Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen. Nu er det allerede længe siden sidst (igen igen). Vi tog på en tur til whitsunday Island dagen efter vi skrev sidst. Det var sjovt at se det kridhvide sand men vejret var desværre ikke helt så godt igen og vi skulle tilbringe 2-3 timer på stranden. Vi hyggede os med nogle strandspil og badede med de sjove dragter på (stinger suits). Da vi kom tilbage t campingpladsen var vejret stadig regnfuldt og vi søgte ly i "campkitchen". Her faldt vi i snak med emma og luc -to englændere som vi tidligere var på tur til fraser Island med. Næste morgen tog vi videre mod mission Beach. Det var lidt sjovt for vi blev ved med at støde ind i emma og luc alle mulige steder. I supermarkedet, på tankstationen og på vejen. Vi kørte til Townsville og så byen, men den var ikke noget særligt og vi besluttede i stedet at tage videre. Da vi kom længere op så vi motorvejen var lukket pga oversvømmelser og vi måtte som alle de andre biler og lastbiler stille bilen ind t siden og vente. Igen så vi emma og luc og vi gik allesammen ud og fik en øl sammen. Næste morgen var vejen åbnet og vi kunne køre videre. Vi aftalte med luc og emma at køre til mission Beach og spise morgenmad der. På turen derop kørte vi gennem et totalt ødelagt område. Træer var væltede og huse var smadret af cyklonen. Det må have været det område der blev hårdest ramt eller måske et af de lidt fattigere områder der ikke har førsteprioritet når sådan noget sker. Mission Beach var ikke bedre - der var intet andet end ødelagte huse og væltede træer. Vi fandt en bænk der var halvt revet op a jorden og spiste der. Det var ikke et rart sted at være -meget rodet og ødelagt og der var helt tomt. Det var svært a se hvordan mission Beach skulle have været. Vi har kun set billeder af stranden fra brochurer osv hvor det hele ligner en rigtig bounty strand. Så igen kørte vi videre. Vi stoppede ved et stort vandfald hvor det er tilladt at tage en dukkert, men d var kun victor der gad da det igen regnede ret meget :D Vi så dog nogle 'lokale', som kurede på stenene ned ad vandfaldet.
- comments