Tirsdag var det tidligt op, pakke taskerne og så ellers en gåtur ned til færgen som skulle bringe os til sydøen. færgen gik 8.15. Vi var der 7.50 og synes vi var der i rigtig god tid. Det var vi dog slet ikke, det var meningen vi skulle være tjekket ind klokken 7, men det havde vi "heldigvis" ikke fået fat i og kunne dermed sove det længere. vi kom ombord på færgen, købte morgenmad i form af en meget dårlig hvid sandwich, som klistrede fast i ganen. Vi fandt et rigtig godt sted at sidde, der var dog MEGA koldt over det hele på båden. Tina brugte tiden på at slappe af, gå lidt rundt og nyde den smukke natur og ud på dækket hvorfra hun var så heldig at de flere delfiner. Astrid måtte dog hurtigt ligge sig til at sove, for ikke at blive helt dårlig, da båden gyngede en del.
Da vi kom godt til sydøen, blev vi samlet op af en Stray bus (som er en bus du kan tage rundt i new Zealand, og hoppe af og på). På vej mod vores destination fik vi tilbuddet om at prøve vinsmagning, i det meget kendte vinområde Marborough for blot 2 dollar pr. mand. Det skulle vi da prøve, og det var en rigtig god oplevelse. Det foregik i en lille gård, hvor de havde et par små forskellige gårdbutikker. Et rigtig hyggeligt sted med en masse delikatesser og specialvare (vi tænkte rigtig på mor Eva).
Bussen gik videre og vi hoppede af i Nelson, som er det sted i new Zealand hvor solen skinner mest. Vi bookede os ind backpackerstedet Paradiso, som lige var noget for os. Eftermiddagen gik med hygge og planlægning af resten af vores tur. Til aftensmad stod den på gratis suppe i køkkenet. Vi blev dog ikke helt mætte, så vi bestemte os for at gå en lille tur i byen, hvor vi købte et stykke frugt. (Nu tænker i nok, hold da op de er blevet sunde :D)
Da vi vendte tilbage fik vi øje på en skovbrænd rigtig tæt på. Kort tid efter hørte vi en brandbil og så en helikopter, der hældte vand ud over ilden. Vi nåede at tænke åh åh, men alle andre tog det helt rolig, og vinden var med os. Så vi gik rolig ind på værelset og rå hyggede

Onsdags morgen var der gratis morgenmad på paradiso og gratis mad er jo vores livret. Efter at have tjekket ud gik vi en tur ned i Nelson by. Her nød vi solskinnet og kiggede indenfor i Jens Hansens guldsmed (danskeren der designede ringen til the Lord of the rings) og så nogle af hans smykker. Lidt i tre satte vi os ud på fortorvet for at vente på Stray bussen, efter to telefonopkald til Stray og 50 minutters forsinkelse ankom bussen (vi fordrev ventetiden med at nyde solen og spise kiks - så vi overlevede). Dagens destination var Marahau en lille landsby ved indgangen til Abel Tasman National Park. Undervejs på busturen gjorde vi fotostop og et holdt for at smage "chili and garlic marinaded green lipped mussels" og lad os bare ærligt sige at muslingekødet ser slimmet og mindre delikat ud og smager ret ulækkert (undskyld til alle muslinge elskere). I wanakua blev vi indlogeret i små hytter på "old McDondals farm" en rigtig idyllisk farm med køkkenhave, høns, får og lamaer. Vi havde købt ind til en lækker varm pastasalat med kylling, salat, tomater og pinjekerner og fik misundelige blikke fra nogle af de andre da vi indtog vores "festmåltid". Efter aftensmaden var det sengetid i vores elskede bunkbeds da klokken allerede var mange.

