Profile
Blog
Photos
Videos
Nyt fra Airlie Beach
Hej allesammen, tusind tak for de mange søde hilsner. Det er rigtig dejligt også at høre fra jer!
Vi er nu ankommet til Airlie Beach og er nu kommet langt nord på hvor de farlige stingers desværre også er. Vi tog en ordentlig køretur fra Noosa til Airlie Beach på to dage. Vi overnattede undervejs på en rasteplads hvor det er tilladt at campere. Vi tilbragte en dag i Rockhampton hvor vi var i botanisk have og zoologisk have (gratis!). Der var desværre bare ikke mange dyr pga oversvømmelserne. I det hele taget var byen meget præget af oversvømmelserne -lidt ærgeligt. Vi kørte videre mod Airlie Beach om eftermiddagen og havde egentlig planlagt igen at sove på en camping rasteplads også for at spare lidt penge meeen, vi kom til at køre forbi den og så var der pludselig ikke flere og vi var ret tæt på Airlie Beach. Vi kørte lidt rundt for at finde et sted at sove da kl. var blevet mange. Pludselig var der en lygte der lyste på os og en lille Security vogn. Han stoppede os og fortalte os at det var strengt ulovligt at overnatte andre steder end på campingpladser her i whitsundays regionen! Okay sagde vi -og vi var da også på vej hen til en (øh). -jeg siger d ikke til nogen sagde han. Vi kørte videre efter et godt skjulested (vi havde ikke så mange muligheder så), meen så var der pludselig udrykning efter os igen. Denne gang var det politiet... De skulle se victors kørekort og have ham til at puste i et rør. Okay nu turde vi ikke rigtig sove nogen steder, vi mødte politiet flere gange og de kørte endda lige bag os på et tidspunkt så de havde nok lugtet lunten. Man får en bøde på 200 dollar pr person hvis man overnatter uden for campingpladser! Vi kørte mod Airlie Beach og ind på mange små uhyggelige veje :s vi ringede også på dørklokker på campingpladser, til sidst kørte vi ud til den vi havde tænkt os at overnatte på næste dag. Vi kørte ind og tog en plads og betalte dagen efter. Pyhhha en lang nat. Næste morgen vågnede vi op til bjerge og rigtig solskin. Vi tog ned til byen på informationen og fik nogle gode råd om en regnskov og et stort vandfald vi kunne bade i. Dér måtte vi bare hen så det gjorde vi med d samme. Uhm det var dejlig frisk at bade i et vandfald! Dog var jeg MEGET bange for slanger i vandet (jeg=IDA). Vi købte lidt ind og tog tilbage til campingpladsen for at undersøge priserne på ture til whitsundays øerne. Vi havde næsten opgivet da vi faldt over et fantastisk tilbud. To pers til en pers pris! Det er så dyrt med sejlturene og vi vil egentlig helst vente med at snorkle til det rigtige reef så vi ville helst bar se øerne især øen whitsunday Island med whitehaven beach som er så smuk! Og det var netop hvor denne tur tog ud til så perfekt. I dag har vi så badet i lagunen de har lavet her i Airlie Beach. Vejret er blevet godt igen men det skifter meget hurtigt og det mærker man virkelig når man camperer og er ude hele dagen. Når det regner regner det helt sindsygt og når d blæser tror man alle træer falder ned over én :s men når det er dejligt vejr er det bare dejligt og det er det heldigvis lige nu og forhåbentlig også i morgen hvor vi skal på tur. Vi har mødt mange forskellige og søde mennesker. I øjeblikket er der et engelsk par (igen - de er vidst bare søde de englændere) som vi faktisk også var på tur med på fraser Island. De er også her nu og bor lige over for os. Det er meget hygeligt. Vi håber i alle har det rigtig godt! Og tillykke mange gange amalie! Det er virkelig fedt for dig men er også lidt nervøs for sys vejret er meget voldsomt i øjeblikket med oversvømmelser hele tiden og cykloner!!! Og to msk blev spist af to hajer helt sydpå da vi var i Noosa! Og lige efter vi havde været i brisbane blev det igen oversvømmet. Nå nu må jeg hellere slutte af for denne gang.
- comments
MorVic Kæreste søde dejlige børn... Hvor er jeg glad for at høre fra jer og om alt det I oplever rundt omkring i Australien... Det med vandfaldet lyder helt fantastisk... Vi havde også en masse fantastiske naturoplevelser bl.a et vandfald, men det var altså ikke et man kunne bade i. Kraften var kolosal. Her går alt godt. Vi er ved at kommet ind i en rytme igen efter vores lange rejse og er glade og nyder livet... Hvordan er byerne at komme til, er der søde mennesker og er der langt imellem byerne... Er der mange bjerge og kan I køre helt ude langs kysten eller er man nød til at køre langt ind i landet for at finde veje der er brugbare... Hvordan er vejene og virker jeres musik i bilen... Hvordan går det med bilen og hvordan går det med den Australske $... Er det dyrt at leve i Australien... Hvad spiser i til aften og til morgen mad... Skal Amalie til Australien også, Ida... Har hun fået studieplads... Kan I snorkle i Great Barrier Reef... Ih, hvor jeg glæder mig til at høre nyt allerede... Knus og kys og tanker og stor glæde på jeres vegne til dig Idamus og Vickeman... Mor Arletty
Nina Hej Ida og Victor. Fede billeder. Hvor er naturen fantastisk med de der bjergklædte bjerge. Og hvor er det nogle lækre strande og pools mm. som I besøger. I ser rigtig afslappede og solbrændte ud. Var det sjovt at snorkle? Så I nogle store fisk? Og hvad skal I nu? Her går det godt. Elliot fylder snart 4 år - den store dreng - og lillebror er sat til om 5 uger (+-). Vi er færdige med alt det praktiske, så nu skal jeg bare slappe af. I går var vi til Henriks 50 års fødselsdag - savnede jer. Det var en rigtig festlig og hyggelig aften. Det regner og sner i dag, så vi tænker på jer med stor misundelse. Håber I fortsat hygger jer. Store knus fra Nina
Onkel Henrik Hej I to unge mennesker. Jeg er jo ældre end Jer tilsammen-og har oplevet meget i mit liv. Men jeg har sgu aldrig prøvet at dykke ved GBR - det ser ligegodt lækkert ud. kh Henrik