Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vågnede nogle gange i løbet af natten, når jeg skulle vende mig, fordi det gjorde lidt ondt i skulderne.
Da de andre stod op kl. 6.20 vågnede jeg, og gik ud og kiggede på vejret, og det regnede en hel del. Så jeg kravlede i seng igen. Kl. 09.15 stod jeg op og smurte mig ind i aftersun, derefter hoppede jeg i tøjet, børstede tænder og tog linser i, så gik jeg ud for at spise morgenmad, og derefter hoppede jeg op i sengen, for at høre lidt musik på computeren. Kl. 10.55 gik jeg ud foran Dougies for at blive hentet, da jeg skulle arbejde fra 11-18.
Jeg stod og kiggede efter bilen fra Wildlife Habitat, men pludselig var Matt der og i en anden bil, det var så hans egen bil han kørte i.
Da vi kom til Wildlife Habitat startede jeg med at hjælpe i madvognen, indtil kl. 12.30 hvor vi havde middagspause. Det var det samme at spise som normalt, så det var brød med pålæg.
Da vi havde spist morgenmad, gik Pien og jeg hen til Nem, og hun bad os om at tage grenene ud fra koalaerne, og derefter mødes med hende igen, da vi havde gjort det fandt vi hende igen, og vi gik alle tre hen til Matt, som var i gang med at klippe nogle grene af nogle træer. Pien og jeg tog to trillebøre, og så gik vi efter Nem og Matt, vi gik ud af parken og forbi en masse træer, hvor de klippede en masse grene af og smed dem op på vores trillebøre. På vej tilbage var der så mange myg og myre som bed, og det kunne virkelig mærkes, især myrerne. Da vi kom tilbage smed vi grenene ind i nogle beholdere med vand, og så kunne de stå der.
Derefter blev de andre kørt hjem, og jeg blev jo selvfølgelig fordi jeg havde lukkevagten.
I lukkevagten startede Matt og jeg med at samle nogle madskåle sammen og gøre lidt rent. Vi havde fået at vide at vi skulle passe på de sorte storke, da de var i parrings sæsonen, og den ene af dem allerede havde prøvet at angribe en af dyrepasserne.
Der vi havde ordnet skålene, gik vi ind med mad til Possumerne og derefter ind til trækænguruerne og den gamle Quoll. Derefter gik vi ind for at fodre de sorte storke, men gjorde det på afstand, så vi kastede bare fiskene hen til dem, Matt og jeg blev enige om at vi fik 50 point for at ramme hovederne på dem. Da vi havde kastet fisk efter hovederne på storkene, gav vi flagermusene mad, og derefter gik vi rundt i parken og samlede flere madskåle op og samlede frugt fra træerne sammen.
Til sidst gjorde vi madvognen ren og vaskede op, og så var klokken ved at være 18. Matt kørte mig hjem, jeg havde aftalt med Pien, at jeg skrev når jeg blev kørt hjem, fordi hun var ved Giorgio, og hun svarede at hun ville være hjemme omkring 18.30-19 tiden, så jeg ville gå i bad først, men badene var fyldte og der sad 3 og ventede, så jeg ventede 30 min. inde på mit værelse, og så var der frit i badene. Der jeg havde været i bad og havde klasket noget aftersun på min forbrændte krop var klokken 19.15 og Pien var stadig ikke kommet hjem.
Det havde været så dårligt vejr, at jeg desværre ikke kunne tage billeder i parken.
Jeg skrev til Pien at jeg var sulten, så jeg lavede mad til mig selv. Jeg var vild sur på hende, for vi havde en aftale der hed omkring kl. 19. Fordi der var noget tema fest på Dougies, var alt pyntet op, det var et fake bryllup noget, og alle stederne man kunne sidde var fyldt med mennesker, så jeg gik ind på værelset og spise.
Kl. 19.50 skypede jeg med mor og far, og fortalte hvorfor at jeg var lidt sur på Pien, men samtidig lidt bekymret.
Der efter gik jeg ud og vaskede min tallerken op, og hoppede op i sengen igen, for at skrive min blog. Kl. 21.30 var Pien stadig ikke kommet hjem, og jeg skrev til hende at jeg ikke syntes det var særlig sjovt, og at jeg var bekymret for hende, men på samme tid vred.
Kl. 22.40 gik jeg ud for at børste tænder og kravlede derefter i seng.
Vejret i Port Douglas: 29 grader, overskyet og delvis regn.
- comments