Profile
Blog
Photos
Videos
Lige en lille julehilsen her første advent i Australien.
Vi har nu været afsted i mere end 100 dage - tiden flyver! Det er slet ikke til at forstå at tiden er gået så hurtigt, men det er jo heldigvis et godt tegn.
For seks dage side landede vi i Airlie Beach efter en nat i bus. Vi fik hurtigt tjekket ind på vores hostel og smuttede til stranden for at slappe af. En lille lækker strandpromenade. Vejret var hedt og vi ville have taget en dukkert hvis ikke det var fordi alle andre holdt sig på afstand af vandet, så vi troede der måske var fyldt med brandmænd og man derfor ikke måtte. Vi havde dog ikke set noget skilt men for at være på den sikre side holdte vi os væk hvilket badedyret Tobias var godt utilfreds med. Det blev hurtigt for varmt når man ikke kunne bade så vi smuttede tilbage. På tilbagevejen så vi pudsigt nok et skilt, i modsat retning af stranden, hvor der stod der skulle være en lagune. Vi havde da godt set der var fyldt med mennesker derovre og kunne ikke forstå de ville solbade så langt fra stranden. Men de var smartere end os - her var der nemlig bygget et kæmpe udendørs bassin som det vi så i Brisbane hvor man kan svømme uden at støde på hverken brandmænd eller hajer. Smart! Så her fandt vi os til rette resten af dagen i solen.
Dagen efter stod vi tidligt op for at blive klar til vores sejltur til Whitsundays som er betegnelsen for nationalparken bestående af 74 øer. James Cook gav øgruppen navnet fordi han sejlede forbi Whitsunday(pinsedag) i 1700-tallet. Da vi nåede ned på kontoret fik vi os en trist nyhed, for turen vi skulle på og havde et bookingnummer på havde været booket ud i over en måned. Vi havde sådan glædet os og var kede af hvis vi skulle misse den tur. Men vupti så havde ham på kontoret ringet lidt rundt og opgraderet os til en tur på en endnu større båd - faktisk den tur vi fra starten gerne ville have været på men som havde været fuldt booket. Han havde smidt guiderne på båden ud af deres senge og ud på dækket så vi kunne få plads på båden. Sikke en lettelse og så kunne der smiles igen! På vej til båden fik vi købt noget goon - som de kalder det her i Australien. Det er sådan set bare vin i kartoner. Vi ved ikke om det er en røverhistorie men vi er blevet fortalt at årsagen til dette navn er fordi den sølvpose vinen er i ligner en pude. Goon betyder pude på aborigin og deraf navnet. Ham der har fundet på det har vidst fået sig en ordentlig omgang goon :o)
Det skal lige siges at vi dog ikke er blevet voksne nok til at drikke vin endnu så vi blander det op med sprite og gør den mere børnevenlig.
Nok om det. Vi ankom til båden og mødte de tre der udgjorde bådens crew. Madmor Fiona som han blev kaldt og den britiske skipper der har sejlet rundt i verden de sidste mange år og er nu endt på denne båd.. Den sidste arbejdsmand på båden var besætningens helt egen crocodile Dundee med dreadlocks og safarivest. Det var ham der skulle vise os alle de gode steder at snorkle på great barrier reef som jo er verdens største koralrev.
Båden vi skulle bo på i de næste par dage var en trimaran som er delt op i tre dele. "Hovedskibet" hvor der var køkken, sovekammer og toiletter. I de to ydre dele af båden var der 3 sovekammer i hver hvoraf vi fik det ene. Det var meget småt men hyggeligt at kunne høre vandet skvulpe om ørerne på en. De tre dele af båden blev holdt sammen af to store net hvor der var rig mulighed for at solbade... og evt. kigge efter hajer lige under os.
Første stop på vores tur ved Whitsundays var Coves Cave hvor vi skulle snorkle. Tobias var en af de første i vandet, men jeg var dog mere tilbageholdende pga. de berygtede hajer. Vi var blevet udstyret med et såkaldt stingersuit som forhindre brandmænd og gobler i at brænde os så dem skulle vi ikke frygte. Jeg kom i vandet for første gang her i Australien og tanken om hajer i nærheden (dvs. ude på det dybere hav) fik virkelig pulsen op - det var ret grænseoverskridende for en bangebuks som mig. Et smukt syn var det da under vandet med koralrevet og en masse fisk. Tobias farede som sædvanlig ivrigt rundt i vandet og tog billeder.
Videre gik turen til Lunchen Bay som James Cook navngav efter han havde bedt sin besætning finde mad på øen og derefter indtog sin frokost på stranden.
