Profile
Blog
Photos
Videos
Den 6. februar kl. 23.00 gik turen fra Sydney til Byron Bay med bus.
Den 7. ankom vi så til Byron Bay - en rigtig "hippieby" med mange backpacker og surfer ikke mindst. Det var et rigtig dejligt og hyggeligt sted, som var præget af, at stranden lå 100 meter fra byen. Her tjekkede vi ind på et beach resort kun 100 meter fra stranden. Der var en smuk strand med hvidt sand og et flot blåt hav - næsten for godt til at være sandt. Det eneste der ødelagde det idylliske var de stor bølger, som gjorde det lidt svært at tage en ordentlig svømmetur. På stranden var der masser af unge mennesker, tøser der slikkede sol, kærestepar der gik ture med hunden eller unge drenge der surfede. What a life! :) Ved aftensmad tid havde vi lyst til at lave vores egen mad, så vi handlede ind til et stort måltid. Den stod på hakkebøffer, pasta og lækker græsk salat. Hmm.. lækkert var det!
Den 8. februar blev brugt ved stranden, hvor vejret desværre var meget blandet. Indimellem skyet, samtidig regnede det, men solen skinnede også en gang imellem, når vi var heldig - de lokale siger at deres sommer ofte er sådan. Men på trods af det fik vi os noget sol og kold svømmetur. Denne aften stod den på hjemmelavet spagetti med kødsovs.
Den 9. februar havde vi en halv dag i Byron Bay inden turen gik videre til Surfers Paradise. Det var nogle gode dage i Byron Bay, hvor vi det meste af tiden bare slappede af, men det er jo også sundt ;) Da vi så kom til Surfers Paradise var det en helt anden oplevelse der mødte os. En rigtig stor by med masser af australske turister, skyskarpere, stranden 200 meter fra byen, mange butikker og ikke mindre end 30 Mac Donalds - et rigtig ferie paradis. Efter en meget våd gåtur fra busstationen hen til vores motel gik vi ud for at udforske stedet. Det endte med at vi købte os en ordentlig steak til aftensmad :P mmm.., rigtig godt! ..Og er der noget vi tøser er gode til, så er det altså at shoppe og få vores Visakort rødglødende på få sekunder. Ankomsten til Golden Coast var heller ingen undtagelse for dette.
Desværre fik vi os en rigtig grim oplevelse natten til den 10. februar. Vi gik i seng omkring kl. 23.00 og sov godt indtil vi vågnede klokken 03.00 om natten ved, at der stod to fremmed fyre inde på vores værelse. Vi vågnede med et sæt, og var meget forvirret og skræmt over, at de havde brækket vores lås op til værelset. Først virkede det til, at de var lige så forskrækket og overrasket som os, for de skyndte sig ud igen, da det opdagede de ikke var på det rigtige værelse. Vi låste døren igen, og lagde os hen i sengen.. men bare 5 min. efter var de der igen!! Vi fik dem ud i en fart ved at råbe af dem. Det var tydeligt at mærke det var nogle fulde drenge som var ude på at lave noget sjov, men vi synes bestemt ikke det var spor sjovt. Få minutter efter kunne vi høre de larmede ude på gangen, de trappede i gulvet og vi hørte en pige skrige op. Vi tænkte, vi må handle på det her! Da receptionen ikke var åben ringede vi faktisk til politiet.. Vi ventede og ventede, men der kom ingen politibetjente. Nå hvad så, tænkte vi.. Vi kunne i hvert fald ikke lige falde i søvn. Tina gik ud på gangen og der opdagede hun en dame og en mand som rent faktisk arbejdede på motellet. Hun fortalte dem om det hele, og de tog det heldigvis også meget alvorligt. I mens de stod og snakkede var der faktisk blevet ro på stedet og vi kunne ikke længere se de to fyre som råbte og skreg. Så vi lagde os til at sove igen på værelset, og heldigvis blev vi ikke forstyrret mere denne nat.
