Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag (22/3) blev vi hentet af Borneo Adventure og foran os lå en 4,5 times bustur og 1,5 times sejltur før vi ville ankomme til Nanga Sumpa, som var den longhouse "by" vi skulle bo i. Heldigvis var der kun en anden turist på turen. Busturen var som at køre i den gamle rutschebane på Bakken før den fik nye sæder. Flere gange lettede vi så meget fra sædet at vores seler blev helt spændt ud og når man prøvede at læse hoppede det så meget at man slet ikke kunne fokusere på bogstaverne. På vejen havde vi et stop ved et marked, en peberplantage og selvfølgelig vores frokost sted. Efter 4,5 timers meget bumlet tur, kom vi frem til, der hvor vores båd sejlede fra. Det var en traditionel longboat, hvor der lige var plads til os, guiden, vores bagage og kaptajnen og hjælperen. :) Man skulle lige vænne sig til at side i båden, fordi den vippede en del og lå meget lavt i vandet. Vi havde heldigvis halvanden time til at vænne os til det. Den første time blev brugt på at krydse søen og nå til der hvor floden startede. Floden var forholdsvis lavvande da der ikke var faldet så meget regn de sidste dage, så guiden og hjælperen måtte bruge lange pinde til at skubbe os frem over sten og grene. Flere gange måtte vi stå ud af bådene og vade så vi kunne komme fremad. :) Vi nåede endelig frem til det longhouse vi skulle bo i. Det er landsbyens beboere, som har bygget det og de har så en aftale med Borneo Adventure, som så har ture derud. Så der er ikke andre turister end dem, der rejser med Borneo Adventure, hvilket gør at det føles meget autentisk. Og vi var endnu heldigere fordi vi var de eneste. :) Efter at have badet i floden og spist aftensmad besøgte vi landsbyen, hvor vi blev budt på deres hjemmebryggede risvin af selveste "chiefen" i landsbyen. Guiden og flere "bachelors" (unge ugifte mænd) holdt os med selskab og det var ret sjovt at side og snakke med dem om hvordan de levede og de spurgte meget ind til især Lindas tatoveringer. :) Det var også et imponerende langt longhouse, som det også kan ses på billederne og i landsbyen bor der 250 mennesker fordelt på 3 longhouses. Vi skyndte os over i seng inden vi fik for meget risvin og faldt hurtigt i seng under vores myggenet. :)
Lørdag (23/3) stod den på gåtur junglen. Og det skulle vise sig at være en rigtig jungle tur. Vi startede ud med en lang opstigning på en mudret sti uden trin. PÅ vejen op stoppede vores guide heldigvis ofte for at fortælle lidt om naturen. Vi så orangutang reder og flyvende vandrende pinde, som er virkelig flotte med helt pink vinger. Vi kom forbi landsbyens gravplads, som godt nok kun husede to grave, men stadig interessant. :) Så gik turen heldigvis ligeud, men stien forsvandt lidt efter lidt og til sidst måtte guiden hugge sig frem, med sin medbragte machete. Vi følte os næsten som rigtige opdagelsesrejsende (men også kun næsten). :) Desuden vrimler det med cikader i alle træerne, som virkelig kan larme. Flere af dem lyder som høje skrig, hvilket er en lille smule uhyggeligt. :) Efter lidt tid, hvor vi kæmpede os frem over rådne træer, utallige bregner og kvælerplanter, nåede vi til trappen, som skulle føre os ned til floden. De søde landsbyboere havde været så venlige og spænde et reb ud vi kunne støtte os til, ellers havde vi da brækkede begge ben. Vel nede ved floden, blev vi hentet af vores bådkaptajn og hans hjælper og vi satte kursen mod vores frokost sted. På vejen fik vi vist hvordan man fisker Ibanstyle, med et åbent net med blylodder, som fanger fiskene. Fiskermanden hoppede ind og ud af båden for at fange lidt og det blev da også til et par fisk, som han (meget) stolt viste frem. :) Vores fornemmelse af at være de eneste turister, som var i junglen, blev ødelagt da vi skulle finde brænde ved floden. Der blev vi nemlig overhalet af 23 belgiske turister, som skulle spise samme sted som os. Så røg den eventyrer stemning. :) Vi fik dog en dejlig grillfrokost tilberedt over bål ved floden (sammen med de 23 turister). Inden frokosten skulle vi dog tisse og vores guide viste os hvor vi kunne kravle op i skoven. Det gik også fint indtil vi var på vej ned og Linda så en igle på Vibekes læg. Det resulterede i at hun prøvede at slå den væk, det nyttede ikke rigtig og guiden måtte hive den af inden den fik bidt sig fast, til gengæld fik Vibeke fine røde mærker efter Lindas slag. :) Vel nede ville vi lige tjekke om der var flere igler og Linda fandt en på sine bukser, hvilket hun tog helt cool, indtil den bestemte sig for at forsvinde ind gennem bukserne. Linda slog koldt vand i blodet…….. Ej, hun skreg (meget højt) og hev bukserne af foran alle de forbløffede indfødte (heldigvis var de andre turister ovre og bade i vandfaldet). :) Efter frokost (hvor de andre turister tog hjem) blev det vores tur til at bade i vandfaldet. I vandet lever det små fisk man bruger til fiskemassage, så Vibeke fik sig en gratis fiskemassage mens Linda kravlede rundt på vandfaldet. Efter 10 minutter begyndte regnen at komme, og den blev ved og ved og ved. Og det kom rigtig meget af den. :) Så vi blev pænt seglet tilbage til landsbyen iført vores badetøj. Lidt spøjs oplevelse at sejle gennem Borneos jungle iført ens badetøj. :) Vel hjemme fik vi tørt tøj på og gik endnu engang over for at besøge indbyggerne i longhouset. Vi fik set lidt af deres håndværk og Linda fik spillet lidt guitar. Aftenen blev brugt på kortspil. :)
Søndag (24/3) forlod vi vores junglehytte og satte kursen hjemad. Heldigvis havde det regnet voldsomt hele natten, så floden var steget kraftigt og der var kommet en del mere strøm i, så ingen steder måtte vi ud og vade eller skubbe os frem med pinde. Vel hjemme blev vi sat af i lufthavnen, kun for at finde ud af at vores fly var udskudt tre kvarter. Hm, 5 timers ventetid i Kuching lufthavn, hvor wifi'en var nede!! Men til vores held var der en Starbucks og vi havde Yatzy med, så tiden gik hurtigt og det samme gjorde flyveturen. I Miri havde vi bestilt en nat på vores aller første dorm (dvs. køjesenge på værelser med plads til 10 mennesker). Vi var en anelse nervøse, men det viste sig at vi var de eneste, der var der, så vi havde hele værelset for os selv. Så meget for at bo på dorm, som rigtige backpackere. :)
- comments