Profile
Blog
Photos
Videos
I dag startede dagen med undervisning på universitet - det var dog kun fra 10-11.30 = ikke noget problem. Maja, Cecilie og jeg aftalt at vi ville tage en tur til Hyde Park klokken 13.00 for at fodre egern, så jeg kunne lige nå at slappe lidt af på værelset inden vi tog afsted. Det viser sig så, at vi har fået en ny rumbo på værelset - Kristine - så selvfølgelig inviterer vi også hende med; og hun siger ja tak.
Da Cecilie kommer hjem fra skole drager vi derfor afsted mod Hyde Park; men da vi kommer ned på Finchley Road Station holder toget der allerede og vi løber efter det - desværre er det kun Cecilie som faktisk når ind i toget, så hun står med det mest forskrækkede og forvirrede ansigt inde i toget mens vi andre bare er flade af grin! 2 sekunder efter går dørene op igen og Cecilie SPRINGER ud mens vi andre bare fortsætter med at grine til det gør helt ondt i maven :P (ingen af os overvejer ideen om at vi alle sammen kunne være nået på toget da hun sprang af - nej vi ser bare toget køre fra perronen uden os :P)
- Vi kommer dog på det næste tog, og står af på Bond Street Station for at købe noget middagsmad på Pret A Mangér og købe nogle peanuts til de små egern. Vi bliver enige om at vi tager maden med og ser om vi kan finde en bænk at spise maden på i Hyde Park - det blev så overfor Hyde Park i stedet; men det gjorde jo ikke noget :P Mens vi sidder på bænken med vores mad kommer der 2 duer hen og spise lidt madrester osv. Som ligger foran bænken - hurtigt opdager vi at den ene af dem kun har ÉN fod; hvorefter Cecilie og jeg får meget ondt af den, mens Maja bare synes den er herre klam :D - Cecilie ender med at blive så gode venner med 'handi-duen' at vi kalder hende due-hviskeren :P
Vi fortsætter efter vores måltid og kommer hurtig om ved et egern som vi tænker at vi vil fodre med peanuts. Desværre er den meget hurtig til at løbe op i et træ, hvor den sidder med en nød og 'kaster' skallen efter os - så vi bliver enige om at den i hvert fald IKKE gider os. Vi finder senere hen 4 egern som er mere end villige til at blive håndfodret med peanuts; så det brugte vi en del tid på, og det var bare SINDSSYGT hyggeligt - og vildt mærkeligt med deres små fødder ovenpå ens hænder :D
Da vi har fået ondt i benene af at sidde på hug hos de små egern beslutter vi os for at gå hjemad, men så kommer vi om ved en masse svaner nede ved en sø; Cecilie, den vovehals som hun er, beslutter sig for at de skal da i hvert fald også have nogle peanuts, så hun begynder at stå at fodre dem, mens vi andre - på nogenlunde sikker afstand - står og filmer og tager billeder af det :P
Da vi endelig kommer hjem, er det blevet tid til fællesaftensmad - vi ender med at være 10 piger, der spiser aftensmad sammen; hvilket bare er rigtig hyggeligt :D Herefter giver jeg Kristine en rundvisning rundt på K, så hun ved hvor hun kan finde diverse ting. Aftenen havde vi så planer om at slutte af med en biograftur i Hampstead - de har en rigtig lækker og hyggelig biograf hvor man kan sidde i dobbeltsæde sofaer, få mad o.lign. serveret inde i biografsalen osv. Desværre havde de ikke plads til 9 personer deroppe, hvilket betyder at vi i stedet må gå til O2 centret på Finchley Road. På vejen derned slutter Maja sig til truppen så vi ender med at være 10 piger som sammen tager i biografen og ser 'This is 40'.
Så alt i alt har det bare været en helt igennem dejlig dag, hvor det gode vejr er blevet udnyttet i fulde drag og jeg har været i fantastisk dejligt selskab hele dagen ! = Jeg har det stadigvæk rigtig godt herovre :D
- comments