Profile
Blog
Photos
Videos
Ugerne flyver bare der ud af. Vi oplever en masse spændende og vi bliver klædt rigtig godt på til, at vi skal videre ud i Afrika.
Womens group;
Onsdag og torsdag 23. – 24. feb. var vi ude hos en kvindegruppe der selvstændigt havde startet en lille forretning, hvor de lavede deres egne sæber, shampoo og cremer. Alle produkter var lavet med Aloe Vera, som de selv dyrkede på en nærliggende mark. De havde sparet nok penge op til at bygge deres eget hus, hvor de kunne producere deres produkter. Deres næste projekt var at købe en bil eller et andet transportmiddel, som de kunne bruge når de skulle hente vand. De går nemlig hver morgen 10 km ned til floden, for at hente vand til produktionen – og det foregår ved hjælp af mange flasker, dunke og spande, op på hovedet og armene fulde – og så bare der ud af. Det er meget hårdt for dem, og tager meget af deres tid. Vi så dem lave en creme, men det lever dog ikke helt op til at det er et naturmiddel, som om der er økologiske Aloe Vera i. De propper alle mulige kemikalier i og fylder det med parfume og farvestoffer – så det får en kunstig duft og rosa rød farve. Jeg har købt to cremer, som jeg regner med at sende hjem på et tidspunkt – men det er på eget ansvar, hvis man prøver det!
Vi havde en opgave ude ved dem, som var mega fed! Vi skulle designe deres etiketter, som de skulle klister på deres produkter. Vi fik lavet nogle meget flotte etiketter, som de var vilde med. Det bliver fedt at se, om vi en dag kan finde produkterne inde i Nanyuki, hvor de vil åbne en lille bod. De var også meget interesseret i at blive markedsført i Danmark, men så tror jeg hele produktionen skal under en voldsom justering og tror nu heller ikke det lever op til de danske miljøforanstaltninger! Men de havde mega meget mod, det er nogle stærke Masai kvinder – som kæmpede uden deres mænd og kæmpede for ligestilling. Marie vores facilitator her på Daraja, støtter dem økonomisk og var også utrolig glad for vores hjælp. Det var en fed opgave, da man rent faktisk bliver til noget og det ikke bare er endnu en fiktiv opgave.
… Efter nogle spændende dage holdte vi en lille grill/film aften for os volontør. Det foregik på vores lille platform. Vi fik burger som var voldsomt savnet af mange af os. Efter langtid med Ugali og Githeri. Githeri har jeg vist ikke beskrevet endnu, men det skal I nu heller ikke være kede af – det er den VÆRESTE ret nogensinde! Det er bønner, kartofler og foder majs, som bare ikke er kogt nok, det er så kvalmende at komme igennem. Og det værste er, at det er den ret vi får flest gange her nede på en uge. Der er fast madplan, så hver onsdag er den eneste dag vi får kød – som er fuld med brusk og fedt. Tirsdag aften får vi linser og Chapati – som er en slags pandekage/fladbrød som er blevet stegt i olie, mums! Så man spiser aldrig ude en tirsdag og onsdag aften! Nå men, vi holdte denne grill/film aften, det var rigtig hyggeligt. Vi var delt i to hold, så det var ikke alle der havde været ude ved den kvindegruppe som jeg – men nogen var på film projekt, hvor de lavede film om vores platform eller om et børnehjem tæt på hvor vi bor. Filmene bliver upload på Ms.dk hjemme siden her en gang i marts – dem synes jeg I skal gå ind og se specielt dem om vores platform.
JEG HAR BESTIGET MT. KENYA - STIK DEN!!!
Endelig kom den frygtede weekend hvor vi skulle bestige MT. Kenya. Vi havde dog meldt os til det frivillet og betalt 250 dollars. Vi var rigtig spændte på om vi overhovedet ville overleve og dø af udmattelse. Men vi gjorde det fanme! Vi startede fredag, vi var inde og leje tøj og udstyr, til den perfekte rejse. Men skiundertøjet var gamle stof-ridebusker eller lange gamacher – overhovedet ikke det vi kalder skiundertøj! Jeg lejede også regntøj og sovepose som vi i den grad fik brug for. Den første dag skulle vi gå 9 km, op ad en stejl grusvej med store sten, – som jeg overhovedet ikke ville drømme om at kører på, men alligevel kom der en Matatu – en gamle folkevognsrugbrød med plads til 15 personer kørende ned ad – den kunne falde sammen når som helst.
