Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag ankom vi her til Phnom penh ved kaffetid. Den syv timer lange bustur var en oplevelse i sig selv. Bussen havde blå pyntegardiner og kulørte lamper der blinkede konstant, på tv-skærmen kørte musikvideoer uafbrudt til den cd af cambodiske kærlighedssange chaufføren nu havde valgt at spille så højt at hele bussen kunne holde fest. Buschaufførens hånd var under hele turen konstant limet til hornet, som han brugte regelsmæssigt hvert andet minut. Han dyttede af alt og alle rent ud sagt.
Men vi nåede frem i god behold (og det må siges at være det vigtigste) og blev kørt med tuk-tuk til vores valgte sovested, tattoo guesthouse.
Resten af denne lørdag gik med at tage en lur (eftersom vi var stået op halv seks denne morgen), spille yatzy og slappe af. Aftensmaden indtog vi på restaurant, hvor vi fik nudler, med grønsager og henholdsvis gris og seafood som tilbehør. Når man sidder på restaurant hernede skal man ikke forvente, at man i ro og mag kan indtage sin mad og kun tjeneren kan komme forbi men indskydelser. Nej hernede kommer tiggere, æg/cd/grøntsags sælgere både voksen med endda også børn helt ned til førskolealderen ind i restauranten og hen til dit bord. Det er ikke dem alle der forstår en pæn afvisning, så nogle bliver stående i længere tid og kigger på os og river os måske i armen.
Søndag stod oprindelig på marked og museum, men den plan udskød vi da Astrid blev skidt tilpas og var sengeliggende foran en kølende blæser det meste af dagen. Tina slappede af eller forsøgte på det, hun er ikke just god til at lave ingenting, så en lille gåtur ned i byen skulle hun have. På gåturen fandt hun en lokal resturant der havde lidt kagesalg (ikke kage som i Danmark) ingen af folkene i resturanten forstod engelsk. Så hver gang hun pegede på en kage tog damen en pengesedddel op og viste dermed prisen (det er jo genialt hvilken tricks man kan bruge, når sproget bliver udelukket som kommunikationsmiddel). Tina fik handlet en lille sød bolle og så to butterdejsting med et overraskende
Indhold (hun havde jo ingen ide om hvad der var inden i dem). Den ene indehold noget grøntsagsfyld og den andet noget tykt kagecreme. Det hele smagte rigtig godt og så var det også en sød lille succes historie.
Om aftenen valgte vi at begive os ud for at finde et spisested. Vi fandt en meget lokal restaurant. Borderne befandt sig inde i det lille åbne rum, alt imens hele køkkenet var rykket ud på gaden. Det gav rig mulighed for at se flammerne omkring kokkens gryder. Vi satte os ved er lille bord og
En tjener kom med et menukort. Der var billeder af alle menuerne og rettens navn stod både på engelsk og cambodisk, men priserne var undladt. Astrid bestilte nudler, grønsager og kylling (den ret kan man næsten aldrig gå galt i byen med) og Tina bestilte fisk med mango. Der var ingen af tjenerne der forstod et enste ord på engelsk, så det handlede om at pege og med fingrene vise antallet. Da Astrid fik serveret hendes mad, kom de i samme øjeblik hen til Tina, pegede på
Hendes valgte menu i bogen, rystede på hovedet og sagde no no no. Hun valgte derefter en ny ret. En stor skål ris kom ind på bordet og Astrid kunne begynde på hendes ret, hun blev dog noget overrasket, da det viste sig at hun havde fået ingefærsret med kylling. Ingefæren var voldsom stærk, så den ret skippede hun. Da Tina senere spurgte efter to sprite blev hun henvist til toilet,
Vi fandt dog et billede af en sprite i restauranten og kunne dermed med fingrene vise at vi gerne ville bestille to stk. Selvom maden ikke var til at råbe hurra over, så var det en sjov og anderledes oplevelse at spise lokalt og ikke kunne kommunikerer med personalet.
Mandag stod på det "russiske marked" og biograf. Det russiske marked var lille og hyggeligt, men intet i forhold til bangkoks enorm store weekendmarked. Efter det russiske marked blev vi kørt til central marked . Vi nåede da aldrig på det marked da der lå et stort shoppingcenter lige ved siden af, og vi trængte til air condition.