Jeg var blevet lidt mere tryg ved tanken om at komme i vandet på det lave vand så vi var nogle stykker der blev sejlet med gummibåden ind til revet og de frygtløse vandhunde som Tobias valgte at svømme det lille stykke derind - i sin iver tabte han dog sin snorkel og imens der blev fundet en ny til ham kom der en kæmpe fisk svømmende forbi. Ved denne bugt var der en del fisk på 1x1 meter som skulle være ret gæstfri, nogle gange ligger de sig om på siden så man kan røre dem på siden.
Nå men vi fandt dog hurtigt hinanden igen, men der gik ikke længe før det var tid for mig at komme op. Da jeg endelig var ved at være lidt tryg ved tanken om det store hav kommer der pludselig en stor skikkelse svømmende forbi mig, noget der føles som blot to meter fra mig. Og jo minsandten så var det da en haj! Jeg råbte efter Tobias som bare udbrød et: årh hold da op! Han troede jeg prøvede at lokke ham med op af vandet ved at sige der var en haj. Det viste sig så at have den stik modsatte effekt, for da det gik op for Tobias at det virkelig var en haj satte han i spurt efter den for at få et billede af den - typisk ham ;)
Inden i bliver for skræmte skal det så lige siges at det "bare" var en revhaj på halvanden meter. Noget de kalder en blacktipped reef shark hvis i vil slå det op på nettet, de bliver ikke større end halvanden meter. Dette vidste vi dog intet om da vi lå i vandet, for mig lignede det bare en babyhaj og hvem ved hvornår dens storebror ville komme forbi. Ham havde jeg i hvert fald ikke lyst til at møde og hurtigere end lynet var jeg henne ved gummibåden og ude af vandet - pyha.
Vi sejlede herefter om i en bugt og sov natten over hvorefter turen gik til Whitsunday som er hovedøen i øgruppen. Vi var heldigvis nogle af de første der lagde til ved Whitsunday og fik et skønt indtryk af øen inden det vrimlede til med de turister der var på dagsture. En smuk ø hvor man fra et udkigspunkt kunne se hvordan det hvide sand havde samlet sig i dynger dækket af vand og dannede et specielt syn der ikke rigtig kan beskrives men skal ses. Vi skal nok huske at ligge et billede ind, vi har fået et par klager over der ikke er nok billeder på bloggen så det må vi prøve at lave om på :o)
Vi havde tre timer på øen og efter udkigspunktet gik vi en tur ned på stranden som bestod af en form for sand der hedder silica. Noget meget meget fint sand som vel bedst kan beskrives som flourmelis. Det føles næsten som at gå i sne når man går igennem det. Sandet er så fint at du kan polere dine tænder eller smykker i det - hvilket mange gjorde! Om det virker kan vi ikke sige for vi kan ikke se en forskel på vores tænder :o) desværre. Det kunne ellers være en god bonus at komme derfra med hvidere tænder.
I vandet så vi masser af små pilerokker og små lemonhajer der mest af alt lignede en stor sugemalle. Så de kan ikke siges at se så skræmmende ud som den vi var stødt på dagen forinden.
Stranden var som man siger en af verdens bedste strande og det er på trods af den mængde turister der var der. Sandet var helt fint og vandet mere klart end vi nogensinde har set det. Så lækkert!
Herefter gik turen videre til endnu et snorkelingspot hvor jeg igen var i et kort øjeblik indtil jeg blev brændt af nogle små meget gennemsigtige brændmænd der var svære at få øje på, så det var nok til at jeg skulle op ;) Tobias trodsede dem dog og kiggede ivrigt videre efter de små flotte fisk og gik derfor også glip af at se de store havskildpadder i vandet ved båden. Han har et stort ønske om at få et billede af en af dem under vand. Vi havde set dem mange gange på sejlturen indtil videre for de kommer tit op og hiver efter vejret, hvilket man udemærket godt kan forstå eftersom de kan holde vejret i 45 min. Med mindre de sover for der kan de få deres hjerteslag ned på 1 i minuttet og holde vejret i endnu længere tid - ret godt klaret!
På vej til bugten hvor vi skulle overnatte sejler vi forbi en lille ø hvor Sam vores helt egen crocodile Dundee beder en af os om at pifte. Han står klar med en skål kød og vifter med et stykke og pludselig kommer der to kæmpe ørne hen imod båden og griber på skift et stykke kød med deres enorme klør. Selvom vi havde set noget lignede i Koalaparken så var det noget helt andet her i den vilde natur. En vildt fed oplevelse at se de store ørne kredse omkring båden og gribe det kød der blev kastet hvorefter de trak sig lidt tilbage til øen for at spise og vende tilbage når de var færdige. Mågerne var underligt nok ikke bange af sig og i et ubemærket øjeblik fik de da også hapset et stykke kød.
Vi lagde til i en lille bugt hvor vi fik at vide at der kunne være en del hajer så vi skulle i hvert fald ikke nyde noget af en tur i vandet.
