Profile
Blog
Photos
Videos
Aktivitetsdag i Durango og San Juan!
Denne morgen sprang vi ud af sengen og ringede til South West Whitewater allerede kl. 8 for at høre om de havde plads til to personer på deres whitewater rafting hold kl. 9. Vi var heldige, så vi fik hurtigt pakket vores kufferter sammen og fik tjekket ud.
Efter vi fik parkeret bilen og købt biletter til writewater rafting blev bilen med vores udstyr
(sko og veste) og både blev pakket og kørt ud til floden Durango's Lower Animas River. Efter lidt instrukser steg vi ombord på vores raft, som vi havde helt for os selv sammen med instruktøren. De andre sejlede i enmandskanoer. Herefter gik turen 5 mil ned af floden, der på denne tid af året ikke er særlig høj. Det var en stille tur med smuk udsigt, hvor vi fik lært et par teknikker til fremtiden.
Vi nød også et par dukkerter - vandet var ikke mere end ca. 15-18 grader. Det var fantastisk, selvom det var lidt af et chok lige da vi hoppede i alle gangene. Til gengæld fik vi varmen med det samme, da vi kom op igen og tøjet tørrede hurtigt.
Vi fik talt godt med instruktøren Matt og han var også flink til at hjælpe os op i båden igen, når numsen blev lidt for tung efter badeturen (det skete muligvis et par gange...).
Under turen på floden blev der også taget et par sjove billeder af os - vi skal lige have købt dem af firmaet. Tina blev på et tidspunkt totalt
overvældet af en bølge, hvilket resulterede i et mindre grineflip fra os alle tre, hvilket blev fanget på kameraet.
Tilbage i butikken hos South West Whitewater fik panikken et frisk pust igen, da Pia pludselig ikke kunne finde mobilen. Efter en grundig ransagning fandt vi sedlen med nummeret til mobilen og en af medarbejderne var så søde at ringe op til den. Efter et par ring gik det op for os at den gemte sig i handskerummet! Teorien er at lidt af panikken fra gårsdagens oplevelse med den åbne dør ind til vores hotelværelse stadig sad i kroppen. Men vi fandt den da :-)
Efter et hjemmesmurte sandwich gik turen tilbage til San Juan National Skov, hvor vi havde fået aftalt en privat ridetur i skoven med kun os to og en guide. På den måde kunne vi trave og ride af en sværere rute uden at tage hensyn til andres ridefærdigheder.
Det var så absolut en fornøjelse at ride ud i skoven bare os tre. Guiden var en rigtig sød pige,
som var nem at tale med og hun var meget interesseret i at høre om danmark og vores tur. Terrænet gik ind igennem skoven, hvor vi havde udsigt til bjergene oppefra og vi var også nede i en dal, hvor vi var omgivet af bjergene. Så smukt!
På vej til Rapp Corral (Horseback Riding) var vi kommet forbi en fantastisk sø, og efter den travle formiddag og eftermiddag var vi enige om at der lige skulle være tid til afslapning inden vi skulle videre til Utah.
Vi tilbragte derfor en times tid ved søen - her nød vi udsigten med en god bog i hånden med friske ærter til. Og ind imellem fik vi også nydt to søde egern der holdte til ved søen og en lille søslange som kiggede op til os flere gange.
Da vi ikke kunne strække den længere, pakkede vi sammen og lagde vejen mod Utah og den første national park i en række af mange, nemlig Arches National Park.
Der var flot natur langs ruten og som aftenen gik på hæld fik vi også set en flot solnedgang. Denne
gang lykkedes det dog ikke helt at fange den på billeder som i Rio Grande National Skov.
Vi fik kørt mange kilometer og kom også forbi mange afkørelser, men der var ingen moteller/hoteller, benzintanke eller restauranter tæt ved dem, som vi ellers hidtid har oplevet. Klokken blev derfor blevet ret mange, da vi pludselig var nået helt hen nationalparken Arhes , som lå på den ene side af vejen og Canyonland på den anden side.
Heldigvis var der en lille tank lidt længere henne af highway 191 som også udlejede hytter. Vi kom 5 minutter i lukketid (kl. 22), og fik hurtigt fundet en tomatsuppe og macaroni and cheese som vi kunne varme i microovnen, hvorefter de trætte ekspedienter kunne lukke og tage hjem.
Natten blev derfor tilbragt i en hyggelig hytte med alt hvad hjertet kunne begære, både aircondition, toilet, bad og køleskab. Heldigvis fik vi ikke besøg af alt for mange småkryb om natten, men der var mange ukendte lyde.
- comments