Søndag sen eftermiddag ankom vi til Auckland, New Zealand. Vi kom godt igennem alle kontroller, fik vores tasker og fandt en shluttelbus, der kørte os til vores hotel. Vi fik vores værelse, som er et 6 mands dorm, med udelukkende piger. Vi smed vores tasker og gik ud i byen på jagt efter aftensmad, som endte med at blive pizza. Efter gik vi hjem i seng.

Mandag var vores afslapnings dag i Auckland. Den stod på lidt praktiske ting som: finde et par bukser til Tina, handle, ordne Astrids kamera, vaske tøj, skrive blog færdig og ellers bare slappe af.

Tirsdag stod vi op kl 9, efter Tina havde sovet 12 timer. Vi fik pakket taskerne, tjekket ud og fik noget morgenmad. Så brugte vi lidt tid i byen inden vi kl 12.30 skulle være klar til vores 7 dages gruppetur her på nordøen. Vi endte med at være 31 personer i bussen, en buschauffør og en guide. Det første tid brugte vi i en bus for at komme op til Bay of Island. Vi gjorde dog et hold undervejs for at se et kæmpe gammel træ. Vi var dog ikke helt imponeret, da vi personligt har set meget større træer.
Da vi nåede frem til Paihia, som var byen vi skulle bo i, tog det meste af gruppen ud på en husbåd, for at være der for en nat. Vi andre fik en rundtur i byen og kom frem til vores hjem for de næste to dage.
Vi gik en tur rundt i den lille by ved havet. Her fandt vi en fin restaurant med udsigt over havet, hvor vi fik et rigtig lækkert måltid mad. Tina fik dagen fisk som var laks med lækker asiatisk inspireret salat. Astrid fik kylling i svampesovs med rosti. Super lækkert! Efter maden gik vi hjem og hyggede foran tv'et.

Onsdag ringede vækkeuret kl 8, Tina nåede dog alligevel at få 11 timers søvn. Vi fik morgenmad og så gik vi en tur i byen langs vandet. Tina forsatte turen op til et udkigspunkt, en rigtig smuk gåtur. Hun fandt dog aldrig udkigspunkt, men kom til et lille fint vandfald. Derefter gik turen hjem, det endte med hun fik gået omkring 18 km. (Og hendes numse er meget øm).
Da hun nåede hjem, havde Astrid fået handlet og var klar med frokost, som bestod af kopnudler, advokado med salt og citron og desserten var mango. Så var det ellers afslapning og råhygge de næste timer inden Astrid ved firetiden besluttede sig for at tage en løbetur (selvom det kom til at foregå i shorts). Hun kom veltilfreds hjem efter en lille times løbetur, som havde ført hende op af en stejl skovsti (og ned igen) for at komme til byens udkigspunkt, hvor en smuk udsigt viste sig. Desværre fik anklen et tvist på vej ned og det er ikke godt.
Da Astrid kom hjem og berettede om den flotte udsigt, tog Tina overtøj på og gik samme tur. Aftensmaden var denne aften fælles og foregik i hotellets indiske restaurant, vi havde fem forskellige måltider at vælge imellem. Tina valgte lammegryde med
Ris og Astrid kylling schnitzel med pommes. Vi fik snakket lidt med de andre og deres bådoplevelser og deres videre rejse her i NZ. Efter maden gik vi tilbage på værelset og så fjernsyn indtil øjenlågene blev for tunge og drømmeland tog os.