Torsdag havde vi tilmeldt os en halvdags vandretur og en halvdags kajaktur. Klokken otte var vi klar til at trave derudaf i nationalparken, hvor solen for alvor var ved ar bryde igennem og sende os godt vejr. Vi havde 11,4 kilometer foran os og tog turen i et moderat tempo så vi også kunne nå at fotografere den ene smukke udsigt efter den anden. Vi gik i smuk bregneskov, på øde bakker med røde sandstens bjerge og med udsigt til smuk blåt vand (vandet fra bugten siver ud i det tasmanske hav). Ved tolvtiden nåede vi frem til vores destination, som var en bænk ned til en lille strand. Vores guide serverede milo, sandwich, muffins og cookies inden det tid til at hoppe i dobbelkajerne. Astrid fik forenden og dermed fotografjobbet og Tina fik bagenden og skulle dermed også styre fodpedalerne til vores lille "retningshjælper" bagpå. Tina klokkede lidt i det men kommer efter det. Vores guide var super glad for vores gruppe og tog os med over til en ø som er fredet til fuglereservat. Her så vi flere sæler på klipperne, og vi var også så heldige at Astrid (mesterfotografen) fik et rigtig godt billede af den sæl der svømmede en meter foran vores kajak. Guiden synes vi var så gode, at han gerne ville tage os med til den Lille ø "fishermann Island" inden turen gik ind mod kysten. Vi nåede kysten efter fire timers padleri og smuk udsigt, og var begge to yderst glade da det havde været en kanon god tur. Hjemme på farmen var det tid til at bade og vaske tøj. Tina skulle også forsøge at rengøre sin backpacker taske som var blevet pestomarineret i løbet af natten (låget til pestoen var ikke skuet ordentlig på, posen som pestoen var i havde et hul og alt dette overnattede på Tina taske).
Vi mødtes med de andre halvsyv for at gå ned til "the fat tui" den lokale grillbar og eftersignede laver de NZ anden bedste burgere (nogle mener dog at den er bedre en Ferg Burger , som er kåret Til at være NZ bedste burgere. "The fat Tui" er en gammel campingvogn og herfra serverer de kæmpe burgere. Vi fik begge to "the Plumer" som var en kyllingburger og dertil fritter. Burgerne var kæmpestore og vi kunne ikke gabe over dem. Der var først og fremmest kyllingestykker i dem, men også rødkål, salat, couscus, advokado og en del andet - det var en anderledes og god burger.
Efter at have stillet sulten gik vi tilbage Til "old McDondald" og hyggede i hytten inden sengetid.

Fredag morgen stod Tina op 5:15 i et forsøg på at se en smuk solopgang over nationalparken, desværre var det skyet, Så Tina gik i stedet for en lille tur i parken og skrev postkort i stedet for at gå tilbage i seng. Lidt over syv
Stod Astrid op, så var det tid til morgenmad og pakning inden bussen afgik 8:30 med kurs mod "The wild
Wet west coast" og den lille minelandsby Black Ball. Vi havde en lang dag foran os i bussen men det blev heldigvis brudt op med snackstop, fotostop og 1,5 times vandring efter middag ved Cape Foulwind. En rigtig smuk gåtur med udsigt over havet hele tiden. Sen eftermiddag ankom vi til Punakaiki og "the pancake rocks" som er en specielt naturfænomen. Ved syvtiden ankom vi til den mennesketomme by Black Ball, en landsby med blot 270 indbyggere, en salamifabrik, en bar, et hotel og en lille (meget) lokal købmand. Vi skulle overnatte på "(formerly) the Black Ball Hilton" hotellet. Et meget spektakulært overnatningssted da det var som at træde mindst 50 år tilbage i tiden da man trådte indenfor. Der lugtede gammelt, alt vægpynt var fra byens storhedstid da mineindustrien gjorde sit bedste. Værelserne var indrettet med et lille sminkebord og gamle sengetæpper og plads nok på gulvet til at vi kunne spise rester i form af pasta med pesto og brød med pesto til aftensmad. Efter aftensmaden gik vi ned i spiseområdet for at snakke med de andre og benytte os af hotellets frie internet inden vi ved ni og titiden vente i seng.