Klokken to kørte vi til the flicks,
En lille hjemmelavet biograf. Her kunne vi klokken tre få lov til at se "the killing fields" en film om det styre der har haft magten her i Cambodia og slået tusinder tre millioner mennesker ihjel. tuk-tuk turen hjem blev noget af en lang tur, chaufføren havde ingen anelse om hvor han kørte og hvor han skulle hen. Det resulterede i gratis rundtur rundt i nærmest hele byen. To gange kom vi rundt om the Independent monument, så har vi også set den. Da vi kom hjem var ingen af os sultne efter aftensmad. Så den valgte vi at springe over og i stedet for spise vores mango og de cambodiske kiks (som smagte lidt Als Marie kiks og så alligevel ikke helt). Da vi handlede ind i supermarkedet tidligere på dagen gik vi forbi kageafdelingen, her var 24 kager med navnet "Danish", det vil sige at over halvdelen af kagerne var "danske". Vi købte to "danske" kager til aftenskaffen.
I Bangkok havde bager afdelingen også flere "danske kager" og på pizza hut kan man få "Danish twist" det er butterdej og bacon snoet sammen og alle de "danske kager" er også lavet på butterdej, så mon ikke det er butterdejen der gør kagerne "danske".
Tirsdag tjekkede vi ud af tatto guesthouse og ind på tat guesthouse 100 meter længere henne af vejen. Her har vi booket to nætter i et yderst billigt værelse bag køkkenet. På tat guesthouse skrev vi dagbog og mails hjem indtil vi ved middagsmadtid tog en tuk-tuk til central marked. Markedet lå i en flot "guldbygning" med et kuppelcentrum hvor smukkehandlerne holdt til og fire Hovedgader ud fra centrum hvor de almindelige kræmmere var placeret. Vi stødte ind i utrolig mange skræddere der sad ved gamle symaskineborde, bordene er antikvitetsvarer hjemme i Danmark. Markedet bød også på lokale specialiteter til Tina. Hun købte to store sorte biller, to græshopper og to store fluer, alle friturestegte. Hun sprang dog uden om Cambodias store specialitet: friturestegt tarantel, da de store sorte behårede edderkopper var en alt for stor mundfuld for hende.
Fluen smagte lidt ala pomfritter men med mere tekstur og var faktisk ok, græshoppens tekstur var slet ikke god så den blev spyttet ud. Billen smagte som lugten af ammoniak og røg samme vej som græshoppen. Da vi havde købt to stk af hver insekt og Tina ikke lystede mere, gav hun resten til en benamputeret mand som gladeligt gnaskede det i sig.
Vi spiste middagsmad i form af nuddelsuppe med kylling på markedet, det var meget lokalt og hyggeligt at sidde der på små vakkelvorne plastikskamler og se på alle madboderne, nogle med mere indbydende mad end andre.
Markedet var også rigtig sjovt fordi vi er blevet ekstrem kritiske overfor deres (ellers rigtig billige) priser og pruttede alt det vi kunne om prisen. Tinas opgave var at prutte og prisen og Astrid skulle se træt ud og ligesom gå videre og dermed ingen interesse visse. Vi blev ret gode og fik nogle gange handlet varerne ned til halvpris af sælgerens første bud.
Efter markedet tog vi på det oplympiske stadium som bestod af beton sædder til 500.000 mand og en fodboldsbane i midten, det var der ikke noget imponerede over og der har aldrig været afholdt de oplympiske lege her selvom navet dog antyder det. Vi vandrede herefter ind i citymall og handlede lidt ind. Vi forsøgte i centeret og spørge folk om de viste hvor der lå en mc donalds. De vidste slet ikke hvad vi snakkede om, selvom vi ihærdigt forsøgte at forklare at det var en verdenskendt fastfoodkæde. Vi gik i stedet ind på lucky burger for at få en cheeseburger. Astrid har lavet en deal om at vi skal smage en cheeseburger fra mc donalds i hvert land vi ankommer til. Hjemturen gik i dag helt problemfrit, men så fik vi desværre heller ingen gratis rundtur i byen. Til aften spiste vi på en propfyldt lokal restaurant, hvor vi til aften endnu engang var de enste "blege mennesker". De ville ingen gang forsøge sig på engelsk og gav os derfor sammen med menukortet en lap papir hvor vi kunne skrive ned hvad vi gerne ville bestille. Astrid fik kylling med cambodiske blomsterblade og ris og Tina fik fiskesuppe. Det var super lækkert mad og vi kunne endnu en aften gå glade og mætte i seng.