Torsdag morgen var der morgenmad halvsyv. Vi stod op lidt i seks for at pakke og gøre os klar, men vi var alligevel så langsomme at vi kom fem
Min. For sent. Dagens første stop var ved Whangarei Falls som måtte opleves med en tyve minutters gåtur. Astrid blev siddende på en sten for at skåne foden imens Tina gik turen (med baller endnu ømmere end gårddagens) og tog nogle gode billeder til Astrid. Efter vandfaldspausen tog vi tilbage til Auckland (igen) for at hente nye passenger og "smide" de gamle af. I Auckland holdte vi frokostpause, hvor vi gik på en Thailandsk restaurant, hvor vi begge fik Pad Thai med kylling, super lækkert at få lidt thai igen. Efter pausen kørte vi mod et Maori (de indfødte) Mødested i Rotorua, hvor vi skulle introduceres for maori Kulturen. Vi havde i bussen lært et par vers af en sang, som vi i fællesskab skulle opføre for maori familien. Vi blev først budt velkommen af en Maori Mand, som fortalte, at vi alle skulle stille os op til "indmarch" drengene skulle stå bagerst, da det er kvinden der har mest at sige i Maori Kulturen. Vi ville alle blive kaldt op til Mødehuset af en Maori Kvinde, halvvejs stoppede hun med at synge, Hele gruppen standsede, og vi skulle nu alle tænke på nogle vi havde Mistet, de ville dermed følge med os ind i mødehuset. Kvinden begyndte igen at synge og vi marcherede mod husets indgang, hvor skoene skulle tages af før vi kunne gå ind. Mødehuset var smukt dekoreret med MaoriTræ udskæringer og en række stole stod Linet op for os, denne gang skulle drengene sidde forrest. MaoriManden holdt en kort tale på maori Og derefter sang kvinden og manden en lille sang igen på maori. Vi skulle nu synge vores gruppesang, som et tegn på at vi støttede dem under deres sang,og det samme ville de gøre for os. Herefter var det tid til MaoriHåndtryk, hvilket foregår ved, at man giver håndtryk og samtidig sætter næsetipperne mod hinanden og langsomt læner panderne mod hinanden, dette Håndtryk gør to mennesker til et. Efter denne specielle velkomst var der ikke mere på programmet før aftensmad, folk slog sig ned på terassen, som havde udsigt over den fineste sø og hvor solen varmede dejligt. Før aftensmaden tilbød Kvinden, at gå en tur med dem der havde lyst, Tina sagde ja og Astrid blev hjemme og drak earl Grey the. Aftensmaden var "roosted dinner" - rigtig lækkert. Efter aftensmaden stod den på opvask før historeundervisning i mødehuset. Manden og hans MaoriVen holdt historietime, vi kunne stille alle de spørgsmål om Maori Kulturen vi havde lyst til. Bagefter hyggede vi med nogle af de andre i køkkenet inden det var sengetid.

Fredag morgen var Astrid i drømmeland og Tina sov (tungt) som sædvanlig, så Vi vågnede først da der kun var fem personer tilbage i sovesalen, eller rettere Astrid vågnede.
Dagen stod på White Whater rafting, den vilde af slagsen, turen indebærer nemlig verdens højeste kommercielle rafting vandfald (en kategori 5). Vi var tolv mand fra gruppen, der var klar på aktion. Først hoppede vi i de meget tætsiddende våddragter og fik en fleece, da det er ret køligt i vejret og derefter sikkerhedsinstruktioner inden turen gik ned i floden. Vores guide havde humor og jokkede hele turen. Efter lidt fladt vand kom to vandfald lige efter hinanden, det var drønsjovt og vi grinede med hele bådgruppen. Igen kom fladt vand inden vi tog et stop før det rigtigt store vandfald. Oppe fra vores lille stop kunne vi ikke se bunden af vandfaldet. En kajak tog turen ud over og han dukkede først op af bruset lidt efter. Vi lavede et kampråd inden det var tid til at padle ud over vandfaldet, guiden beordrede os til at holde fast og sætte os ned i båden når vi "fløj" ud over. Vi skreg og der var vand over det hele. Da Tina fik hovedet over vand var Astrid ikke i båden. Hun var faldet ud som den eneste, guiden fik hende op i båden og vi så de to andre hold komme ud Over vandfaldet. Den ene af bådene tippede hele vejen rundt. Derefter var det kun bittesmå vandfald tilbage, men guiden lavede et brusebad til hver inde under vandfaldene. Vi sad forrest i båden så hver gang guiden sejlede ind i vandfaldene blev vi overspulet med vand. Turen tog trekvarter og var vild og smadder sjov.
Efter denne vilde oplevelse gik turen ind til byen Rotorua også kendt som mudderbyen, her fik vi "byens beste" fish and chips, eller skal vi sige "så har vi vist også prøvet det", det var ligesom at stikke tungen lige ud af vinduet. Efter middagsmad var det tid til at lære mere om maori kulturen i Whakarewarewa village and thermal reserve, som var en lille landsby hvor maori folk bor og viser deres by frem, vi så også et show hvor de dansede og udførte den berømte haka, som er en maori krigsdans. Hele Rotorua by stinker af svovl da byen har mange varme kilder og mudderpøle, jordenklodens lag er så tyndt her, at vandet i nogle af vandhulerne er over 100 grader. Maori folkene bruger kilderne til brusevand, bruger dampen og vandet til madlavning, det tager 5 min at koge 5 kilo ris i den varmeste pool. Efter den kulturelle oplevelse gik turen sydpå mod Taupo. I Taupo var der pubmad til aftensmad og hygge på pubben inden vi tog hjem til hotellet.

