Profile
Blog
Photos
Videos
Væggeuret ringede første gang kl 5.30, for planen var jo at vi skulle tidligt afsted for at se solen stå op bag Colorado bjergene. Men fordi vi kom så sent i seng var vores kroppe slet ikke friske nok til at komme op igen allerede der. Så efter et par ganges snozzen måtte vi erkende det ikke blev idag vi skulle se solopgangen, og uret blev i stedet stillet til kl 7.15. Denne gang kom vi op, og vi blev hurtigt friske, efter at have grint lidt over
vores døsige kroppe tidligere.
Turen gik nu mod Mesa Verde National Park, som ligger i det sydvestlige Colorado, et par timers kørsel fra vores Inn.
Mesa Verde er en meget facinerende National Park, hvor der mellem år 600 til 1.300 før Kristi boede Pueblo-indianere i klippeboliger lang oppe på bjerget. Disse klippeboliger er meget velbevarede, og der var mulighed for at komme helt tæt på, og udforske disse.
Nationalparken er meget stor, så for at beslutte hvilken del vi skulle bruge dagen på at gå på opdagelse i, tog vi et smut ind forbi visitor centret, inden turen gik ind i parken. Her snakkede vi med en venlig ranger, som tydeligt havde indianerblod i årene (langt sort hård og brun hud). Han fortalte om parkens muligheder, som bl.a. indebar guidede ture til to klippeboliger kaldet Cliff Palace og Balcony House. For at komme til disse klippeboliger skulle der passeres et par træstiger med henholdsvis16 og 32 feets ned af den skrå klippemur. Udover disse guidede ture var der mulighed for selv at gå på opdagelse via forskellige hike ruter. Yderligere var der mulighed for at gøre stop flere steder i parken med udkigsposter over klipperne samt Cliff Palace og Balcony House.
Den meget stedkendte "indianermand" ville anbefale os at gå på opdagelse via hike ruter, herved ville vi undgå turistkøen og tidspresset disse guide ture kan pålægge. På en informationstavle kunne vi læse os frem til hvad vi kunne se på de forskellige ruter, samt hvor lang ruten var og den estimerede tid.
Ved indgangen til parken bemærkede vi endnu engang at det amerikanske flag var på halvt, hvilket vi nu havde set flere steder. Vi spurgte en ranger om årsagen til dette og hun fortalte at det var til ære og minde for de 19 brandmænd, der mistede livet i Arizonas nylige skovbrænde. Samtidigt viste og fortalte hun os, at der af samme årsag, var et sort bånd over alle rangernes skilt. Dette er endnu en bekræftigelse på USA's national ånd.
På vores tur gennem Mesa Verda gik vi på hike rute forbi det gamle indianer hjem kaldet Spruce Tree House. Dette er en af de mest velbevarede "boliger" bestående i parken. Her fik vi mulighed for at se hvordan Pueblo-boerne havde indrettet deres hjem i en klippeskråning. Vi faldt i snak med en af parkens rangere, der fortalte os historien om hvordan flere familier havde boet i boligen, som en samlet stamme. Man regner med at der boede 60-80 indianere i hele Spruce Tree.
Han udpegede også hvilke rum man mente havde været dagligstue/soveværelse for de individuelle familier, hvilket man kunne skønne ud fra soden ned langs væggen. I hver af disse rum mener man at der boede mellem 3-5 personer. Den enkelte kernefamilie delte desuden et fælles rum med andre familier, der var udgravet som en cirkel og gravet ned i jorden. Denne cirkel blev brugt til fælles opholdsrum, både hvad angik mad, cermonel handling, håndværk og opbevaring.
Når indianerne gik ned af stigen til fællesrummet gik de samtidigt over et mindre
bål - og på grund af røgen fra bålet fik de renset kroppen for det "urene"og når de gik op af stigen igen blev de igen renset. Denne gang så de var rene til at blive modtaget af Moder Jord.
"Hiken" til Spruce Tree House gik ned via en hyggelig alfalteret sti med flotte træer og klippemure, samt med udsigt til Spruce Tree House på den anden side af kløften. Det var en varm tur på 45 minutters varighed, og vi havde sørget for rigeligt vand.
På turen videre rundt kom vi forbi et udsigtpunkt over Cliff Palace, den største af klippebyerne. Her var Pia lige ude og nyde udsigten, mens Tina nød den dejlige aircondition i bilen. Klippeboligen var forholdsvis tæt på udsigtspunktet og med kikkerten ved hånden var det nemt at se byen. Der var samtidig en skøn udsigt over flere klippemure og fjerntliggende bjerge.
Herefter kørte vi videre til en hike rute kaldet Soda Canyon overlook trail på 1,9 km, hvorpå
man fik udkig til Balcony House, samt udsigt over klippevægge og kløfter. Vi kom hurtigt ud til udkigsposten og fik ved brug af Henriks kikkert øje på Balcony House, samt en flok turister der var igang med at bestige stigerne for at komme ind i beboelsen, som er bygget ind i en klippevæg. Sporet førte herfra videre rundt på klippen og gav udsigt til den flotteste kløft. Her sad vi og nød øjeblikket til et par minutters stilhed før vi begyndte tilbagegangen. Det var en utrolig varm tur, men på trods af dette besluttede vi at motionere lidt ekstra, ved at løbe sporet tilbage.
Det var alt i alt en dejlig dag ved Mesa Verde, og det er helt sikkert et besøg vi vil anbefale.
For at få det hele med i Colorado kørte vi tilbage til byen Durango for at finde overnatning. Vi fandt et hyggeligt motel og fik hurtigt tømt bilen så vi kunne komme afsted mod Applebee's, som vi skulle prøve til aftensmad. Dette er en kæde som så mange andre steder i landet, og det bar maden tydeligt præg af. Ikke at den smagte dårligt, den var blot produceret i for store mængder. Tinas spinat-blue cheese salat var toppet af med et enkelt jordbær skåret i små stykker, og Pias iceberg salat bestod af et kvart iceberg toppet med et par ristede picantnødder, dressing og få stykker bacon. Dog gjorde den ringe finish ikke så meget, da servicen var helt i top. Vi havde en sød sevetrice, der forstod at arbejde for drikkepengene. Tina bestilte en enkelt mango martini og endte op med tre ;-)
Da vi kom tilbage til hotellet fik vi os lidt af et chok, døren til værelset stod nemlig på klem. Så vi løb ind på værelset og rodede alt igennem, det eneste vi ikke umiddelbart kunne finde var Pias nykøbte tablet. Efter et kort øjebliks panik, som muligvis varede tyve minutter, og indebar kontakt til motellets receptionen, fandt vi heldigvis tabletten under et informationsblad om Colorado. -Her havde den gemt sig rigtig godt!
Det var alt hvad i får for idag. Fortsættelse for de næste par dage følger, når vi får lidt mere tid og bedre internetforbindelse.
- comments