Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu en lille opsummering på hvad der sker her i det dejlige Kenya. Vi har et virkelig stramt skema, som gør at der sker en masse hverdag og dagene flyver af sted.Der er mange ting vi skal nå på en dag, - men vi har også tid til at nyde det hele! I denne uge har vi næsten stået frivilligt op kl. syv hver morgen, for at lave morgen gymnastik. Sofie en pige fra Hørring står for morgen zumba, og jeg har stået for noget mave, balle og lår - hvilket har resulteret i, at jeg næsten ikke kan bevæge mig pga. smerter i hele kroppen. Nogle andre morgner har vi løbet en morgen tur rundt om DarajaAkadamy(hvor vi bor), ruten er næsten tre km., men en lang stigning og den tynde luft, gør at vi piger simpelthen bliver nød til at gå op at bakken ;) vores mål er at løbe to gange rundt ;) Det er dejligt at starte dagen med lidt sport, hvor der også er køligt. Der er morgenmad kl. otte, som består af noget gråt grød - som hedder Uji, vi ved endnu ikke helt hvad det består af, dertil er der frugt og friture stegt brød- Mandazi.Ved ni - ti tiden begynder temperaturen at stige, men de sidste par dage har der blæst og været mange skyer på himmelen, så der har ikke været så varmt igen, men vi nyder varmen og alle er ved at have en flot kulør. Siden sidste uge, er der kommet lidt regn, (men vi snakker om dråber) men overhovedet ikke nok, til at fugte den tørre jord, og fylde floden op.Den anden aften var der lyn og torden i det fjerne, det var så flot at kigge på!
Vi hygger os alle rigtig meget, og vi har det så sjovt sammen. Alle laver fis med hinanden og stemningen er fantastisk. Det bliver en trist dag, den dag vi skal skilles og vi skal hver til sit - ud til vores forskellige værtsfamilier. Jeg er glad for jeg skal af sted med Line, vi er blevet rigtig gode veninder, og jeg glæder mig meget til at få nogle fantastiske oplevelser med hende.Vi skal bo tæt (tre - fire timer)på 5 andre volontører, så vi har snakket lidt om at mødes engang i april for at tage på safari sammen i Tanzania. Så vi venter med safari til Tanzania og så bestiger vi MT. Kenya i næste weekend, hvor vi har lang weekend! Jeg håber på, at jeg overlever :P Sofie og jeg vil tage det stille og roligt, og vi regner stærkt med, at vi tager bagtroppen og muntre de andre op. Det bliver så fedt hvis/når vi klare det. MT. Kenya er 5295 m. høj, men vi vil "kun" komme op i en højde på 4900 m. hvilket vil tage tre dage - som I kan høre er vi i god gang med at træne op. ;)
I går aftes fik vi besøg af nogle lokale frivillige fra Nanyuki. Vi startede ud med at lave nogle snobrød, hygge lidt og de lærte os at danse med rumpeten. Vi viste dem lidt billeder af Danmark og jeg viste mit album frem, det synes de var meget spændende og anderledes. Vi snakkede med dem om alle mulige ting og de var faktisk overraskende åbne - det var en fed oplevelse. De overnattede, og næste dag skulle vi planlægge et projekt i blandet hold. Det var noget af en opgave. Det gav os virkelig et godt billede af, hvor svært det er at arbejde sammen med kenyanere eller afrikanere i det hele taget, vil jeg tro. De har slet ikke det samme gå på mod, og er slet ikke vant til at diskutere og argumentere som os danskere, så meget afprojektet blev primært styret af os, mens de var meget forsigtige og generte. Men de er utrolig venlige, og efter lidt tid går man hånd i hånd sammen med dem, eller de har lagt en arm omkring en.
Det er dog værre med børnene inde i byen, eller her omkring DarajaAkadamy. Hver gang de ser en mzumgo(os) råber de: "How areyou, howareyou?" og løber i mod os, og tager os i hånden. De tigger og kommer med hundeøjne. Men vi har fået strenge instruktioner om, at vi ikke må give dem noget, da det udvikler en dominoeffekt og der kommer 20 børn mere.
I tirsdag var vi inde i Nanyukis skum, her var det en kæmpe fordel at vi havde haft bodylanguage! Det er nemlig mere normalt at se to mænd gå i hånd i hånd, hvor det er uset at to piger går hånd i hånd her i Kenya. Jonas fra vores hold, fik hele rundturen i slummet hånd i hånd med vores mandelige guide! Slummet var en god oplevelse, og det var vildt at se hvordan de boede. Jeg synes nu ikke vi fik set det værste, der var mange som havde små værksteder, boder - men det var nu også meget usikkert hvor meget de tjente. Der var et kæmpe tøj marked midt i slummet, hvor mange fra hele byen kommer og køber tøj. Tøjet var primært genbrugsvarer og tøj doneret fra vesten. Vi jokkede lidt med, om vi kunne finde vores aflagte tøj, som vi havde sendt ned til ulandene. :P Der var en tung, sød, rådden lugt i slummet. Uden for husene var der afløb fyldt med skidt og slam. Hende pigen der viste os rundt, viste hendes hus - som var et rum med sofaer og et fjernsyn, som købte på fulddrøn, her sov hun sammen med hendes to søstre.
Swahili finder jeg utrolig svært. Grammatikken er let og simpel, men alle de nye ord som slet ikke har nogen sammenhæng med engelsk - er svære at huske på.Vi har alle tiders swahili lærer - Jesse. Han er virkelig rar og hjælpsom.
I aften har vi hygget os med en film sammen med nogle af Daraja pigerne! :D
Knus Trine
- comments