Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle.
Så er uge 2 sandelig også gået…
Mandag var den længe frygtede dag, hvor jeg måtte tage afsked med Kristoffer… det var ikke særlig rart, og jeg fik da også tudet både før og efter han tog af sted… men sådan kan jeg jo være en lille tude-Marie en gang imellem…! Efter at have været her en uge, kunne jeg jo godt mærke, at jeg ville være i kanon gode hænder, men alligevel er det jo altid rart, at i det mindste vide, at man har en af sine nærmeste hos sig. Men jeg vidste også, at det værste ville være afskeden og de efterfølgende timer, og at der herfra bare vil komme fede oplevelser, både fagligt og personligt.
Tirsdag var så den første officielle dag i praktikken. Denne dag var tilegnet intro til hvordan deres praksis fungerer, og så ellers at følge Pia for en dag.
>> Kort fortalt går deres praksis ud på "early intervention", hvilket betyder at de går op i at tidligst muligt opdage utilstrækkelig udvikling hos børn. Det kan enten være forældre, læge, dagplejepersonale og lignende, som indrapporterer det, hvorefter der bliver sendt en fys, ergo, talepædagog og/eller lign. ud for at lave en evaluering af barnet. Denne evaluering bliver lavet ud fra en helt bestemt "skala" hvor kognition, tale grovmotorik, finmotorik, social adfærd samt evnen til selv-hjælp bliver vurderet. Det er så via denne evaluering/vurdering at man finder frem til hvad barnet har brug for af terapi, for at få dem op på alderssvarende niveau. Terapeuterne behandler heraf typisk via hjemmebesøg, men nogle kommer også til klinikken, hvor de har lækre behandlingsrum og et super fedt træningslokale. Og ved I hvad? Det er en gratis intervention for familierne. De behøver ikke en gang en "health insurance", som jo ikke er gratis i USA. Nej, staten betaler disse ydelser. Nogle børn har så en diagnose: Down's Syndrom, Torticollis, Cerebral Parese, Plexus Brachialis-læssion, autisme og meget meget mere. Andre har ikke nogen direkte diagnose, andet end udviklingshæmning på et eller flere af ovenstående plan. <<
De patienter som Pia havde den dag, var bl.a. en lille baby med Torticollis, hvilket er en stramning af en af halsmusklerne (hvis du kigger helt til den ene side, popper der en muskel frem foran på halsen, som hæfter nede midt på hvor kragebenene mødes). Dette gør at deres hoved trækker skævt/skråt, og behandlingen af denne slags patienter går så ud på at undgå fortsat stramning af musklen, samt prøve at forlænge den ved udspænding og øvelser. En anden patient var en 14årig pige, som over flere gange var kommet til skade med sin ene ankel. Hun var en ambulant patient på sygehuset, hvor Pia's råd og ekspertise var blevet tilkaldt af en fys på sygehuset. Pigens hovedproblem var nu, at hun havde så mange kroniske smerter nede i den fod, at hun ikke længere kunne aktivere musklerne dernede, og berøring var smertefuldt. Det var lidt et mysterium hvorfor hun havde så ondt og ikke kunne bevæge foden, da alle scanninger ikke viste nogen indikationer for de problemer, som hun har. Så det var ret spændende at se. Men også rigtig synd for pigen, da hun normalt var rigtig aktiv, og nu havde så mange smerter. Nåh, men jeg kunne blive ved med at fortælle om alle de patienter vi ser, og hvor dygtig Pia er, men så ville jeg kunne skrive for evigt… så jeg vælger at stoppe mig selv nu :)
Onsdag og torsdag var jeg rundt med en talepædagog, Sarah, og en ergo, Megan, som begge er på min alder. Formålet med det var at jeg kunne få et lille indblik i hvordan de arbejder med børnene, og hvad de særligt kigger efter hver især. De var begge super dygtige og gode med børn, og det var rigtig fedt at få det tværfaglige aspekt at se.
Fredag var så min første dag med én af de to fysser, som jeg skal følge de næste 4 uger. Mandag, onsdag og fredag vil være med Amy, som er en relativt grøn fys (uddannet for snart 3 år siden og er 26 år ligesom mig) og tirsdag og torsdag med Becky, som er en mere garvet fys i 40'erne (tror jeg nok). Så det vil blive rigtig spændende at se hvordan to forskellige generationer af fysser arbejder. Nogle af de børn, som jeg så med Amy, vil vi se to gange om ugen (fx mandag og fredag), så det vil også blive spændende at se om jeg vil kunne genkende en evt. fremgang i de uger, som jeg er her. Lige nu synes jeg i hvert fald at det er svært at altid helt gennemskue deres problemer, da mange af dem ikke har et direkte handikap eller diagnose, og jeg stadig ikke er helt skarp i hvad børn gerne skal kunne på de forskellige alderstrin. Så det vil stensikkert blive en fed udfordring og bare mega lærerigt… jeg kan ikke lade være med at tænke på at jeg garanteret vil komme til at se HELT anderledes børn og hvordan de bevæger sig og leger efter denne praktik :)
Lørdag var jeg ude at se en High School Cheerleading konkurrence med Megan (ergoen). Receptionisten på klinikken, Kristen, er coach for et af de deltagende hold, og da jeg alligevel er lidt fascineret af bl.a. filmene "Bring It On", blev jeg bare nødt til at tage ud og se det!! Jeg var så så heldig at Megan gerne ville joine mig, da hun selv var tidligere cheerleader. Så på vejen derud stoppede vi da lige forbi en lille hyggelig sushibar inden og fik en lille lækker frokost inden… nammenam! Nåh men sådan noget cheerleading var jo ellers næsten ligesom på filmene. Højtråbende og peppy, men dog utroligt akrobatiske, piger i bittesmå outfits og glimmer over det hele. Det hele var meget overvældelende og imponerende. Det ser utrolig sjovt ud, og jeg kunne da ikke afvise med 100% sikkerhed, at jeg ikke ville have været en cheerleader, hvis jeg havde været amerikaner… hehe. Kristens hold tabte desværre med 1 point til det vindende hold, så det var rigtig synd. Efter overrækkelserne skyndte vi os at smutte før alle de andre fik samme idé, og så smuttede vi da også lige forbi en kaffebar på vej hjem og fik noget varmt at drikke samt en rigtig amerikansk cookie, bestående af shokolade og peanut butter… riiiiiimelig lækker, if I should say so! Megan blev og spiste aftensmad hos familien Stampe og mig, og inden hun gik, lovede hun at tage mig ud at shoppe en dag, da hun udmærket godt var klar over, at det ikke lige var Simons favorit-ting… så det vil jeg se frem til :)
Søndag gik blot på hygge og afslapning…og blog-skrivning :)
Men det var hyggeligt at I tunede inn, og næste gang har jeg med garanti endnu flere gode historier på tapetet. Håber I alle har det rigtig dejligt derhjemme, og jeg savner jer rigtig meget, kan I tro.
Lots of love fra lilletrineiusa :)
- comments
mr. Jens tak for opdate - desværre har jeg ikke været suepr hurtig til at finde dit spændende referat. Det kan kun blive bedre