Naa, men jeg kom altsaa fint til Trinidad. Moedte en fra Vancouver og to graekere paa bussen. Da jeg kom til Trinidad stod Cubanerne klar udenfor bussen og proevede at faa turisterne til at vaelge deres Casa particular. jeg havde faaet en adresse af min familie i Havana, saa jeg tog hen til en mand der hedder Omar. Jeg troede at det var der jeg skulle bo, men Omar ringede rundt til en masse og fandt et sted jeg kunne bo. Det var hos to soede Cubanske laeger og deres to boern (Daniel paa 6 aar og Patrizia paa 9 aar). det var egentlig kun meningen at jeg skulle blive i 3 doegn og saa videre til Santiago de Cuba (12 timer med bus derfra). Men jeg var paa udflugt til Los Valles de los ingenios og der moedte jeg 2 danskere fra Aarhus, en fra Norge, 2 hollaendere og en fra Montreal. De fortalte at der var saa mange turister i Trinidad at de faktisk sov paa gaden og at det var umuligt at komme fra Santiago de Cuba til Havana. Og tja... kald mig bare kylling, men det kunne jeg bare ikke lige holde ud at taenke paa. Jeg skulle nemlig vaere tilbage i Havana d.13. for at deltage i en tur. Derfor snakkede jeg med familien og de var saa soede at lade mig blive boende hos dem i Trinidad indtil d. 13. hvor jeg skulle tilbage til Havana. Saa jeg slappede af, fik set Trinidad en masse gange og hyggede mig med familien. Vi var paa diskotek en aften, i en underjordisk hule, vildt fascinerende! Og fik selvfoelgelig danset lidt salsa:) Vi fik snakket meget om de cubanske forhold og hvordan de har det. De var meget misundelige paa min rejse, for de har aldrig selv vaeret udenfor Cuba. Hvis de skal det, saa skal de foerst inviteres og saa kan der gaa mellem 5 og 7 aar foer de maa rejse. De maa ikke tage deres boern med og for laeger er det endnu svaerere at rejse, selvfoelgelig fordi landet ikke kan undvaere dem.

Saa jeg maa sige at jeg er blevet meget klar over hvor godt vi egentlig har det i DK.