Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen, så er der nyt fra Chicago.
Jeg har det stadig rigtig godt herovre, og får oplevet en masse ting i weekenderne. Foråret er ved at være her, så træerne og blomsterne springer ud og vi har haft nogle dejlig varme forårsdage. Dog var der en enkelt formiddag med sne, men det forsvandt med middagstid.
I sidste blog glemte jeg helt at fortælle, hvad forældrene laver. Nick arbejde førhen med IT, men har nu uddannet sig til skibskaptajn og sejler en af de både der sejler med turister på kanelen og på Lake Michigan. Line arbejder for et stort internationalt firma som hedder Baxter. Hun er research scientist og arbejder med at udvikle og forbedre dialysevæsker for folk med nyresvigt.
Jeg mødtes som sagt med mexicanerne. Om lørdag tog jeg på shopping med Carolina og om aftenen tog vi hjem til hende, hvor en anden mexicaner ved navn Nathaly og hendes bror Mauricio kom. Vi gik alle sammen i byen sammen og tog på tur dagen efter. Om søndagen var der 30 grader, så vi gik en lang tur og så blandt andet Chicagos berømte baseball hold The Cubs' stadion Wrigley Field. Mexicanerne var meget søde, men pigerne er 18 og 19 og væsentlig mere umodne end danskere på den alder, så de er jo nødt til at have falske ID-kort herovre, for man skal være 21 år for at købe alkohol og gå i byen osv. og det betyder også, at hvis man vil spise på en café eller bar, så skal man også vise ID. Det var derfor svært for os at finde et sted at spise, fordi pigerne ikke kunne komme ind. Det var vildt irriterende, og samtidig tog det dem over en time at finde ud af hvilket tøj de skulle have på og komme ud af døren og efter hvert 10. skridt tog de billeder af hinanden, så jeg følte jeg brugte hele søndagen på at vente. Vi tog hen til kendt havnekaj der hedder Navy Pier, hvor der er forlystelser og et kæmpe Pariserhjul/Ferris Wheel. Det var desværre lukket, de det blæste for meget. Det blæser generelt meget i Chicago og derfor bliver byen også kaldt The Windy City.
Så det var ikke den store succes at hænge ud med mexikanerne, så jeg håber stadig på at møde nogle andre unge, for de sidste mange weekender har jeg været på ture helt alene. Men i mangel på bedre ses jeg stadig med mexicanerne en gang imellem. Men med eller uden selskab så får jeg i hvert fald set en masse spændende ting i Chicago. Jeg har lånt en bog af Sofie, den au pair de havde før mig, og den er rigtig god og indeholder kort over Chicago, hvor alle turistattraktionerne er markeret, så den bruger jeg flittigt og planlægger mine udflugter ud fra den. Jeg har shoppet de mest populære steder både i centrum og i Woodfield Mall i nærheden af vores hus, som er et kæmpe shoppingcenter, hvor der også ligger nogle gode outletbutikker. Men jeg har skam også været kulturel på den seriøse måde, så jeg har været oppe i Sears Tower som nu hedder Willis Tower, som i et kvart århundrede var verdens højeste bygning, nu er den blevet overhalet af en skyskraber i Asien, men den er stadig USA’s højeste bygning. Den var færdig i 1973 og er 442 meter høj og indeholder 108 etager. Her tog jeg op og kunne derfra se ud over hele Chicago og mere til. Man kunne faktisk se fire forskellige stater deroppe fra, så højt oppe var man. De har også nogle glas altaner/bokse, man kan træde ud på, så man føler man står i luften og kan kigge ned med de små bitte mennesker nede på gaden. Det var en spændende og vild oplevelse, for jeg var godt nok højt oppe. Eiffeltårnet er kun 300 meter og Sears Tower er 442 meter, så det er en væsentlig forskel. Jeg har også været på Chicago History Museum, som var meget interessant. Det handlede naturligvis om Chicagos historie og her lærte jeg en masse om byen. Den mest berømte historiske begivenhed, var den kæmpe brand der opstod i 1871, som varede i to dage og som efterod ”byen” nedbrændt med ødelæggelser på ca. 10 kvadratkilometer og næsten 2000 dræbte. Så det er blandt andet derfor at Chicago var den første by der byggede skyskrabere, og der er derfor ikke særlig mange af de gamle bygninger tilbage. Nogle enkelte som overlevede, er Water Tower og Pumping Station, da de i modsætning til de fleste andre bygninger som dengang var lavet af træ, var lavet af sten. Men efter genopbygningen af byen blev den en af Amerikas mest befolkede og økonomisk vigtige by. Arkitekturen i byen er derfor temmelig ny. Jeg synes det er en flot by og der er mange kunstværker og skulpturer rundt i byen. Blandt andet i Millenium Park som indeholder den meget berømte skulptur lavet af Anish Kapoor, som oprindeligt hedder Cloud Gate, men som alle kalder The Bean/Bønnen. Den er vildt flot og stråler i solen og genspejler de omkringliggende bygninger. I parken er der også to vandsøjler/fontæner hvorpå der er to ansigter som bevæger sig og laver forskellige udtryk. De er 15 meter høje. Her er også en flot scene som om sommeren bliver brugt til Jazz-, Blues- og Gospelkoncerter som Chicago er meget kendt for. Der er også en flot Picasso skulptur som står på Daley Plaza. En dag vil jeg meget gerne på en guidet tur rundt i byen, hvor en guide fortæller om de forskellige bygninger i byen. Det samme kan også gøres på en bådtur. Og Nick arbejder faktisk som kaptajn på en af de både, som sejler rundt på kanalen og på Lake Michigan.