Lørdag skulle vi først forlade Black Ball ved tolvtiden. Vi havde lidt mælk tilovers og købte muesli på hotellet. En lokal Black Ball borger gav en rundvisning i byen og fortalte om dens historie klokken ti. Tina tog med på turen imens Astrid nød det frie internet på hotellet og knoklede med at lægge bloggen op. Black Ball er en noget speciel by, det føles som om man befinder sig i en historisk by: husene er alle ældgamle og den lokale foreningshus skulle efter sigende spøge. Om ikke andet var det en oplevelse at se Black Ball. Vi forlod Black Ball imens det regnede allermest og de næste timer var det ikke til at se ud af vinduerne i bussen fordi de var så duggede. Vi stoppede i Hokitika - jadens hovedstand for selvfølgelig at se på de grønne jadesten inden turen gik videre ned ad vestkysten til Franz Josef, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen. Franz Josef landsbyen ligger en times travetur fra Franz Josef gletsjeren, som sammem med Fox gletsjeren er de eneste to gletsjere i verden der ender ned i tropisk regnskov. Under hele busturen skal det siges at Astrid holdt sig vågen og det hører sig til sjældenhederne. Det havde været sådan en kold og våd regnvejsdag, at vi under vores indkøb havde købt suppe på dåse og brød fra bageren, det var en dejlig varm aftensmad. Om aftenen tog vi lidt makeup på og trak i vores reneste tøj for at gå ned på baren sammen med de andre. Her snakkede vi, spillede pool og var med til stoledans da præmien var et bungy jump eller et swing, der var dog ingen af vores små parisernumser der nåed til finalen, så vi gik i seng og snakkede og grinede længe med de andre på værelset inden vi faldt i søvn.

Søndag morgen ringede vækkeuret halv ni og så stod den ellers på morgenmad. Tina havde trukket i vandretøjet og gik afsted sammen med to af drengene fra bussen.
Astrid hoppede i løbetøjet, og tog sig en tur rundt i byen. Da hun kom hjem var der ingen varm vand på hostellet. Det betyder virkelig ingen! Det var så koldt at hovedbunden sveg, fingerne og tæerne var helt blå og kunne ikke mærkes. Efter badet gik Astrid igang med at vaske tøj, så hun havde hellere ikke noget varm tøj at tage på, da det var i vaskemaskinen. Ellers fik Astrid tjekket op på nogle ting, skrevet dagbog og fået varmen Inden Tina kom hjem efter sin vandretur op til Franz Josef gletsjeren. En rigtig smuk tur, hvor hun havde gået i regnskov og på New Zealands længste hængebro.
Da Tina kom træt og svedig hjem, stod den på Wildlife kiwi center, vi skulle da lige ind og se en kiwi.. Eller 4! Vi fik heldigvis rabat men betalte 90 DKK for at gå inde i et meget mørkt rum (kiwier er natdyr) og se blot fire kiwier for efter fem minutter at gå ud igen. Det var lidt skuffende men vi grinte bare af det.Men nu kan vi sige, at vi har set en rigtig levende kiwi (New Zealands national dyr). Vi så også et meget lille museum om naturen omkring os i kiwi centereet. Vi havde det rigtig sjovt og pjattede noget rundt.
Efter vores kiwi oplevelse stod den på udendørs hot pool. Der var tre forskellige pools - 36, 38 og 40 grader, alle var de omgivet af tæt regnskov. Her var vi i ca 2 timer, tilsidst måtte vi op fordi vi var helt opløste. Det var super lækkert og vi nød det rigtig meget.
Så stod den eller på sen aftensmad og en Skype date med familien Buhl,
Ravn og Carstensen. Dejligt lige at hilse på alle de dejlige mennesker, inden vi hoppede i seng.

