Profile
Blog
Photos
Videos
Update fra turen. Vi har netop tilbragt den seneste nat i en lille bette flække kaldet Waitomo. Den består af et hostel, en campingplads, en bar, et info-center og en lille bitte købmandsbutik, og det er det. Det den er kendt for, er dog det der ligger lidt uden for 'byen', nemlig en masse grotter!
Vi forlod Hot Water Beach tidligt om morgenen, hvilket vores chauffør Buzz også syntes... Han kørte os ud til et gammelt guldmineområde, hvor vi gik en flot tur henover gamle skråbelige hængebroer, langs en flod og ind i nogle af mineskakterne. En god lille måde at få strakt benene på.
Dernæst gik turen videre, og lidt over middag nåede vi Waitomo og blev indkvarteret. Vi havde her et par timer til afslapning inden vi ved firetiden blev hentet - det var tid til Black Water Rafting! Dette går ud på at rafte gennem grotterne på store baderinge. Da vi ankom fik vi udleveret hver en våd og klam våddragt, hjelm med pandelampe og en form for gummistøvler. Herfra gik turen ind i grotterne, hvor der var meget vand pga. voldsom nedbør dagen før. Turene om formiddagen var faktisk blevet aflyst pga for høj vandstand... Det var en virkelig sjov, trængt og spændende oplevelse hvor vi fik set glowworms, spist chokoladefisk i vores lille snackpause inde i den ene grotte og hygget os godt med de andre på turen og vores ret coole guider. Turen sluttede af med tomatsuppe (aaaadr hvis I spørger Christine og Trine) og ristede bagels.
Lettere forfrosne blev vi kørt tilbage på hostlet hvor vi lavede ma' og tog en slapper inden Christine og Trine tog på den lokale bar og Rikke til drømmeland. På baren mødte vi vores guider og havde en rigtig sjov aften med dem. Den sluttede da baren slukkede og lukkede, og vi gik hjem. Vores kære guide Aaron, der havde drukket et par øl mere end os valgte dog at tage bilen hjem - sådan gør man vel nok derude på landet. Vi sagde dog pænt nej tak til et lift. Vi er jo henholdsvis datter af en politimand og en kommende en af slagsen!
Så i seng med os, inden bussen kørte videre til næste stop, Rotorua.
Kram fra tre piger, der stadig har aaaalt for blege ben!
- comments
Lisbeth Så skal jeg da lige love for at der kom gang i blokindlæggene. 3 på en dag.:-) Dejligt at I oplever en masse sjovt med en flok fantastiske mennesker. Og godt at høre at I er så fornuftige!!!
Ulla Kaas Hej tøser ! Det er da fantastisk, hvad I allerede har nået at opleve på de første bare 10 dage !! Super at møde nye mennesker, og det gode vejr skal nok komme !! Fortsat god tur og knus fra os !!
Katrine hej piger med de aaaaalt for blege stænger ;) Haha. Det hele lyder super fedt, i får da oplevet en masse på kort tid. Gi den gas med byture, og guiderne!! Og hvor er i flittige til blog indlæggene, det er lækkert at kunne følge med. Kram fra en anden pige med meget blege ben