Starten på del 2 af min Afrika-rejse begynder en drivvåd morgen, hvor jeg ikke har fået meget søvn pga. larm og den lille vagthund der har gøet, så jeg hele tiden troede at der var nogen der var ved at bryde ind. Der er også en der har været henne og tage i min dør på et tidspunkt; jeg havde heldigvis låst den. Klokken fem kommer vores chauffør og guide, Krysti, og banker på, så han er sikker på at alle er oppe. Jeg pakker hurtigt sammen og kommer som den første ud med min bagage til trucken. Herefter får vi en let morgenmad og kører så fra lodgen klokken seks.

Aftenen før har jeg mødt de 10 andre som skal med på safarien, og de virker alle rigtig søde, selvom der ikke er nogen helt på min alder, men det gør mig ikke noget. Der er tre par, som jeg vil skyde til at være i slutningen af 40'erne alle sammen. Ann og Deryck fra Australien, Bert og Isabelle fra Belgien og Jürgen og Bärbe fra Tyskland. Så er der det unge par, som jeg ankom til lodgen sammen med, de hedder Steffi og Robyn og er omkring slutningen af 20'erne. Så er vi tre der rejser alene; Hugo fra Holland, Ladina fra Schweitz og jeg selv. Som jeg havde forudset er jeg den eneste dansker, men det kommer lidt bag på mig at jeg også er den eneste skandinaver, så jeg får ikke en eneste mulighed for at snakke dansk de næste 18 dage... Gad vide om jeg overhovedet kan finde ud af at snakke dansk, når jeg kommer hjem igen!

De første mange timer er det meget trist vejr; regnen siler ned og der er køligt. Op ad formiddagen begynder det heldigvis at klare op. Vi stopper ca. en gang hver anden time, for at strække benene, gå på toilettet og købe lidt mad og drikke.

Det er en fantastisk lastvogn vi sidder i! Der er plads til 16 mennesker, masser af benplads, to kølebokse bagi og en FANTASTISK udsigt, idet vi sidder endnu højere oppe en førerhuset, omkring to meter over jorden!

Omkring middagstid ankommer vi til pilgrimmenes gravplads, hvor vi stopper og spiser middagsmad på en lille restaurant. Herefter er det hurtigt videre igen, vi kører rundt i bjergene og får taget en masse billeder, men det er meget ujævnt terræn, så vi må passe på når vi klatrer rundt i kabinen og tager billeder. Indimellem må jeg også lige holde vejret, når der kommer en lastbil blæsende om hjørnet og vi er utrolig tæt på kanten. De mange skilte med lastbiler der falder ud over bjergsiden, er heller ikke just beroligende.

Senere på dagen ankommer vi til et sted med en masse vandfald, en fuldstændig fantastisk udsigt og naturen i sin smukkeste facon. Bjerge og broer og vandfald. Ann tager en masse gode billeder af mig med hele scenariet i baggrunden, hvilket jeg sætter stor pris på. Generelt er alle de andre rigtig søde til at spørge om de skal hjælpe med at tage billeder, når vi holder stop for at kigge på en masse. Kort tid efter stoppet ved vandfaldene holder vi ind et sted, hvor der er en fantastisk udsigt over de røde bjerge og dybe dale. Igen tager vi en masse billeder. Krysti har sagt at vi skal holde os fra terrænet og blive på stierne, da der lever en giftig sort mamba lige i området. Da jeg står og beundre udsigten, ser jeg pludselig noget bevæge sig i buskadset; jeg tror først at det er et firben, men der er ingen ben, så jeg konkludere at det må have været en meget lille og tynd slange. På stenene nedenfor klippen er der tilgengæld masser af firben, jeg får et billede af et gult firben med rød hale, som slikker sol på de varme sten. Da vi kommer tilbage til lastbilen, bilder Bert mig ind at de andre da havde set den sorte mamba, og jeg er dybt fascineret nogle få øjeblikke, til han fortæller at det bare er for sjov.

Sent på eftermiddagen stopper vi ved et supermarked, hvor vi kan købe flaskevand og ekstra snacks, og derfra kører vi videre og gennem et naturreservat, hvor vi bliver bedt om at holde øjnene åbne og kigge efter dyr. Det er ekstremet spændende. Pludselig råber Robin op, da han tror at han har set noget, hvorefter han få øjeblikke senere må erkende, at det bare var sten. Det er ikke den mest lykkebringende tur, alt vi når at se er en flok impalaer og et par jakaler, der krydser stien foran os. Inde i selve reservatet kommer vi til min store overraskelse frem til lodgen, hvor vi skal bo de næste to dage. Stedet er ekstremet smukt, lodgen ligger med den mest fantastiske udsigt over reservatet, og mens vi står og snakker ser vi en elefant i det fjerne under et træ. Vi skal bo to og to i hytter, det er selvfølgelig meningen at jeg skal have min egen, men da Ladina er lidt ked af at skulle bo for sig selv når alle dyrene er lige udenfor, indvilger jeg i at dele en hytte med hende. Hytterne er designet som telte; de har bambustag og ingen vinduerne, men kun myggenet for. De er indrettet med to senge, og så er der et badeværelse bagerst, med bruser, toilet og håndvask. Der er både rindende vand og elektricitet. Vi bliver dog gjort opmærksom på at vi altid skal holde døren til badeværelset lukket, da der kan kravle aber ind oppe i toppen, hvor der ikke er lukket helt til i badeværelset. Af samme grund må vi ikke efterlade f.eks. vores tandbørste ved håndvasken, da de kan finde på at tage den. Vi får også af vide, at der fra tid til anden kommer en elefant gennem lodgen om natten, som drikker af swimmingpoolen! Den er selvfølgelig vild, så vi skal ikke nærme os den hvis vi ser den, blot lade den være.

Over aften sidder vi og nyder bålpladsen under den smukke stjernehimmel, og alle lydene fra de vilde dyr. Tænk at vi skal sove her! Til aftensmad er der lammekød over bål, som er rigtig lækkert. Hertil får vi det berømte "pap", som jeg på farmen i Bloemfontein har hørt er rigtig tørt er kedligt, så jeg er rigtig spændt på at smage det! Det ligner kartoffelmos, men er åbenbart majsmos, og jeg synes faktisk ikke at det er så tosset! Hertil får vi noget tomatsovs over, og en ordentlig omgang salat. Man kan godt mærke at det her er mere lækkert end på farmen! Efter aftensmad går der ikke lang tid før Ladina og jeg går tilbage til hytten for at sove, efter en meget spændende men også meget lang dag!