Profile
Blog
Photos
Videos
Lene og Thøgers rejse
Efter tre dage i Hanoi havde vi faaet nok storby. Vi tog derfor nattoget til den lille by Sapa i det nordvestelige Vietnam. Byen ligger smukt i bjergene og er kendt for sine mange risterasser og de forskellige minoritetsgrupper, der bor i omraadet. Vi ankom tidligt om morgenen d. 22., og vejret i Sapa var noeget ganske andet end vi havde proevet hidtil paa vores rejse. Det var taaget, det smaaregnede og temperaturen maalte soelle 20 grader - egentlig en meget rar afveksling.
Vores foerste bedrift i Sapa var en kort hike til den nearliggende minoritetsby Cat Cat. Vi blev fulgt dertil af flere minoritetskvinder, der var utrolig venlige og flotte i deres fravestraalende toej. Selvfoelgelig gik de ikke med os af ren venlighed, og de ville alle saelge os deres hjemmebroderede suvenirs. Cat Cat vrimlede med turister, og vi fik derfor en alt andet end autentisk oplevelse af landsbylivet. Af samme grund valgte vi at leje en scooter om eftermiddagen, med oensket om at komme uden for turisternes raekkevidde. Det lykkedes, og vi var paa en meget oplevelsesrig tur gennem et bjergpas, der endte ved et stort vandfald.
Dagen efter plaskede regnen ned i fede straaler, og at bedoemme ud fra den moerke himmel, var der ikke opklaring paa vej. Der var derfor ikke andet for end at koebe et regnslag og begive sig ud i uvejret. Vi gentog scooter-succesen fra forrige dag og begav os mod den lille landsby Ban Hoa, der ligger ca. 25 km fra Sapa. Som vi naermede os Ban Hoa blev vejret vaerrre og vearre og flere steder havde de enorme vandmaengder skabt vandfald, der fossede ud paa vejen og vi maatte passere mange oversvoemmede passager. Desuden havde den oegede nedboer foraarsaget mudderskred paa de stejle skraenter, der nogle steder spaerrede halvdelen af vejen, saa vi koerte ekstra forsigtigt og i god afstand fra skraenterne. Vi naede sikkert til Ban Hoa, hvor vi soegte ly hos en lokal familie, der straks gik igang med at tilberede en rigtig laekker og pinlig billig frokost til os. Familien kunne ikke et ord engelsk, men de var utrolig venlige og til vores lettelse ville de ikke saelge os alt muligt. Et rigtig hyggeligt besoeg, men da regnen fortsat fossede ned, kunne vi ikke lade vaere med at vaere lidt aengstelige for, hvordan vi skulle komme tilbage til Sapa.
Vejen tilbage var bestemt heller ikke blevet bedre og ca. 10 km fra Sapa gik det galt for os. Da vi skulle koere gennem endnu en oversvoemmet passage var vandsstandet lidt for hoej, vi fik vand i moteren og vores scooter doede. Vi trak den hen til en lille cafe, hvor vi i halvanden time forgaeves forsoegte at faa genlivet den sammen med et par af de lokale maend. Da vi skulle forlade Sapa samme eftermiddag, var tiden ved at vaere knap for os og vi maatte ringe til udlejningsselvskabet og efterlade scooteren ved cafeen. Lene var saa heldig at faa et lift tilbage Sapa med en turistbus og Thoeger betalte en fyr for at sidde bag paa hans scooter. Vi naede begge tilbage til hotellet i tide til at naa vores tog til Hanoi, men hvordan det gik vores scooter ved vi ikke.
- comments