Profile
Blog
Photos
Videos
Vi beklager stilheden her på bloggen. Laver så meget hele tiden.
Vi har det rigtig godt! Rejser som tidligere nævnt rundt med en gruppe for tiden fra TrekAmerica. Vi er 13 personer + en tur leder. De andre kommer fra England, Skotland, Irland og Australien, så vi to er de eneste, der ikke taler engelsk som 1. sprog. Der bliver derfor talt en masse engelsk. Vores tur leder kommer fra Ohio, så han er en rigtig amerikaner -og virkelig cool også! Alle er så søde, og vi har det virkelig godt sammen! Der gik ikke lang tid før vi alle var rigtig tætte.
Vi har lagt lidt billeder op, som vi håber har hjulpet med at vise, hvor vi har været undervejs, og hvad vi har oplevet. Vi har indtil nu været ned ad østkysten og krydser nu syden hen over mod vestkysten. Startede i New York, hvorefter vi har været i Washington, North Carolina, Charleston, St. Augustine, Miami, Key West, Orlando, Panama Beach, New Orleans, Lafayette, San Antonio, Carlsbad og Santa Fe. Vi har altså været en masse forskellige steder og passeret mange forskellige stater. Det er virkelig sjovt at opleve så meget af USA og ikke kun de typiske byer som f.eks. New York og Miami. Vi har oplevet rigtig meget forskelligt. Det er svært at nævne alt, hvad vi har oplevet her inde, da det vil fylde alt for meget. Men lidt kan vi nu godt ;-) Inden Washington var vi forbi Philadelphia, hvor vi bl.a. så Rocky Steps. I Charleston, som er en virkelig smuk by med masser af store gamle huse, var vi inde i et af disse og høre om gamle dage. Vi har set delfiner. Vi har nydt livet på Miami Beach. I Key West havde vi en dag med vandsport, hvor Nina paraglidede for første gang, og Camilla fik styret vandscootere. Derudover fik vi også set ting som det southernmost point, Hemmingways hus og solnedgangen i Key West. I Orlando var vi en hel dag i Universal Studios, hvor vi fik prøvet en masse vilde forlystelser. I New Orleans festede vi på den kendte Bourbon Street, og var en del af French Quarter Festival. Festivalen er USA's største gade festival og fyldt med musikere og gadeperformere over det hele, hvilket gav en virkelig god stemning. Vi har også været på en tabasco fabrik. I San Antonio så vi bl.a. en baseball kamp. Vi har været i Carlsbad Caverns Nationalpark, hvor vi gik en lang tur nede i en grotte og ydermere bare nød den flotte udsigt. Dette er bare lidt af det hele. Ofte har vi også bare suget en masse til os i byerne og nydt kulturen og atmosfæren. Hver og en by er unik i sig selv.
Vi bor for det meste på campingpladser i telt, men somme tider er vi virkelig heldige at bo på hotel og kunne sove i en rigtig seng -Det er lykken! Når vi ikke selv laver mad, går vi ofte på lokale restauranter, så vi kan smage forskellige specialiteter, hvilket virkelig er lækkert at prøve.
Vores køreture her ovre er oftest på mellem 5 og 8 timer, så vi tilbringer meget tid i vores lille mini-bus.
Vejret svinger meget. Vi er gået fra at have det rigtig koldt i starten til at have det virkelig varmt. Desværre er det begyndt at blive koldere igen, så vi fryser virkelig meget om natten.. Så lige for tiden savner vi lidt vores senge der hjemme.
Vi er nu på 20. dag med TrekAmerica gruppen, hvilket skræmmer os begge en smule. Det betyder desværre, at der ikke er så lang tid tilbage med alle disse søde mennesker. Vi kunne rejse rundt med dem i evigheder!
- comments