Profile
Blog
Photos
Videos
Job-jagten fortsætter!
I dag var Cynthia og Camilla på prøve som bartendere i Spring Hill, i Brisbane. Imorgen får vi svar på om vi har fået jobbet. Vi venter spændt.
De sjove australske drenge har tilsyneladende endnu en roomie, ved navn Claire. Desværre kan Claire virkelig ikke lide os, så selvom drengene er på vores side, kan vi ikke bo her meget længere alle 4. Men hvis Cynthia og Camilla bliver ansat som bartendere kan de bo på det tilhørende hotel, for 14 timers arbejde.
Vi har søgt jobs og steder at bo hele ugen, men vi har også haft tid til lidt sjov. Drengene leger tour-guides med os, og viser os rundt i Brisbane. Vi har blandt andet været på University of Queensland, hvor Leif studerer. Det var mega-stort. Campus var som en hel lille by i sig selv. Der var både butikker, frisør-saloner, barer og meget mere.
Søndag eftermiddag/aften, tog Zane os med til Brisbane festival. Der var lysshow, live-musik og diverse boder. Det var ganske hyggeligt og så var temafarven lyserød!
Mandag fik vi vores første job! Leif foreslog at vi kunne hjælpe med at sætte hegn op rundt om hele deres have, for 350 kr. hver. Vi var allerede begyndt om fredagen, men i dag fik vi gjort arbejdet færdigt. Her skal det ligfe nævnes at haven er en jungle! Helt sikkert et sted med en masse edderkopper, slanger og andre kryb. Vi var så modige! Om aften var der dømt hygge, med ild i pejsen, dyner ud over hele stuegulvet, tegn og gæt og en god film.
Senere i dag skal vi ud og klatre med Leif et sted der hedder Urban Climb. Det skal nok blive spændende ;P
- comments
Dorte Sørensen hej tøser hvor lyder det hyggeligt, er da skønt og høre i har fundet så hjælpsomme unge mænd der gider at bruge tid på og vise jer rundt...pragtfuldt... trist det er så svært og finde noget arbejde :-( det kan de ikke hjælpe jer med ? synes godt nok det lyder dyrt at i skal betale med 14 timers arbejde for at bo ved den bar, håber da det er for en måned og ikke om ugen... knus og Kram fra Dorte
Sara Elisabeth Boll Nielsen Synes det er dejligt at drengene er på jeres side, så må hende der claire tage sig sammen engang, hun kan vel ikke have dem alle sammen for sig selv :-D BTW. lækkert at i kan blive vist sådan rundt af nogle der ved hvor der er fedt at være :-D
Lenette Holst Lyder som om I har haft en fantastisk dag - glæder mig til at høre om jeres klatretur. Held og lykke med jeres arbejdssøgning. Knud Lenette