Profile
Blog
Photos
Videos
Den 10. marts kom vi til Christchurch efter en lang bustur fra Queenstown. I Christchurch var det egentlig meningen vi skulle ud at flyve i luftballon den 11. tidligt om morgenen, men det blev desværre aflyst pga. vejret. Øv Øv Øv.., det havde ellers lige været en perfekt afslutning på vores ophold på New Zealand. I stedet blev dagen brugt på at slappe af med læsning og en god film (Bridge Jones dagbog 2).
Den 12. marts stod vi tidligt op, for vi skulle nå vores fly til Auckland. Resten af dagen tilbragte vi på vores hostel igen med afslapning. På hostellet havde de Ringens Herre 1 til at ligge, så den satte vi os til at se, for at slå tiden lidt ihjel. Jeg (Carina) holdte kun til at se 1 time af filmen, mens Tina så alle 3 timer af filmen. Jeg synes simpelthen den var alt for fantasifuldt, og så var det bare en utrolig lang film, så jeg satte mig til at læse sladderblade i stedet J
Den 13. marts skulle vi allerede op kl. halv 5, fordi vi skulle nå vores fly til Nadi (på Fiji) kl. 7 om morgenen. Flyturen gik godt og igen nød vi godt af Air New Zealands service om bord ;) Resten af dagen tilbragte vi ved et lille skønt resort. Indtil ved eftermiddagstid var vejret helt perfekt, så de timer udnyttede vi til at solbade, svømme i poolen/havet og ikke mindst slappe af i hængekøjerne under palmerne - ja lyder det ikke bare lækkert ? ;) Sidst på eftermiddagen kom der et meget stort regnskyl med torden og lyn, så vi måtte søge dækning under halvtaget på terrassen. Da vi sad der lige så stille og betragtede det vilde uvejr farede Tina pludselig op af stolen og skreg HELT VILDT.. Først fattede jeg, og nok heller ikke de andre 10 gæster på terrassen, ikke hvad der skete, men det viste sig at være et lille firben/gekko som var faldet ned fra taget ned på hendes mave ;) Jeg morede mig vældigt meget over hendes "lille scene", mens hun lige så stille faldt til ro igen, da hun så den kravlede væk fra os. Der er åbenbart et eller andet de dyr kan lide ved Tina. Husker I historien om rotten fra Indien ? J Den blev vi i hvert fald mindet om efter denne episode.
Den 14. marts tog vi fra det lille resort i Nadi videre med båd til en ø / resort de kalder "Kuata", som ligger ca. 2 timers sejllas fra Nadi. Da båden holdte stille midt ude i vandet, kom en speedbåd og sejlede os ind til den skønne ø. Da vi nærmede os øen kunne vi se/høre, at der stod 6 personer og sang for os - I et kort øjeblik mindede jeg mig lige tilbage til opholdet i Kainde, det var næsten lige sådan. Både med speedbåden, sandet og den venlige/festlige velkomst. Efter den flotte velkomst blev vi vist hen til vores lille hytte. På sengene havde de pyntet flot op med blomster, og så havde de ud af koraller og blade formået at skrive: "Welcome Tina Nielson x 2" - ja Nielsen med et "o" ;) , det rettede vi lige til og tog så et billede af det flotte pynt (se billeder)! Resten af dagen blev brugt på at solbade på den hvide strand, svømme i det flotte lyseblå hav og ligge i hængekøjerne under palmetræerne - kan jeg fornemme en vis misundelse, aarh det kan vel ikke passe .. ;) ? Tina udforskede også vandet med hendes snorkelsæt, og det viste sig at korallerne kun var 5 meter ude i vandet.