Onsdag var en mere eftertænksom og følsom dag der bød på tortur fængsel og massegrave. Vi startede dagen med at tage til S21, en tidligere skole. Khmer rouge (den kommunistiske diktatur regering) omdannede skolen til et tortur fængsel hvor 20.000 mennesker i løbet af de tre år og otte måneder styret reageret sad fængslet. Kun syv fangere overlevede. Mennesker blev fængslet hvis styret havde mistanke om at disse var imod styret, det var både børn, kvinder, mænd og gamle. For at få fangerne til at fortælle om andre der var imod styret blev disse tortureret på frygtelig vis. Cellerne var enten bygget af træ eller mursten og var 1 meter bred og 2 meter lang, det var kummerlige forhold disse mennesker var sat under. Fangerne blev efter måneders ophold i fængslet transporteret til et "arbejdsted" som senere skulle vise sig at være deres sidste sted. Disse fangerne blev transporteret til "the killing fields" om natten og slået ihjel sammen nat eller den efterfølgende nat. Da patroner var voldsom dyre slog man fangerne ihjel med bambusbinde, knive, økser og andet værktøj. Spædbørn blev holdt op i benene og kastet ind i et stort træ indtil de døde, sommetider med moren som vidne. "The killing fields" var meget følsomt at høre om og enormt tankevækkende på en helt ubegribelig smertefuld måde. Til ære for de døde har man i dag bygget en høj bygning med 17 plateauer på hvert plateau ligger der flere hundrede kranier. Imens man gik rundt kunne man indimellem se tøj stikke op fra jorden, tøj fra de døde i massegravene. I en enkelt massekrav er der fundet 450 lig.
Efter at have hørt og set Cambodias frygtlige historie tog vi hjem til gæsthuset. Her har vi spist aftensmad og ellers har vi bare slappet af her til aften men en bog og lidt mailskrivning.
Torsdag formiddag tog vi vores sidste varme bad inden Australien, skrev lidt dagbog og pakkede vores tasker. Klokken 11 var det tjek ud tid. Vi spiste morgenmad her på gæsthuset i form af nudler og ris, det er billigere at få ris, grønsager og kylling end en lille skål med yoghurt og muesli. Så vi valgte et stort og billigt morgenmåltid, blandt andet også fordi vi kun har 23,25 dollars tilbage til hele dagen. Vi forsøger at holde os inden for denne pengesum, sådan at vi ikke skal til at hæve penge og betale vekselgebyr for det.
Efter morgenmaden stod på den på Kortspil indtil vi ved middagsmad betalte en tuk-tuk chauffør til at køre os til Nationalmuseet, Royal palace og Wat Phnom (et tempel), tre store seværdigheder her i byen, rundturen betød også at vi kom forbi mehkong floden, som flyder forbi østsiden af byen.
Resten af dagen står på gåtur ned i byen for at handle snacks, blogskrivning, og afslapning på gæsthusets overdækket terrasse. Det er 27 grader (og overskyet) så mon ikke vi lige kan holde til det.
I aften tager vi en natbus tilbage til Bangkok. Vi er ikke ligefrem jublende over at skulle sidde 16-20 timer i bus, hvis busturen bliver magen til den vi tog her til hovedstanden. Snackene bliver vores redning, så nu skal Tina ud at bruge 6 dollars og 1300 riel på snack - og hun SKAL bruge alle pengene.
Vi Håber i alle har det godt derhjemme
De sødeste hilsner
Astrid og Tina
- comments
Lis Fredslund Hansen Hej med jer tøser Dejligt at læse om jeres oplevelser. Det lyder som om at du Astrid er god til at holde Tina beskæftiget når du trænger til en slapper. Jeg kan godt huske de alternative toiletter fra da jeg var på Bali. Her på Fyn er det efterår og regnvejr men vi har det godt. Jeppe har været på øvelse med 2 overnatninger udenfor i skyttegrav i regnvejr og i normal dansk efterårs temperatur, Han "nyder" det. Dinne er på gymnastik kursus, går til gymnastik, fester og går forresten også i skole. Håber i for en god tur Down Under jeg husker at stewardesserne på Quantas var nogle meget flotte og charmerende fyre, take care!! Kærlig hilsen Lis