Pludselig landede der en stor hvid papegøje på båden der kun var her for en ting og det var kiks. Sam fandt nogle kiks frem og fik papegøjen over på armen som en sørøver. Det må man give dem, de formår at gøre turen interessant! Ud over de vilde dyr havde de også en lian og en kæmpe slangebøsse så man kunne skyde vandballoner afsted efter de andre både. Dette havde drengene meget sjov med.
Herefter gik turen et smut i land på en lille ø hvor aboriginerne boede for mange år siden så her var der bevaret en grotte fra deres tid hvori man kunne se deres malerier/tegninger på stenene. Aboriginerne var skyld i at alt dyreliv på øen var uddød - de skulle jo også have noget at leve af den gang.
Da vi kom tilbage stod madmor Fiona i køkkenet og forberedte mad iført bikini - bestemt ikke noget kønt syn! Så der var altså en årsag til at han blev kaldt Fiona ;)
Om aftenen kom der gang i al det "goon" vi havde medbragt. Den skøre besætning havde selvfølgelig en masse druklege og røverhistorier i ærmet og med det hold unge vi havde med på båden blev det en rigtig underholdende og sjov aften og så endda med hajerne svømmende rundt lige under os! Heldigvis blev ingen så beruset at de faldt i vandet og blev natmad ;)
Dagen derpå var folk ikke til det helt store og der blev bare solet på dækket imens vi sejlede i land.
Alt i alt en tur ud over al forventning og helt sikkert pengene værd! Vi kunne gøre det igen hvis det skulle være :o)
De sidste dage i Airlie Beach gik nede ved lagunen og vi er nu ankommet til Cairns hvor der heldigvis også er en lignende pool - lækkert! Så de sidste par dage er gået med afslapning ved lagunen og i 35 graders varme her i december måned. Det eneste der minder os om det er december er det kæmpe juletræ ved lagunen der som os andre er ved at smelte væk, så vi håber i nyder december derhjemme med sne og kulde, for imens i drikker gløgg og spiser æbelskiver så nyder vi en is eller to :o)
Nu har vi lige tre dage tilbage her i Cairns inden vi flyver til New Zealand på onsdag.
Julehilsner fra Tobias og Cathrine
- comments
Tanja Nim Larsen Ih altså hvor lyder det bare som at være i paradis. Fantastisk I stadig kan blive ved med at opleve noget nyt. Spis I bare en is eller to for os også, vi nyder julesnolder, suppe og risengrød i kulden her :-) Glæder mig til at læse mere. Skal sikkert hilse fra far/Jimmy, han når ikke at læse så meget, men med mit referat og jeres snak over skype, så følger han alligevel med. Knus Tanja
Johnny Johansen Hej i to, mange tak for julehilsenen, her er vinteren kommet, i går var den helt gal i vest og nordjylland, med op til 20 cm sne ( snestorm ) og vi har fået det første lille drys i nat, men de lover mere i løbet af ugen, så i skal bare hygge jer i vamen, imens vi skovler sne :o) det er da godt nok noget af en sejltur i har været på, det må være helt utroligt at være så tæt på hajer, skildpadder og alverdens andre fisk, selv nogen der vil kløs på maven, her kan det ikke blive værre end når der går en skrubbe i rusen, det kan hænde at der kommer en sæl op og kigger, men så er der heller ikke nogen fisk i det område. det kan godt være i skal være bange for hajer , men vi har lige læst at i lørdags blev en 12 årig dreng der badede i et vandløb i Northern Territori, taget af en krokodille og for 14 dage siden en 7 årig pige, en saltvandskrokodille kan blive 7 m lang og veje 1 ton, så det er godt i har de pool's rundt omkring. Det bliver spændende og høre fra jer, når i kommer til New Zealand, hvad det er for en autocamper i skal køre og bo i, så i kan lige så godt få at vide med det samme ( kør ordentlig ). I aften starter håndbold EM i Beograd for pigerne, vi starter med at møde Sverige, og på lørdag uanset håndbold, har vi købt VM kampen med Kessler og Brian Magee, så der står den nok på gløgg og æbleskiver og første parket i sofaen, inden vi skal pakke kufferten til Thailand næste lørdag, så der kommer vi lidt tættere på jer. Mange juleknus herfra, pas godt på hinanden. Bedsterne
John Ploug Dejligt at læse i stadig får en på opleveren, spændende og dejlige indtryk at tage med hjem. Super at i har fået sat billederne op også, som nu giver lidt eksta fornemmelse hva det er i skriver så godt og medrivende om. God tur videre mod NZ, håber der venter flere interessante og uventede ting på jer der ( på den fede måde). Som Johnny nævner er sneen kommet, dukkede op under 1'ste julefrokosterwww her på Henriettevej i lørdags. Dejligt at naboen (Preben) var frisk søndag morgen og havde ryddet fortov, og indkørsel mm. Det havde været lidt hårdt at gøre selv dagen derpå :-)