Profile
Blog
Photos
Videos
Som vi naevnte i sidste mail er Vietnam meget forskellig fra Kina paa baade godt og ondt. Den foerste tydelige forskel viste sig allerede da vi krydsede graensen d. 19.07. Foerst maatte vi gennem den kinesiske graensekontrol, der var meget ren, ordenlig og organiseret, hvorefter vi befandt os i ingenmandsland et kort oejeblik inden vi naaede til den vietnamesiske kontrol. Her virkede alt temmelig kaotisk, beskidt og tilfaeldigt. Dette foerstehaandsindtryk skulle vise sig at vaere kendetegnende for Vietman generelt, men vi er nu ved at have vaennet os til, at tingene foregaar lidt anderledes end i Kina.
Vi ankom til Hanoi, den nordlige hovedstad, sidst paa eftermiddagen. Lige som vi trillede ind paa busstation, hoppede der en vietnamesisk kvinde om bord. Hun spurgte meget venligt, om der var nogle vesterlaendinge, der havde brug for hjaelp til at finde deres hotel. Da vi viste hende navnet og adressen paa det hotel, hvor vi havde booket et vaerelse, viste det sig helt tilfaeldigt at vaere hendes soesters hotel, jeah right! Hun fik arrangeret, at vi kunne foelges med hende i en taxi til hotellet. Vi var helt sikre paa, at hun havde gang i det helt store fupnummer og ville koere os til et falsk hotel med samme navn, da vi havde laest at dette ofte sker for turister i Hanoi. Til vores held endte vi dog paa det rigtige hotel, lige i hjertet af den gamle bydel.
Den gamle bydel i Hanoi er meget charmerende med de smalle gader og de lave huse, der alle rummer en lille butik. Den gamle bydel har dog en stor forbandelse; der er proppet med scootere, der koerer ud og ind imellem hinanden i et vaeldigt tempo. Vi brugte lidt tid paa at samle mod til at krydse vejen, men erfarede hurtigt, at den eneste loesning var at lukke oejnene, treade ud paa vejen og gaa i et roligt men fast tempo og samtidig sende en boen til at man naaede sikkert til det modsatte fortorv.
Ud over trafikken blev vi ogsaa lidt skraemte af Hanois indbyggere, der ikke virkede saelig venlige eller aerlige. Konstant var der taxi-, scooter- og rickshawchauffoere, der henvendte sig til os og ville have os med op at koere. Skulle vi benytte et af disse transportmidler maatte vi foerst forhandle i et godt stykke tid, for at sikre os, at de ikke tog roeven paa os. Sammenlignet med Kina, er der rigtig mange 'rige' vestlige turister i Hanoi, og det blev hurtigt klart for os, at en venlig henvendelse fra en indbygger, havde en den klare bagtanke at hive penge ud af os! En rigtig traels konstatering, men heldigvis har vi siden hen moedt rigtig mange venlige vietnamesere uden for Hanoi.
Nu skal Hanoi ikke sables helt, for byen har ogsaa sine positive elementer. De mange turister i byen har bevirket, at de fleste indbyggere taler engelsk og der er rigtig mange hyggelige restauranter, der alle har engelske menukort. En genial (men ogsaa lidt farlig) opfindelse i byen er de saakaldte Bia Hoi Junctions; et gadehjoerne, hvor der serveres den lokale oel Bia Hoi fra tap. Folk sidder paa lave taburetter paa fortorvet og faar skaenket oel til under en krone stykket. Et andet stort hit ved Hanoi var, at vi helt tilfaeldigt stoedte paa Lenes gymnasieveninde, Signe Helms.
Vi spenderede tre dage i Hoian, hvor vi blandt andet travede den gamle bydel tynd, overvaerede det beroemte waterpuppet-show samt besoegte Ho Chi Minhs Maosoleum, der om muligt var grimmere end Maos.
- comments