Lørdag havde Tina tilmeldt sig en 18 kilometers endags hike "the tongario alpine crossing" som går hen over den ældste og mindste af tongariro national parks tre vulkaner. Denne hike er kåret til at være en af verdens bedste endagshike. Klokken 5 stod vi alle op på "hikeværelset" og var klar til at tage bussen klokken halvseks, det tog halvanden time før vi ankom til national parken, solen var ved at stå op over den ene af vulkanerne og det var allerede utroligt smukt men hunde koldt. Vores vandring startede med halvanden times "næsten" flad vandring inden vi nåede "the red devil staircase", som ja var djævelske trapper op af bjerget, jeg nåede toppen og brustede, for puha hvor var det hårdt. Derefter var det totalt fladt inden det igen gik opad og mere opad, undervejs var der den smukkeste udsigt som slet ikke kan beskrives, det var så mange forskellige udsigter under turen, at man næsten ikke kunne forestille sig, at man kun var på EN tur. Nedad skulle det igen gå med udsigt over tre smukke blå søer (som alle lugtede på grund af svolen, da det var vand fra jordens "indre") det var rent grus vi skulle nedad, så vi skred alle stille nedad. Ved søerne kunne vi spise middag da varmen fra undergrunden var dejlig. Efter maden gik vi gennem sne inden vi kom op til en ny blå sø, herefter kom vi ind i "aktiv vulkansk zone" hvor man kun måtte foretage et minimum af stop. Vi gik samtidig nedad og mere vegetation viste sig efterhånden. Turen nedad tog godt fire timer og den sidste halve time var gennem en skov. Vi ankom til p-pladsen en time før bussen ville ankomme så vi havde tid til at strække benene og nyde solen, for der var skyfri himmel og så flot vejr. Turen var vildt smuk og faktisk slet ikke så hård som forventet.
..... Alt imens Tina var på sin vandretur, hvilede Astrid sin fod. Det blev dog til en gåtur ned til søen og rundt i byen.
Da Tina kom lidt træt og lugtende (svedig og frygtelige sure tæer) hjem, stod den på hygge, snak og grineflip. Vi var helt fjalet, efter vi ikke havde set hinanden så længe, hele 17 timer havde vi været adskilt og det er første gang på hele turen, at vi ikke har sovet sammen. Astrid havde handlet ind til lækker aftensmad, som bestod af tærte, salat og bagernes hvidløgsbrød. Til aften så vi en film sammen med en del af de andre i gruppen, inden vi hoppede i seng.

Søndag morgen startede med en lækker omgang morgenmad lavet af vores guide, inden den stod på en lang bustur fra Taupo til Wellington som er hovedstaden i New Zealand. På den lange bustur skete der ikke det store. Astrid fik en lille lur, men ellers var hun meget restløs. Tina var helt rolig, nød den smukke natur og læste en smule. Vi gjorde dog et par hold, det ene var for at få et godt billede af de bjerge Tina havde vandret i dagen forinden.
Da vi nåede frem til wellington stod den på en lille byrundtur, som var mere forvirrende end noget andet. Vi kørte derefter op på bjerget Mt vicoria som gav os en smuk udsigt over byen og havet. Hvorefter vi forsatte turen til Weta. Som er et firma der laver alle former for filmrekvisitter. Fx til ringenes herre og avatar. Her så vi en lille film om deres arbejde og en lille udstilling :)
Så gik turen ellers mod vores hotel, som var rigtig lækkert. Vi opholdte os lidt på værelset inden den stod på bowling og snaks med gruppen. Der var massere af lækre snaks og 2. Runde af bowling gik da også ret godt for team DK (første runde taler vi ikke om)
Efter bowling tog vi et smut i byen, hvor vi havde en rigtig sjov sidste aften med gruppen. Vi fik festet godt igennem, selvom det sted vi var, var noget specielt.

Mandag var vi ret trætte da vækkeuret ringede, men vi skulle ned og have lækker varm morgenmad på hotellet. Vi fik sagt farvel til de andre på turen (dem der lige var til morgenmad på samme tid som os). Vi pakkede vores tasker og så begav vi os ud i byen for at finde at sted og sove for natten. Det klarede vi hurtigt. Så startede vi med at gå på biblioteket og få styr på detaljerne med vores bus på sydøen. Ellers tullede vi lidt rundt i byen inden vi gik på Te papa som er et kæmpe museum på 6 etager. Det var super flot og godt lavet. Der var alt om New Zealand, deres historie, natur, undergrund, dyreliv og meget meget mere. Astrid blev dog noget hurtig mættet, så hun tog tilbage til vores hostel for at få en lur. Alt imens Tina sugede til sig af viden på det flotte museum. Vi fik gratis aftensmad, som var nashos med kødsovs. Det var dog ikke helt nok til to sultne piger, så vi købte en pita hver. Efter maden var planen at vi ville hygge og få skrevet noget dagbog. Men Astrid boede (vi kunne ikke få et værelse sammen) sammen med to meget snakkesaglige danskere, så aften gik med at lytte ;)

De koldeste hilsner fra Tina og Astrid som nu forsætter det sidste af deres fantastiske rejse på sydøen !