Mandag var der afgang fra Franz Josef halv ni, så vi kunne sove en smule længe. Dagens destination var Wanaka med først skulle en lang køredag tilbagelægges. Turen ned langs vestkysten og ind til wanaka skulle efter chaufføren "snowflags" udsagn være turens flotteste. Dagens første naturstop var ved "Lake Matheson" som på klare dage skulle være en flot spejl sø, men den var ikke noget specielt da det regnede og var overskyet. Det klarede da op hen over dagen da vi skulle gøre holdt ved "the blue pools", en lille tur gennem flot skov og over en gyngede hængebro tog os ind til det mest klare blå vand. Et par stykker var tapre og hoppede fra broen ned i det kolde flodvand, som
Kun er mellem 5 og 10 grader. Sidst på eftermiddagen ankom vi til Wanaka. Astrids Energibatteri var lavt så hun tog sig en morfar, Tina gik en tur rundt i byen og handlede ind inden vi begge mødtes på tagterrassen til kopnudler. Efter aftensmaden gjorde vi os party klar og spillede yatsy med "vi drikker vin regler". Ved titiden gik vi ned i baren sammen med de andre fra værelset. I baren var der bus konkurrence (vores Stray bus konkurrerede mod Kiwi bussen i forskellige lege).Tina var med til "tøjkædelegen" hvor det gælder om at lave den længste kæde ud af deltagernes tøj. "Bare rolig mor jeg beholdte mit tøj på". Vi fandt tøjkæde legen selvom kiwi bussens deltagere stod uden en trævl på kroppen.
Der var også poolbord så vi fik spillet nogle spil og morede os inden det ved et tiden og to tiden for Tinas vedkommende var tid til at komme i seng.

Tirsdag morgen stod vi op (Tina med en ordentlig vin hovedpine) fik morgenmad, pakkede tasker og Astrid gik ned for at handle. Der var afgang fra Wanaka 11:30 så vi havde god tid til at nyde denne smukke by. Wanaka by ligger ned til wanaka sø, hvis baggrund er sneklædte bjerge. Byen er rigtig hyggelig, og solen skinnede imens vi sad nede ved vandet og snakkede med en svensker fra bussen, inden det var tid til at hoppe på bussen med afgang mod Queenstown - " verdens adventure hovedstad"
Turen mod Queenstown var rigtig smuk og mød på masser af bjerg - og vinlandskab. Efter tre timer ankom vi til kawarau bridge lidt udenfor Queenstown, hvorfra verdens første bungy jump er sprunget. Tina har længe ville lave bungy jump, så nu skulle det være. Et kvarter efter hun havde sagt ja stod hun oppe på broen Og kiggede ned på floden 43 meter længere nede. Fødderne var spændt tæt sammem og frygten kunne tydelig ses, instruktørerne talte Ned 5,4, 3 "nej jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" 2,1 og Tina hoppede og fik dyppet hele overkroppen i floden under og dinglede lidt frem og tilbage og sugede oplevelsen til sig inden hun blev hejst ned i en gummibåd. Tina var helt høj efter oplevelsen og sikke et adrenalin kick det gav!!!!
I Queenstown fik vi tjekket ind på hostellet og gjort os klar til aftenens pub crawl og pizza med nogle af busfolkene. Pubcrawlen tog os rundt på seks forskellige barer og hvert sted fik vi et velkomstshot. Der blev afviklet forskellige lege rundt på barerne og ellers va det bare festligt. Vi landede i sengene ved en to tiden.

Onsdag sov vi længe, efter vores tur i byen. Ellers lavede vi ikke så meget inden vi hoppede på en minibus for at komme ud til AJ Hakkerts nevis bungy og swing. For nu var det Astrids tur til at lave noget vildt. Nemlig verdens største Canyon swing. Det er hvor du falder frit ned og så i stedet for at "hoppe" op og ned og hænge i fødderne som ved bungy. Så er du stændt op i overkroppen og svinger som i en gynge. Der var sygt langt ned! - 134 m. Manden der stod der sagde " say goodbye too your friend" og så lod han Astrid falde og hun skreg helt vildt, men det var MEGA fedt. Flere timer efter kunne Astrid stadig mærke det i kroppen.
Efter vi kom tilbage til byen, fik vi siddet på nettet lidt inden Astrid lavede lækker tunpastasalat til aftensmad.
Efter aftensmaden og en masse snak tog vi i biografen for at se den nye twilligt film.

