, hvor vi kunne håndfodrer nogle kænguruer og sige hej til nogle koalabjørne. De var nu meget søde - specielt dem der havde en lille unge siddende nede på maven. Som noget lidt specielt fik vi lov at komme ind og ae'e koalaerne, da vi kom så langt væk fra og takket være Laurens talegaver.
Derefter kørte vi ad Great Ocean Road i Laurens bil, undervejs stoppede vi for at se vandfald, vi kørte hele vejen op og så The Twelve Apostles, som er nogle meget kendte klipper, der står ude i vandet. Dernæst overnattede vi i byen Apollo Bay, for ikke at køre frem og tilbage samme dag.
Da vi ankom tilbage til Torquay, fik vi mulighed for at spille noget Balls sammen med hele familien i den lokale klub. Spillet kan bedst beskrives som en form for petang og er uhyre populært hernede. Det blev dog mest til et par billige grin, men da vi spillede det for 2. gang et par dage efter, leverede vi faktisk en okay indsats (synes vi selv).
Det samme kan man måske ikke sige om vores surfing prøvetime dagen efter (den sport SER virkelig lettere ud end den egentlig er) - så det skal vi nok lige øve os på lidt mere.
Et projekt Rugbrød blev det også til, men lad mig bare slå fast med det samme: Rugmel(mørkt) findes kun i Danmark. Punktum. Efter lang tids søgen fandt vi endelig nogle ingredienser der nogenlunde kunne bruges. Vi havde dog blandede følelser omkring det færdige resultat, da det mest lignede nogle lyse rugbrødsboller med en form for kerner. Familien var dog begejstret over denne danske 'specialitet' og nød dem med syltetøj på (her slog projektet nok endeligt fejl haha) Men sjov rugbrødsdag var det godt nok.
Udover det har vi haft meget sjov med at tale om kulturelle forskelle. Den australske mentalitet er meget tilbagelænet på den gode måde! Der er 'no worries' med der meste, som de siger. I stedet for at fokuserer på det negative i dagligdagen, forsøger man at være i det positive hele tiden. Det gør de blandt andet ved at være sammen om noget med familien, for eksempel sport, gåture, tennis. Inspirerende er det godt nok.
I skrivende stund er vi næste færdig med at bo ved dem, de har oplevelser vi har fået her har været så gode. Gæstfriheden ved John, Julie og Lauren har været fuldstændig ubeskrivelig! Det har virkelig været livsbekræftende at opleve. Det har været ligesom at bo ved noget familie, med vores eget værelse, hjemmelavet mad osv. Vi har desuden fået at vide, at vi er velkommen hvornår end det måtte være. Man kan mærke på dem, de også synes det har været lidt spændende at have The Danes boende :)
Om et par dage drager vi mod Sydney, hvor vi skal bo ved Tim og Sandy i en 14 dages tid.
Det var hvad der var af nyheder her fra Sydaustralien i denne omgang.
Tak til alle jer der følger med herinde og ikke mindst for hilsnerne! Det er dejligt at høre derhjemme fra. Håber I har det godt :)
- comments
HELLLE HEJ VIKINGSONTOUR MED LIDT ØVELSE KAN I DA ALTID SLÅ IND PÅ BAGERFAGET, HVIS I TRÆNGER TIL AT TJENE LIDT EKSTRA. DEJLIGT AT HØRE NYT FRA JER. HAV DET GODT KNUS MOSTER HELLE
Ellis G. Iversen Det lyder fuldstændig som om, at I nyder turen i fulde drag! - dejligt :-) Vi har vist meget at lære heromme på den anden side af kloden. No-worries-stilen tror jeg, at jeg vil tage til mig:-)