Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har nu tilbragt omkring en uge i New York -og hvilken uge! Ankom med bus fra Washington lørdag, hvor vi gik til vores hotel. Fik lidt af et chok, da vi trådte ind på vores værelse. Puha det var småt! Meget lidt gulvplads og køjeseng... Og selvfølgelig fællesbad og toilet. Det er anderledes, end hvad vi lige plejer, men vi skal vel også prøve lidt nyt ;-) Men vi bor på Midt Mahatten, så det er meget centralt, hvilket er super lækkert!
Lørdag osede vi lidt rundt i byen og startede shoppingen med bl.a. 3 timer i Forever 21.
Søndag tog vi turen op i Empire State Building. Fantastisk udsigt over Manhatten fra 86. etage!! Om aftenen stod den på basket i Madison Square Garden, hvor vi så New York Knicks spille mod Cleveland Cavaliers. Fedt! Fed oplevelse at mærke stemningen! Det var rigtig amerikansk: Kæmpe stadion, underholdning hele tiden, kendte, som var til stede, blev vist på storskærme, og et frieri på storskærmen midt i det hele.
Mandag skulle vi have været på vores 2 dages tur til Niagara Falls. Desværre blev den aflyst... ØV! Heldigvis er det jo ikke den værste by, vi er i, så det slog os nu ikke ud. Vi fandt hurtigt på en masse andet, at tilbringe tiden med. Vi fik bl.a. set Flatiron Building, lidt forskellige parker og United Nations. Derudover fik vi også udforsket Central Park. For første gang var vi også ude og spise lidt finere, og det blev på Hard Rock Cafe.
Tirsdag tog vi til outlet, og fik virkelig shoppet for alle penge -Bogstavelig talt!
Onsdag hoppede vi på de velkendte røde hop on and off busser og tog den mod Downtown Manhatten. Chinatown, World Trade Center, 9/11 Memorial, Frihedsgudinden og Wall Street blev udforsket. 9/11 Memorial var en speciel oplevelse, med de to store vandhuller og alle de dræbtes navne. Samt med folk, der stod og sørgede..
Torsdag fortsatte vi vores busture rundt i byen. Uptown, Harlem og en tur uden for Manhatten til Yankee Stadium blev det til. Om aftenen så vi Mamma Mia musical på Broadway, hvilket var MEGA fedt! Vildt sjov med masser af gang i og tonsvis af sange, som vi kunne synge med på.
Fredag tog vi igen på bustur. Denne gang til Brooklyn.
Derudover har vi selvfølgelig også set en masse andre ting, som f.eks. Rockefeller, Chrysler Building, Grand Central, Times Square og Public Library. Vi bor tæt på mange af disse ting, så flere af dem ser vi ofte - f.eks. Times Square, som vi liiige runder en gang hver dag.
Der bliver skudt masser af billeder hele tiden! Man har sådan lyst til at forevige det hele og vise det til alle, når man kommer hjem! Det er så fantastisk det hele, og der er hele tiden noget at se på. (Vi vil tilføje flere billeder til vores New York-album løbende, når vi har fået lagt vores kamera-billeder over)
Vi kan godt mærke, at der er MEGET mere gang i New York end Washington, hvilket slår os helt ud! Hver gang vi sætter os ned, er vi ved at falde i søvn. Vi går også sent i seng og står tidligt op, da vi jo vil opleve så meget som muligt. Men puha det er "hårdt" til tider. :-)
Det er virkelig begyndt at blive koldt her ovre! Vinteren er i hvert fald ikke slut, hvilket tydeligt kan mærkes.. Vi er endt i mange lag tøj og ofte har en varm kakao/kaffe været nødvendig. Vi har begge to været lidt småsyge.. Så vi glæder os til at komme længere syd på til noget varme!
Nu står den på pakning inden vi i morgen skal afsted på vores 35 dage lange TrekAmerica tur. Vi er spændte på at møde vores gruppe!
- comments
Birte Uglebjerg Lenander Hej begge. Det var spændende at høre om New York. Lyder som et godt feriemål. Rigtig god bedring og fortsat god tur til varmen-:). Knus
Grethe Hej i to Dejlig at tale med jer den anden dag på Face Time og se at i har det godt,følger jer på jeres dejlig rejse ,spændt på at høre om de næste 35 dage, (alt vel her hjemme) kærlig hilsen Jørgen og Bedstemor
usa-og-hawaii-2014 - New York kan varmt anbefales faster, dog ville jeg vælge det om sommeren (meget koldt) ;-) tak skal du have knus - Det var dejligt at snakke med jer den anden dag. Det glæder os, at i følger med. Godt at hører, vi snakkes. <3