Jeg vågner i min helt egen dobbeltseng til lyden af bølgerne der slår ind mod stranden, og da jeg åbner øjnene ser jeg solopgang og havet der bruser ind over den lækre sandstrand. Sådan en skam at vi skal herfra i dag! Heldigvis er jeg vågnet så tidligt, at jeg efter at have pakket det hele sammen, har en time til at sidde med min computer og logge på internettet en sidste gang inden vi tager af sted. Klokken otte er der morgenmad, jeg får en portion lækker, græsk yoghurt med müsli og honning. Snart er vi på vejen igen, og en time senere parkerer Krysti lastbilen i turistbyen Durban, hvor vi har fire timer til at gøre hvad vi vil. Jeg er fast besluttet på at skulle på stranden, men ingen af de andre vil på stranden med det samme, og jeg kan jo ikke bade, hvis der ikke er nogen til at se efter min taske. Jeg ender med at gå ned mod stranden, hvor det første jeg støder ind i, er en mand som har lavet nogle fuldstændig fantastiske sandskulpturer. Jeg er meget imponeret. Han prøver at overbevise mig om at jeg skal give ham lidt penge, og så vil han skrive mit og min kærestes navn på en af figurerne. Jeg står længe og tænker, og han kan godt mærke at jeg er ved at blive overbevist. Til sidst indvilger jeg, for jeg har aldrig set noget lignende, og det ville være SÅ sjovt at have et billede af vores navne på en sandskulptur, når jeg kommer hjem. Han har bl.a. lavet et kæmpe stort hjerte, hvor han simpelthen vasker tavlen ren med noget vand og hænderne, og så tager han en plasticske og sliber til mod betontrappen, for herefter at skrive vores navne, meget omhyggeligt på figuren. Jeg giver ham 20 rand, og jeg får taget en masse flotte billeder af alle figurerne.

Herefter går jeg en hurtig tur ned på stranden, blot for at konstatere at det er en enormt lækker strand. Jeg går op mod butikkerne og kigger lidt i nogle af dem, og støder så på Steffi og Robyn, som er på vej på stranden. Jeg joiner dem selvfølgelig, og kort tid efter er Steffi og jeg i vandet, mens Robyn holder øje med vores ting. Steffis engelsk er ikke det bedste, men hun prøver, og det tager jeg hatten af for. Hun er rigtig sød og nem at snakke med. Vandet er fantastisk, den helt rette temperatur og ingen skarpe sten eller tang, kun den fineste og reneste sandbund! Stranden er også utrolig flot, der ligger ikke skyggen af affald, og stranden er meget bred. Der er plads til masser af mennesker, men vi er ikke ret mange. Efter at have badet lidt, tager vi alle tre lidt sol, og der blæser en dejlig brise, så vi ville kunne ligge der i evigheder, hvis der var tid til det. Lidt over 12 må vi dog rejse os, da vi skal have fundet noget middagsmad inden vi kører videre. På vej op til butikkerne møder vi Hugo, og vi går lidt og overvejer, hvad vi skal købe og spise. Jeg falder over et skilt til en hawaiiansk fastfood-restaurent, og beslutter mig for at købe en wrap med kylling, frisk ananas og salat, og dertil en lemon-smoothie. Under 50 rand må jeg af med for denne lækre menu, under 25 kr., det er godt nok billigt.

Klokken et er alle klar til at køre fra Durban, vi kører væk fra kysten og ind i landet, og en del timer senere kører vi oppe i de grønne bjerge. Vi kører med meget lav fart, da vejene er små og kringlede, og pludselig ser vi en Drifters-lastbil og en mand, som står og vinker af os. Vi parkerer og hopper ud, og det viser sig at det sidste stykke vej op til lodgen i bjergene her i Drakensberg er så stejlt og kringlet, at vi er nødt til at hoppe over i den anden, noget mindre lastbil, for at komme derop. Før vi kører beder Krysti os om at holde godt fast - og med god grund! Vi kører på ekstremet stejle stier, hvor der ikke skal meget til før vi hænger udover bjergsiden. Det må virkelig kræve præcision og øvelse at køre denne rute! Efter en halsbrækkende tur, kan vi endelig se de små hytter midt i ingenting, vi hopper ud, får vores bagage og bliver indlogeret i vores værelser. Igen igen deler jeg værelse med Ladina. Der er to værelser i hver hytte og et fælles badeværelse, Steffi og Robyn har det andet værelse i den hytte vi bor i.

Til aftensmad en time senere er der butternutsuppe, lasagne, salat og noget ENESTÅENDE hjemmelavet brød på menuen. Der mangler ikke noget, og jeg er så rigeligt mæt, da jeg tager en sidste, lille portion suppe. Ladina og jeg går tidligt i seng, vi tænder ild i vores pejs da vi kommer tilbage og ligger os til at sove til lyden af ildens knitren.