Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Tunxi, Kinas svar på Vordingborg, som huser godt og vel 4-5 millioner mennesker. Dette er et skøn basseret på antagelser. Guidebogen siger dog 40 000, men byen var sgu større end københavn, og alle bygninger var højere. Der gøres lige opmærksom på, at "sgu" ikke længere er et bandeord, men et kræftudtryk. Slå det op. Vi boede hos en fyr der hed Steven, og han hjalp os med alt det praktiske.
Dagen efter at vi ankom, røg vi kl 6.30 (!!!) i en bus til Det Gule Bjerg, i folkemunde, Aborrebjerget. Det blev besteget, men der var så tåget, at vi kun lige kunne ane den fantistiske udsigt. Øv. Til gengæld fik vi set alle de kinesiske turister, det var jo kinesisk nytår. Kinesere er elendige til at være turister. De købte alle hattene, stokkene og nogle elendige metalskinner til at tage under skoene. Kina har også valgt, at hele landet er en skraldespand. Jeg ved ikke, om det er bedre eller værre end den danske affaldssortering. Derfor lå der flasker, hatte, stokke og metalskinner overalt. Sammen med den sædvanlige mængde affald, som vi alle kender og elsker. En anden pusseløjerlighed ved de kinesiske turister er deres forhold til naturens lyde, og nogle gange, ikke-lyde (læs stilhed). Hver tiende kineser var derfor udstyret med en radio, som spillede det nyeste hit inden for kattejammer. På den måde vidste man altid, hvor de var. Var der dog gået 20 minutter uden at en radio havde givet sit besyv med, ville kineseren stille sig op og råbe. I tror at dette er en god historie, som måske er blevet lidt bedre, men den er sgu god nok. De råbte af deres lungers fulde kraft. Det var dog en fed oplevelse, og vi råbte da også lidt selv. I ved when in Rome... Sikkert nede fra bjerget forsøgt vi at komme videre fra Tunxi. Al sin skønhed til trods, var byen dog umådelig kold. Al for kold til taske, der er pakket med undertrøjer og flere par badebukser, i hvert fald. Dette skulle vise sig lettere sagt end gjort. Vi brugte flere dage i Tunxi end vi havde regnet med, og endte i næsten den samme bus som havde ført os dertil. Denne kørte til Nanjing, 100 km fra Shanghai. Nanjing var dog en skøn by, og det var en blessing in disguise. Mere om dette herunder.
- comments