Vi ankom til Kunming lufthavn ved midnat i højt humør. Ind i en taxa og afsted mod centrum uden først at diskutere pris (hvilket du, som den intelligente læser du er, ved er den sikre vej til ballade). Da vi endelig fik nosset os sammen til at diskutere pris viste det sig at manden ville have 150 penge og absolut ikke ville bruge taxameteret. No way Jose! Vi havde læst i lonely planet at prisen skulle være ~20 rmb og der var no way in hell vi ville betale mere end 25. Vi endte derfor med at stige ud af taxien ved tilkørslen til motorvejen og vade tilbage til lufthavnen. Efter mange, lange og ganske underholdende forhandlinger mellem diverse taxachauffører og gode, gamle Thomas var vi forundrede over at minimumsprisen var 120 rmb. Vi lo dem i deres ansigter og gik over og tog bussen. Det viste sig, til vores store overraskelse, at turen kostede 25 rmb per person med bussen. Vi var blevet snydt og skurken var lonely planet, der ikke havde oplyst os om Kunmings nye lufthavn en times kørsel fra byen. Da vi endelig ankom til vores hostel, mere eller mindre berusede (smukke Esben og unge Peter i specielt højt humør efter en flaske af Beijings finest), var der ingen oppe og skuffelsen ville ingen ende tage.

De næste par dage brugte vi på at spadsere rundt i Kunming og snakke med andre rejsende. Kunming er vildt fed og kan anbefales. Vi gik i parken, fik lækker mad og havde også en enkelt aften i ungdommens tegn. Det mest vederstyggelige var dog at Peter faldt i et springvand, ganske ligesom at Bilbo Baggins faldt ned i et hul dybt under The Misty Mountains. Herskerringen lå dog ingenlunde på bun½½den af et springvand i Kuming, Yunnan, Kina. Også i Kunming var vi dog den største turistattraktion og var en enkelt gang involveret i et skoleprojekt for rige 8-årige. Herefter blev det sovetog til Lijiang for at se Tiger Leaping Gorge,