Saa er det tid til endnu en opdatering, det er et lille stykke tid siden og vi skylder vidst en forklaring til nogle af billederne der er lagt ind. Maaske isaer mit "bryllup" med den saa soede Manuel, der er skolens aktivitetskoordinator. Vi var ude at besoege et sted, der hedder Maya Tarde i landsbyen San Antonio Aguas Calientes, der er en form for museum, selvom det egentlig var en butik vi befandt os i.. Dagens tema var deres traditionelle toej og bryllupstraditionerne, hvilket var meget spaendende, isaer da vi saa skulle deltage i det, og jeg blev gift vaek. Det traditionelle bryllup i landsbyerne er gammel indiansk tradition, der starter med en forlovelsesfest, hvor brudgommen skal medbringe broed til hver af brudens tanter og smaa broed til hendes kusiner og faetre, og et broed formet som to flettede haender, som det forlovede par skal dele. Efter festen har hun ca et aar til brylluppet, hvor hun skal lave gaver til hans familie, alt sammen vaevet, broderet og syet i haanden. Den dag brylluppet saa skal staa, skal hun give sin svigermor et broderet sjal, som svigermoderen skla have paa under hele brylluppet, hvis hun tager det af, kan hun ikke lide bruden. Selve ceremonien er en blanding af indianske skikke og katolske ritualer. Efter ceremonien er der selvfoelgelig fest, som brudgommen selvfoelgelig betaler, festen er i 12 timer med mad, dans og marimbamusik. Efter festen er der ingen rejse, tvaertimod skal svigermoderen laere sin nye svigerdatter at lave maden, som hendes soen kan lide den, naar der saa er lavet mad og ryddet op efter festen, kan bruden begive sig hjem til sin gom, der har ventet paa hende imens hun har ryddet op. Efter brylluppet skulle jeg som bruden laere at lave tortillas (her deltog de andre dog ogsaa) og jeg fik meget ros af den indianske kvinde for mine flotte tortillas. Det var en utrolig spaendende og indholdsrig dag. Vi har heller ikke faat fortalt om vores dejlige, host host, nye roomie Nick, der dags dato heldigvis er rejst hjem igen, men dog erstattet af to nye amerikanere Michael og Dianne, der alle tre lever op til at fordomme vi har for amerikanere, de saetter i hvert fald vores temperament og taalmodighed paa haard proeve!! Desvaerre er vores to soede nabopiger, Sara og Tine, ogsaa rejst fra os, dog efterlod de en lille soed gave og et kort, som vi saa kunne glaede os over soendag morgen, da de var rejst. I denne uge er der celebrationweek paa skolen i anledning af skolens 15 aars foedselsdag. Hele festligheden blev skudt igang med en fakkelloeb, en meget underlig guatemalansk tradition, hvor man loeber et x antal kilometer med en fakkel for at starte festlighederne, lidt a la OL, bare i et mindre maalestok. Vi deltog ogsaa, dog loeb vi kun det sidste stykke gennem Antigua, men vi var med paa hele turen, der var en utrolig entusiasme omkring det hele og sluttede af med festligheder paa skolen. Tirsdag eftermiddag var der dans fremfoert af nogle lokale boern, fra et projekt for foraeldreloese boern, som en af laererne paa skolen er koordinator for. Det var utrolig soedt og skoent at se boernene fremfoere traditionelle danske i deres flotte dragter. Dansene symboliserede de vigtige ting i den indianske kultur, som dyrkning af kaffe og majs, landbrug osv. Imorgen, torsdag, er der fest paa skolen med dans og traditionelt mad, det hele starter dog med en katolsk messe, som vi ser ret meget frem til at overvaere. Haaber i kan holde varmen derhjemme eller at i ellers varmer hinanden..