Den 15. marts vågnede vi tidligt op, fordi fulgene begyndte at synge, men simpelthen også fordi der var så varmt. Til morgenmad fik vi serveret pandekager med syltetøj og friske ananas - det var lækkert J. Ved middagstid skulle vi sammen med 3 andre gæster ud til en lille landsby. (det er den landsby, hvor personalet på Kuata er opvokset). I landsbyen startede vi med at besøge deres "børnehave", som bestod af 10 børn i alderen 3 - 5 år og en sød lærerinde. De underholdte os med børnesange både på deres lokale sprog, men også på engelsk. (en af de engelske sange var bl.a. "Mester Jakob") De fleste af sangene havde de fagter til, så det var simpelthen så dejligt at se på! Da de var færdige med at synge og danse blev vi inviteret på frokost sammen med børnene og resten af landsbyen. Det viste sig, at det var børnenes mødre, som havde stået for at lave frokosten, og alle i landsbyen skulle betale et lille beløb for at spise med, og pengene ville så gå til at købe nye bøger og materialer til børnene i børnehavnen (super godt koncept)! Jeg fik en tallerken med spaghetti og pølser og Tina hun fik skam serveret en HEL fisk, som hun måtte skille fra hinanden med hænderne. Efter vi havde nydt vores frokost fik vi lov til at gå rundt i landsbyen, hvor vi bl.a. så deres klasselokaler, deres kirke og deres private huse. Generelt en rigtig flot landsby, som havde mange flere ting fra fastlandet, som de fx ikke havde ude i Kainde på PNG. Resten af dagen blev brugt på at ligge ved stranden og i hængekøjerne. Til aftensmad fik vi igen igen noget rigtig godt mad. Denne gang var det kylling, ris og salat. Dagen forinden havde vi faktisk set, at en mand havde fanget en kylling her på øen, så vi gættede på, at det var den vi sad og spiste.
Den 16. og 17. marts var "bare" to skønne afslapningsdage på øen. Hver dag efter morgenmaden tog Tina ud med hendes snorkeludstyr og hendes kamera for at tage billeder af de mange flotte fisk og alle korallerne. - Ja hendes kamera har hun fået til at virke igen, så det er bare super lækkert! J (det var ellers gået i stykker efter hun dykkede for langt ned med det i Australien, men på mystisk vis virkede det igen, dog uden billede på skærmen). Jeg har også været ude at snorkle, og jeg synes helt klart det er det flotteste sted jeg har snorklet - også flottere end Great Barrier Reef! Det er simpelthen så fedt, at alle fiskene og korallerne er lige under én når man kigger ned. Ude på Great Barrier Reef var der simpelthen så langt ned til dem, så det gjorde ikke oplevelsen lige så god. Tina synes stadigvæk Tuna Bay har været det flotteste sted hun har snorklet, men er også blevet ganske vild med Fiji - særligt efter hun svømmede længere ud hvor det blev flottere og flottere. Men generelt har det bare været så skønt at have disse dage på Fiji med ren afslapning - specielt lige efter det meget skønne, men også lidt hektiske ophold på New Zealand.
Om aftenen den 17. havde vi os en lille "fest" på resortet. Efter aftensmaden blev os gæster budt på deres nationaldrik, som hedder Kava. Vi smagte kun en lille slurk, fordi vi ikke synes det var særligt godt - det smager lidt af peber. Derudover lærte vi den såkaldte "bula" dans og var med til at lave en leg, det var alt sammen meget sjovt og hyggeligt.
Den 18. marts vågnede vi tidligt så vi satte os ned til stranden for at se solopgangen. Det var virkelig et flot syn. Efter morgenmaden pakkede vi vores ting sammen og var klar til at forlade Kuata. Lige ved middagstid ankom vi til den nye ø, og her skulle vi bo på et lækkert resort, som hed Korovou. Resten af dagen tilbragte vi ved poolen og nød solens varme - hvilket det meste af den 19. marts også gik med :)
- comments
Zandra - En travl og stresset hvrdeag gf8r at jeg gang pe5 gang mister fokus og falder tilbage i gamle vaner.- Manglende vilje er me5ske ogse5 med til at jeg ikke ne5r de blf8de me5l se5som at komme i gang med at lf8be selvom jeg godt ved det pe5 le6ngere sigt vil gavne mit energiniveau positivt.- Jeg ff8ler egentlig ikke der er deciderede omre5der som jeg ikke kontrolerer, ud over det at komme i gang med at forff8lge de blf8de me5l!