Profile
Blog
Photos
Videos
Lene og Thøgers rejse
Tidligt om morgenen d. 02.08 blev vi hentet paa vores hotel af to Easy Rider chauffoerer paa hver deres motorcykel. Efter at alt vores bagage var blevet pakket paa cyklerne, startede vores tur op gennem det centrale hoejland med endestation i bjegbyen Dalat. En fantastisk rejse paa fem dage, hvor vi fik oplevet "det virkelige Vietnam" langt vaek fra de mange turister.
Vores chauffoerer/guider, Long og Ba, var to midaldrende vietnamesiske maend paa hhv. 48 og 56 aar, der koerte deres motorcykler med stor sikkerhed. Long og Ba var venlige og sjove og saa var de utroligt ivrige efter at fortaelle os om Vietnams historie og kultur, hvorfor der var indlagt utallige stop paa vores fem-dages eventyr. Vi besoegte bl.a. en raekke minoritetsbefolkninger, der alle boede lige primitivt i faldefaerdige huse, hvor de lavede mad over baal og gik paa jagt med spyd, bue og pil. Det var rigtig spaendende at besoege de mange familier, men det var ogsaa en lidt underlig fornemmelse at gaa rundt i andre folks huse mens de fulgte en med oejnene. Hver minoritetsgruppe har deres egne saere ritualer og deres eget stammesprog, og kun faa taler vietnamesisk. Long fortalte, at regeringen har paabegyndt et stort projekt med de mange minoritetsgrupper, der gaar ud paa at laere dem, hvordan man behandler miljoet paa baeredygtig vis. Minoriteterne lever ligesom deres forfaedrer, hvilket indebaerer at de lever som normader, hvor de braender store skovomraader af, de steder de slaar sig ned, for at kunne dyrke jorden. For at saette en stopper for dette bygger regeringen huse til nogle minoritetsgrupper og tilbyder gratis skolegang til boernene. Det er vist en sej kamp for regeringen, da minoritetsgrupperne ikke er meget for at aendre paa de gamle traditioner.
Endnu en herlig ting ved at rejse med disse to gutter er: maden! Den vietnamesiske maade at gaa ud at spise paa er at bestille lidt af det hele til deling og de er kyndige guider i at instruere i hvordan vi skal gribe det an. Smager herligt og er super sjovt. Thoeger har bl.a. faaet smagt en pubbe fra en silkeorm... (slimet men dejlig maettende), Lene hoppede over.
Paa turen gjorde vi ogsaa holdt ved en reakke mindesmaerker fra Vietnamkrigen. Vi saa bombekratere samt resterne af en kirke, hvor de civile havde soegt tilflugt, da deres landby blev bombet. Landskabet i det centrale hoejland er flere steder daekket af en teat jungle, hvilket gjorde det ideelt for Viet Congerne at foere deres guerillakrige. Under krigen tilintetgjorde amerikanerne imidlertid 30 % af skovbevoksningen i dette omraade, ved at spraede kemikaliet Agent Orange. Det var uhyggeligt at opleve med egne oejne, hvordan der paa store omraader kun voksede enkelte traer hist og pist efter 40 aar. Mere uhyggeligt er det, at disse kemikalier den dag i dag er skyld i at der paa egnen jaevnligt foedes misformede boern. Amerika naegter at vedkende sig ansvaret og har indtil i dag ikke betalt nogen form for erstatning til Vietnam. Vi fik ogsaa rig lejlighed til at opleve den skoenne natur i omraadet. Vi vandrede bl.a. omkring nogle meget store vandfald og badede ved udloebet af nogle vaesentligt mindre af slagsen. Vi gjorde ogsaa stop ved adskillige plantager som kaffe-, peber-, cashew, karry, blomster og gummitrae-plantager, og vi besoegte forskellige familier, hvor de fremstillede silkepupper, roegelsespinde, spisepinde og mursten. Alt i alt har det vaeret en helt fantastisk tur, der helt klart var de oemme haleben (eller 'monkeybuttoms' som Long kalder det) vaerd. Det var derfor ogsaa helt trist at skulle tage afsked med vores to chauffoerer, da vi ankom til Dalat sidst paa eftermiddagen d. 06. Heldigvis var Long ogsaa kommet til at synes tilstraekkeligt godt om os, og han inviterede os til eftermiddags-the hos sin familie den foelgende dag. Da vi vaagnede naeste dag i Dalat var det koldt og det regnede og blaste: rigtig surt, dansk efteraarsvejr. Vi fik derfor ikke udrettet meget, inden vi tog en taxi ud til Long, der boede 15 km uden for byen i et rigtig fint hus med en skoen udsigt over bjergene. Hans famile var virkelig soed og de var meget imodekommende. Saerligt den aeldste pige paa 17 ville gerne snakkke med os og oeve sit engelske. Longs kone inviterede os til at blive til aftensmad, og hun lavede det laekreste maaltid til os. Det var spaendende at vaere paa besoeg hos en vietnamesisk familie og vi satte stor pris paa Longs gaestfrihed.
Paa turen gjorde vi ogsaa holdt ved en reakke mindesmaerker fra Vietnamkrigen. Vi saa bombekratere samt resterne af en kirke, hvor de civile havde soegt tilflugt, da deres landby blev bombet. Landskabet i det centrale hoejland er flere steder daekket af en teat jungle, hvilket gjorde det ideelt for Viet Congerne at foere deres guerillakrige. Under krigen tilintetgjorde amerikanerne imidlertid 30 % af skovbevoksningen i dette omraade, ved at spraede kemikaliet Agent Orange. Det var uhyggeligt at opleve med egne oejne, hvordan der paa store omraader kun voksede enkelte traer hist og pist efter 40 aar. Mere uhyggeligt er det, at disse kemikalier den dag i dag er skyld i at der paa egnen jaevnligt foedes misformede boern. Amerika naegter at vedkende sig ansvaret og har indtil i dag ikke betalt nogen form for erstatning til Vietnam. Vi fik ogsaa rig lejlighed til at opleve den skoenne natur i omraadet. Vi vandrede bl.a. omkring nogle meget store vandfald og badede ved udloebet af nogle vaesentligt mindre af slagsen. Vi gjorde ogsaa stop ved adskillige plantager som kaffe-, peber-, cashew, karry, blomster og gummitrae-plantager, og vi besoegte forskellige familier, hvor de fremstillede silkepupper, roegelsespinde, spisepinde og mursten. Alt i alt har det vaeret en helt fantastisk tur, der helt klart var de oemme haleben (eller 'monkeybuttoms' som Long kalder det) vaerd. Det var derfor ogsaa helt trist at skulle tage afsked med vores to chauffoerer, da vi ankom til Dalat sidst paa eftermiddagen d. 06. Heldigvis var Long ogsaa kommet til at synes tilstraekkeligt godt om os, og han inviterede os til eftermiddags-the hos sin familie den foelgende dag. Da vi vaagnede naeste dag i Dalat var det koldt og det regnede og blaste: rigtig surt, dansk efteraarsvejr. Vi fik derfor ikke udrettet meget, inden vi tog en taxi ud til Long, der boede 15 km uden for byen i et rigtig fint hus med en skoen udsigt over bjergene. Hans famile var virkelig soed og de var meget imodekommende. Saerligt den aeldste pige paa 17 ville gerne snakkke med os og oeve sit engelske. Longs kone inviterede os til at blive til aftensmad, og hun lavede det laekreste maaltid til os. Det var spaendende at vaere paa besoeg hos en vietnamesisk familie og vi satte stor pris paa Longs gaestfrihed.
- comments