Hej igen...
Sidst vi skrev, var lige ankommet til Xi'an, der ligger i Shaanxi-provinsen ca. 12 timer i tog syd-vest for Beijing. Xi'an har gennem flere perioder af Kinas historie vaeret landets hovedstad. I dag bor der godt tre millioner i byen og den helt store turristattraktion er Terrakotta-krigerne.
Vi startede med en enkelt oernatning i Xi'an. Vi var noget baldrede efter togturen, saa startede vores foerste dag i byen med en ordenlig formiddagslur. Da vi atter var paa benene gik turen til Xi'ans gamle bymur. Den er fornylig blevet restaureret, saa det er muligt at cykle hele vejen rundt, hvilket svarer til 14 km. Vi tog turen paa en lejet tandem, hvilket gav en meget godt indtryk af Xi'an centrum. Thoeger sad selvfoelgelig forrest paa tandemen, saa han ikke kunne holde oeje med, hvor faa kraefter der blev lagt i de bagerste pedaler.... Om aftenen var vi et smut forbi banegaarden for at koebe togbilletter til Lanzhou tre dage senere. Vi stod kun i koe en time, men fik tilgengaeld de rigtige billetter.
Naeste morgen var var vi oppe meget tidligt, for at tjekke ud af vores hostel. Vi havde besluttet os for, at vi ville bestige bjerget Hua Shan, der ligger to timers koersel fra Xi'an. Vi tog en offentlig bus derud, hvori der var ene kinesere, der bestemt ikke havde vandretoej paa. Da vi var fremme blev vi alle gennet ind paa et cafeteria, hvor en mand begyndte at forklare en hel masse om opstigningen, paa kinesisk selvfoelgelig. Vi forduftede derfor lige saa stille og begyndte vores opstigning for os selv.
Det blev en virkelig smuk tur, men ogsaa meget meget anstrengende. Bjergkaeden, hvor Hua Shan ligger, bestaar af hvid granit og er flere steder daekket med groen bevoksning, hvilket skabte nogle imponerende farvekontraster. Og saa var det nogle vilde hoejder og bratte fald, vi gik midt i. Vores foerste maal paa hiken var den nordlige tinde i 1614 meters hoejde. Turen dertil var seks kilometer. De foerste fire kolimeter voldte ingen probemer, men de sidste to kilometer var voldsomt stejle, og det begyndte at blive virkelig haardt og varmt. Kineserne gaar ikke meget op i sikkerhed, saa det eneste der forhindrede os i at dratte ned af de skraemmende stejle trapper, som var flere hundrede meter lange, var gamle jermkaeder, som var boltret fast i bjerget. Man skulle holde tungen lige i munden og soerge for ikke at blive for optaget af den flotte udsigt, saa man glemte, hvor man skulle saette foedderne.
Fra nordspidsen var der en smuk udsigt over oest-, syd- og vesttinden, hvilke vi besteg efter tur. Den hoejeste tinde var sydtinden paa 2155 meter. Paa de smukke udsigtsposter, var der flere steder, hvor de kilometer dybe afgrunde kun var afsikret med en kaede i knaehoejde. Dette ville naeppe vaere blevet godkendt af sikkerhedsmyndighederne i Danmark. Paa vores opstigning moedte vi kun et enkelt Canadisk par, ellers var alle kinesere. Mange af dem gik i lange cowboybukser, store sko og havde handsker paa, for ikke at grisse fingrene til - og saa havde de ikke en draabe sved paa panden. Totalt provokerende, naar man selv var ved at doe og lignede en smeltet snemand - hvide i hovederne af skraek og gennembloedte af sved. Vi overnattede paa den vestlige tinde paa et lille hostel, der lignede et gammelt kloster. Da vi ankom dertil, havde vi vandret i over syv timer og var meget traette. Vi fik os en kold, velsmagende og velfortjent oel mens vi saa solnedgang. Vi sov i en sovesal, vi delte med seks unge kinesere. Et par af dem kunne lidt engelsk og ville maegtig gerne snakke med os.
Den foelgende morgen blev vi vaekket af kineserne kl. 04.40, der ville have os med op at se solopgang - gaaaabbb. Men godt vi kom op, for det var en smuk solopgang. Vi begyndte nedstigningen kl. 06, hvilket mere blev en mental end en fysisk udfordring, da vi nu skulle vende hovedet ned mod dalen og ikke op mod bjerget, hvorved vi konstant blev mindet om, hvor stejlt det var.
Vi var tilbage paa vores hostel foerst paa eftermiddagen, og noed vores bad rigtig meget. Om eftermiddagen gik vi rundt i Det Muslimske Kvarter, der var rigtig stemningsfyldt med en masse liv og smaa boder. Efter i lang tid og uden held at have Den Store Moske, stoedte vi ind i et par aerke danske soenderjyder, der kunne vise os vejen dertil. Den Store Moske minder i byggestil ufattelig meget om de buddhistiske templer, saa rent arkitektorisk oplevede vi ikke noget nyt. Men under besoeget blev der kaldt til boen, og pludselig stroemmede en masse muslimer til og vi kunne fra afstand foelge med i deres messe.
Om soendagen var vi atter tidligt oppe for at besoege de verdenskendte Terrakotta-krigere. Terrakotta-krigerne er en kaempe stor haer af ler, der blev gravet ned taet paa kejser Qins gravmonument for at beskytte ham. Krigerne var meget imponerende. Isaer den foerste stand, hvor der befandt sig over 1000 krigere og heste. Krigerne var meget detaljerede, havde alle individuelle ansigts udtryk og var i mands-hoejde. Oprindeligt var de alle farvelagte. Endnu et af Kinas vanvittige projekter! De kedede sig vist de kejsere! Om aftenen tog vi nattoget til Lanzhou i Ganzu provinsen nordvest for Xi'an.