Jeg har også været i Lincoln Park, hvor Chicago History Museum ligger. Her så jeg også en Abraham Lincoln monumentet, som er en bronzefigur af præsidenten. I parken er der også en gratis zoo, men den har jeg endnu ikke besøgt. Jeg har også gået rundt i området omkring Wicker Park, da en af mine yndlingsfilm hedder ”Wicker Park”, så her ville jeg ud, men det var lidt en skuffelse, da der ikke var så meget at se, men her var gode butikker. Jeg har også været et smut forbi Union Station, som er en berømt banegård som har en flot og overdådig ventesal med buede ovenlysvinduer og marmortrapper. Den er blevet anvendt i mange film. Noget andet specielt ved byen, som er blevet brugt i film, er de steder, hvor vejene i centrum ligger i lag. Nogle steder er vejene i 3-4 lag. Det ser ret fedt ud, og meget smart, da man på den måde udnytter pladsen. Jeg er blevet rigtig god til at kigge på kort og finde ud af tog- og metrosystmet, da jeg jo er nødt til at klare alting selv når jeg er på tur alene. Jeg er jo som bekendt ikke særlig god til at være alene og vil helt sikkert helst være omgivet af venner og familie så meget som muligt, men ved at være alene så mange timer hver dag er jeg blevet ganske god til det og nyder at jeg har tid til at læse en masse bøger, som jo heller ikke ligner mig, men jeg har allerede læst tre bøger og er i gang med den fjerde. Så jeg er nok et helt nyt menneske når jeg kommer hjem. Hver uge tager jeg også på Mount Prospect bibliotek og låner film og jeg går i det lokale fitnesscenter. Så jeg har noget at lave i alle de timer jeg er derhjemme hver dag. I sidste weekend tog Line mig med i outletbutikker, det var hyggeligt og jeg fandt nogle gode billige ting.
Det har jo også været påske herovre, og den græske del af familien går meget op i påske, så vi har været i græsk ortodoks kirke og hørt en gudstjeneste på græsk i en time. Det var en smuk kirke, og det var stemningsfyldt derinde, da alle børnene holdt et levende lys i hænderne. Om morgenen havde børnene åbnet alle de påskekurve de havde fået af deres bedsteforældre og af deres gudmødre. De fik en masse påskeæg og legetøj, og så fik de også alle tre fint nyt tøj som de havde på i kirken, da man skulle være fint klædt på. Efter kirken skulle vi til stor familie frokost/middag hos Nicks forældre, hvor hele den græske del af familien kom. Det var festligt og vi fik lækker græsk mad. Blandt andet grillet ged, som jeg aldrig har smagt, men som var lækkert og selvfølgelig lam. Børnene ledede efter påskeæg i haven, som Line og jeg havde gemt. Og vi fejrede pigernes kusines fødselsdag med et kæmpe kage- og frugtbord. Det var en hyggelig dag og familien var meget venlig og snakkesaglig.
Jeg lærer jo hele tiden mere og mere om børnepasning og om familien, så det går rigtig godt med at passe ungerne, selvom de stadig er frække og stort set altid skal have tingene at vide mere end en gang. Men de er dejlige og sjove. Så jeg håber jeg er godt rustet til at starte på lærerseminariet til sommer. Det danske har skam også sat sine spor på børnene, da de både kender Bamse og Kylling og Kaj og Andrea. Og de har en cd med gode danske børnesange som de ofte hører, hvilket minder mig om min egen barndom. De hører også Aqua og især Pink, som er pigernes favorit. Men de kender ikke Spice Girls, som jo er mine favoritter, så jeg har tænkt mig at købe en cd med Spice Girls til dem. Desuden har de trip trap stole og norske skoletasker og praktiske danske flyverdragter i modsætning til de andre amerikanske børn, hvis påklædning ofte er meget upraktisk. Selvom Lego er verdenskendt, så har det jo dansk oprindelse og Lego er noget af Kostas yndlingslegetøj og han kan ikke vente til sommer, hvor Line og børnene tager til Danmark for at besøge hendes familie, hvor de skal i Legoland. Det er børnenes første tur til Danmark, så det bliver spændende. De skal også til Norge, da Lines mor bor der. Men udover det er det område vi bor i meget amerikansk. Indenfor 15-20 min. gang ligger samtlige fastfood restauranter: MacDonalds, Burger King, Taco Bell, Subway, Dunkin’ Donuts mfl. Men børnene synes at cola ser ulækkert ud, så familien har gode spisevaner og spiser sundt. De har altid oliven, fetaost, hummus, nødder og masser af frisk frugt i køkkenet.
Det var nok for denne gang. Jeg har lagt en hel masse billeder ind på Facebook som underbygger mine blogs, som jeg vil anbefale jer at se, da det altid er rart at få sat billeder på det der bliver sagt, men også så I bedre kan danne jer et billede af Chicago og af familien og hvor vi bor.
Jeg savner jer derhjemme rigtig meget, pas på jer selv.
Kæmpe knus fra mig
Og stort tillykke Marianne og far! Jeg er ked af jeg ikke er hjemme til at fejre jer.
- comments