Om morgenen den 10. var vi selvfølgelig stadigvæk chorkeret over det som var sket, så vi besluttede, at vi IKKE havde lyst til at sove der igen, hvilket egentlig var planen. Damen i receptionen undskyldte for episoden, og vi krævede at få vores penge igen for den næste overnatning. Først sagde hun det ikke kunne lykkedes, men Tina pressede på og til sidst fik vi pengene igen.. Så skulle vi ellers ud i byen på jagt efter et nyt sted at sove fra den 10. - 11. Heldigvis tog det ikke Tina mere end 20 minutter at finde et nyt sted vi kunne sove til en overkommelig pris. I mens sad jeg (Carina) på en kaffebar, drak en kop kaffe og passede på alle vores tasker.
Den 11. i dag har vi siddet det meste af dagen i bussen fra Surfers Paradise her til Hervey Bay hvor vi nu er ankommet. Det er en lille by som virker meget gammeldags både på godt og ondt! Her skal vi så være indtil på onsdag. Dagene skal bruges på at nyde vejret (som forhåbeligt bliver godt) og derudover skal vi på en 1dags tur til Fraser Island. Resten af dagen gik med at finde os til rette på det nye hotel, slappe af ved poolen og gå en tur ned for at se strandområdet. Så tag det roligt derhjemme, vi er okay på trods af det hele, rystet men okay :) Vi er jo efterhånden vandt til at have lidt udfordringer vi skal have klaret.
Nu har vi allerede tilbragt 11 dage her i Australien, og derfor har vi også allerede bemærket nogle forskellige ting. Vi har bl.a. bemærket, at der er utrolig mange asiater over alt. Vi har til gengæld undret os over at, der ikke er flere danskere her, vi møder mange svensker, tysker og nordmænd, men vi har næsten ingen danskere mødt på vores vej.. Nogle ting vi har bemærket ved australiere er nogle af deres udtryk fx, hver gang man snakker med nogle lokale på restaurant, i butik, på gaden spørger de altid: "how ar' you? som et slags "hej". Vi bliver altid lidt forvirret over hvad vi skal svare dem fordi det egentlig bare er noget man siger, så det bliver tit intet svar eller et kort "good" eller "fine". Et andet udtryk vi dagligt bliver konfronteret med er "no worries", som bliver brugt i utrolig mange sammenhæng og nogle gang helt uden for sammenhæng. Men det viser nok bare at australierne er en afslappet folkefærd som tager tingene stille og roligt. Vi har da også oplevet den venlige australske kultur eller befolkning som gerne hjælper med lidt af hvert. En anden ting vi har bemærket er der bliver solgt de så kaldte UGGs alle steder - vinterskoen vi i Danmark kalder 'bamsestøvler', og dem går folk altså rundt i mens der er 25+ grader. En sidste ting vi har tænkt over er der er rigtig mange australske rygere, hvilket kommer lidt bag på os.
- comments
Birte Hvor godt I er to resolutte unge damer, der nok kan rage et par fyre på flugt!! - Hvor er det godt I følges ad!! Stadig spændende læsning!!
Birte * jage, skulle der stå! God tur fortsat!!
Ruth I er mere end friske........ sejt gået og godt i fik et nyt sted at bo......bare vent til i kommer til USA der spørger alle how are you, men ingen venter til man har svaret..... sådan er det bare........ Mange knus til jer Ruth
Adelyn Jeg har en veninne, som er med i AUF, og jeg sprute hun en dag om jeg kunne ve6re med for e5 se hvordan det var og kanskje bli med pe5 et par ting som dere driver med. Jeg ble medlem pga menneskene, og pga hva dere ste5r for og politikken deres. jeg kan helt e6rlig si at jeg engasjerer meg i politikk, og jeg synes det er utrolig viktig. Men jeg er ikke se5 flink med politikk og jeg er ikke se5 flink til e5 forste5 e5 skjf8nne se5nne ting. Men jeg ble medlem fordi jeg ser hvor godt samarbeid dere har og pga deres engasjemang. Jeg ble med et e5r ff8r 22.juli. Og det er forferdelig trist e5 tenke tilbake pe5 den dagen. Og dere holder sammen og dere lar ikke denne tragedien f8delegge fellesskapet dere har. Det er viktig e5 ta vare pe5 hverandre og jeg synes dere gjf8r en utrolig bra jobb! Jeg er ikke flink med politikk, men jeg le6rer mye av dere og jeg vil veldig gjerne le6re mer og ve6re med pe5 andre ting!