Profile
Blog
Photos
Videos
Vi mødte i onsdags, helt tilfældigt, en nordmand på 7-eleven, der åbenbart kender til Kalundborg - Det var vildt! Vi snakkede en smule med ham, og blev derefter inviteret med i byen om fredagen, sammen med ham og en lille gruppe med andre nordmænd. De var super flinke og festlige, og vi havde en god bytur, og har fået flere venner i Australien, det' fantastisk!
Lørdag blev vi samlet op af Zane og Mitch, og kørte mod Rainbow Beach for at campere der til mandag morgen, da vi havde forlænget weekend pga Dronningens fødselsdag. Da vi ankommer finder vi ud af, at det ikke er en helt almindelig campingplads, som de normalt ville se ud i Danmark, med græs og specielle pladser til telte og campingvogne. Det hele står hulter til pulter, og vi skal bo under en masse træer, på en plads uden bad og hvor toilettet er løftet højt op over jorden, så alle klamheder kan samles under toilethuset.. Klamt! Og som om det ikke var slemt nok at skulle leve mellem livsfarlige dyr, og sove i et telt..
Og den tredje af vores venlige australske venner, Leif, havde valgt at medbringe hans nye lille flirt fra England.. Hun var meget bedrevidende, stille, halvkedelig, struktureret og ikke særlig festlig.. Og hun fik Leif til at være på samme måde, så vi havde desværre ikke meget underholdning i ham denne gang...
Men vi fik det bedste ud af det, fik lavet en klassisk australsk BBQ, der består af pølser, toastbrød, salat og ketchup.. Wuhuu.... :( Men alt gik godt da alkoholen kom frem!
Dagen efter tog en vi tur til Rainbow Beach Coloured Sands, der er en KÆMPE bunke sand, der har slugt halvdelen af en skov.. Ned mod stranden er der dannet en klippeside af sand, og klipper, som vi klatrede ned af, for at bade i det lækre vand! Det var noget af en tur, da det ikke er nemt at stå fast på sand.. Men vi klarede os!
Da vi kom tilbage til campingpladsen valgte vi at tage en dag tidligere hjem, da det er begrænset hvor godt man sover i et telt, mellem farlige dyr i regnvejr, i et lille telt.. Men alt i alt, en god tur!!
- comments
Johnny Anderson Dejligt at høre i får set noget, omend det måske ikke lige var hvad i forventede :)