Saa er vi tilbage igen, denne gang med Katrine ved roret igen.. Vi har nu faaet udforsket det Antiguanske natteliv, dog med et lidt forkert valg af folk. Fredag havde vi aftalt at moedes med nogle fra skolen fra Monoloco, og vores to danske medboere fulgte med. Det viste sig dog, at der kun var en fra skolen, der maatte drikke alkohol, saa vi endte som de fulde danskere ved bordenden, men pyt vi havde det sjovt! Paa vejen hjem moedte vi endnu en dansker, som jeg snakkede lidt med, det vaelter med danskere hernede. Det spanske gaar nu stoedt fremad, selvom vi har tilbragt weekenden med en Ole orm (Richard Scarrys travle verden) klon, der insisterede paa at oversaette alt spansk der blev sagt, fordi vi ikke er lige saa gode som hende, hmm.. Weekenden var vi paa tur med skolen, vi var 10 afsted, heraf os 4 danskere, der fik sat lidt fut i de andre. Turen gik mod soeen Atitlan, der er utrolig smuk vulkansoe. Vi havde base i byen Panajachel ved soeens bred, paa et meget lyseroedt hotel. Derfra sejlede vi over soeen, til en anden landsby, Santiago Atitlan, hvor vi spiste frokost og blev vidst rundt i byen. Da vi, efter sejlturen, kom tilbage til hotellet begyndte det at styrte ned i laarfede straaler, saa vi hyggede indenfor en times tid, nogle med haarfletningstog (se billeder). Derefter gik vi lidt rundt, blandt de mange boder. Aftensmaden indtog vi paa en restaurant med levende marimbamusik, der var meget bedre de foerste 10 min end den naeste halvanden time, men det gav en god stemning, og vi fik IKKE guatemalansk mad!!!! Soendag koerte vi til byen Chichicastenango, hvor der soendag er guatemalas stoerste marked, og stort var det! Vi holdte os sammen, vi fire, og fandt da ogsaa med lidt held ud fra de mange boder igen. Der var utrolig mange mennesker over det hele, og det var enormt svaert at holde sammen. Alle forsoegte at saelge til os rige europaere, og specielt boernene gjorde en stor indsats. Vi har desvaerre alle fire en svaghed for de smaa indianerboern og gjorde fejlen at koebe af tre smaa piger, der derefter forfulgte os i en time, i et forsoeg paa at saelge mere til os og de forsvandt ikke selvom vi gjorde det. Vi var tilsidst ved at faa for meget, og havde mere eller mindre lyst til at slaa dem, selvom det jo ikke er deres skyld, de er noedt til at vaere saadan. Efter markedet gik turen hjem mod Antigua, ad meget spaendende bjergveje, en gammel kassevogn og en chauffoer der ikke har laert at skifte gear, men vi overlevede, mod alle odds, og vendte hjem. I aften staar den paa endnu en danselektion, vi vender tilbage med mere om, hvor store fremskridt vi har gjort.. Haaber fortsat alt er vel i Danmarks istid, og at i holder hinanden varme.