Vi så Baboors på vejen, som stjal vores mad da vi holdte frokostpause. Vi nåede den første campus efter 3½ timers sventur – som ligger i en højde på 2200 m, så kan I selv regne tempoet ud. Vi ankom til en hyggelig camp med køjesenge og ok toilet. MEN der var fuld med mus, og de var alle steder. Seriøst jeg kunne bare ikke have tanken om, at de ville kravle rundt omkring os når vi sov og jeg vågnede af ingen ting! Det var nogle fede klamme mus, men jeg så frem til den næste nat hvor de forhåbentlig ikke ville være, når vi kom længene op i højderne. MEN NEJ!!!
Næste morgen startede vi tidligt, og kl. syv stod vi klar til at trave videre. Vi skulle gå 14 km den dag. Og det var op og ned af bakker, en rigtig dejlig og flot tur. Vi var fremme ved den sidste campus efter 7 timer, med en times frokostpause. Der var lavet popcorn til os, da vi kom frem, og lækkert mad. Og her var der famne også fede store tykke mus. Troede ellers ikke musene ville betyde det store for mig, men det her var simpelthen for klamt! Om natten var jeg ikke så gode venner med min mave, og måtte stå op om natten – da jeg lukkede døren op til toilettet løb den to fede mus ud, tror jeg vækkende hele værelset ved mit skrig!
Kl. halv tre om natten stod vi op, og skulle være klar til at gå de sidste 5,5 km op til toppen kl. tre. Jeg siger jer, det var godt der var kuld stort ellers havde vi aldrig kommet op af det bjerg. Det gik lige lodret op, og det kunne vi heldigvis ikke se da vi gik snegletempo op ad bjerget. Vi gik under den flotteste stjernehimmel og hver gang der kom et stjerneskud, blev der ønsket at vi ville nå toppen. Endelig lige før solopgang nåede jeg toppen, som den sidste af front gruppen. Jeg havde ellers ønsket mange gange, at jeg ville brække et eller andet, og blive hentet af en helikopter – det skete dog ”heldigvis” ikke. Det var det flotteste, og der var så klart at vi kunne se Kilimanjaro langt ude i horisonten – det er Afrikas højeste bjerg. Men det var ikke længe jeg kunne holde ud at nyde udsigten, der var skide koldt og det blæste helt vildt, det var ligesom at være hjemme i kolde Danmark igen. Klatrerturen der op tog 3½ timer, og 2 timer ned. Endelig nede på sikker jord, uden rullesten og frygt for at kurre ukontrolleret ned af klippen/bakken. Imens vi ventede på de sidste ville komme ned af bjerget, ville jeg lige være smart at tage en lur i min sovepose uden for, uden solcreme pga. dovenskab – dette har resulteret i voldsom forbrænding i hele mit ansigt. De sidste par dage har mit ansigt været svulmet op omkring mine øjne og venstre kind. Ja, jeg har lært noget af det! Og det gør pisse ondt – så før langsom min staf for ikke at bruge solcreme!
Turen tilbage gik fantastisk, jeg var i front hele vejen. Jeg fandt det perfekte tempo og Line og jeg, var de første piger tilbage på første campus. De samme 14 km, tog os denne gang kun 4 timer at gå – men det er jo altid nemmere den anden vej, ned ad ;) Vi blærer os nu med, at vi var de hurtigste til at bestige MT. Kenya. :P hehe
Vi var alle mega stolte af os selv, men mega trætte – da vi endelig kom hjem til vores platform kunne vi alle falde døde om i vores køjesenge uden mus og andre klamme dyr!
GØR DET ALDRIG IGEN! MEN JEG HAR GJORT DET – JEG HAR BESTIGET MT. KENYA ET KÆMPE BJERG; 4985 M HØJ!
- comments
Gine You rock, gal! Fedt med det bjerg! Det er ikke lige hver dag, man får chancen for at prøve det :-) Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at kiloen da må rasle af Jer alle sammen dernede med den mad, I får haha :-p Husker du at skrive dagbog?!
Trine Der sker lige netop det modsatte Gine :( der er saa meget olie i maden. saa tror jeg ligner en flodhest naar jeg kommer hjem . nej :i men skriver blog :D