Torsdag morgen ringede vækkeuret kl 8 og vi kom op og fik morgenmad. Derefter fik vi booket en dagstur til Milford Sound, ellers gik vi rundt i byen og fik klaret nogle erner inden den stod på skydive. Vi kørte med en minibus ud til dropzonen lidt uden for Queenstown. Så var det ellers i dragter og seler, inden vi mødte ham vi skulle hoppe med. Bagefter blev vi proppet ind i et lille fly, hvor vi sad på gulvet imellem benene på vores instruktør og mellem ens egne ben sad kameramanden. I flyet blev vores seler spændt efter, og vi fik det sidste af udstyret på,inden vi blev spændt sammen med vores instruktør. Vi var så tæt sammen med instruktøreren, at man kunne mærke hans vejrtrækning.
Vi fløj op til 1500 m højde inden vi lod os falde ud af flyet. Tina først og Astrid lige efter, stod den ellers på 60 sekundets frit fald. Du snorer rundt, kinderne blafre, og du prøver at få styr på dine kropsdele. Det var et rigtig sus i hele kroppen. Pludselig bliver faldskærmen udløst. Da tinas instruktør skal udløse deres faldskærm udbryder han s***! Det gør da Tina lidt urolig men alt gik fint. Nu har man tid til at nyde den helt fantastiske udsigt fra luften. Astrids instruktør var mega god til at forklare og fortælle alt om hvad vi kunne se. Vi nærmede os jorden igen og så var det bare om at få landet. Det er en MEGA fed oplevelse og du er helt oppe og køre efter.
Så gik turen ellers tilbage til byen og værelset. Astrid tog sig en lur, mens Tina var aktiv og løb en tur i den botaniske have. Da hun kom hjem havde vi en aftale med to søde piger fra bussen. Vi skulle nemlig prøve verdens bedste burger som flere har betegnet Ferg burgerne. Og ja de var mega gode og kæmpe stor. Vi sad og nød dem nede ved søen.
Vi besluttede os for at se en film sammen alle fire på en af de andres hostel - rigtig pige hygge. Så var det tid til at tage afsked da vores veje skiltes.
Vi gik tilbage til vores værelse. Astrid tog en løbetur mens Tina fik skrevet dagbog. Elles stod den på hygge og ellers i seng.

Fredag morgen stod vi tidligt op, fik pakket en dagstaske smurt madpakke og spist morgenmad, Inden vi blev samlet op af en bus der skulle køre os til Mildford Sound.
Det tog os syv timer at komme frem. Vi så dog en masse fantastisk natur på vejen og gjorde nogle hold. Vi så kæmpe bjerge med sne, klare floder, brusende vandfald, blå søer, frodige marker, regnskov, mørke tunler, får, køer og hjorte i massevis.
Da vi kom frem stod den på halvanden times båd tur i Milford Sound, hvor vi skulle se noget af New Zealands smukkeste natur. Vi sejlede i en bugt, mellem kæmpe bjerge og klipper. Der var frodigt og smukt. vi fik da også set en sæl eller Tredive, Vandfald i massevis nogle større end andre. Astrid blev da også noget våd i forsøget på at tage billeder af vandfaldet og gøre Tina glad.
Da vi kom tilbage til fastlandet hoppede vi på bussen igen, og så var det ellers tilbage til Queenstown. Så fik vi lige lov at nyde naturen endnu en gang. Turen hjem tog heldigvis kun fire timer og vi fik snakkede en masse, efter en herlig dag.

Håber i alle har det godt, vi glæder os til at se jer inden længe.

De bedste hilsner fra Tina og Astrid.