Hej igen derhjemme.

Ja…where to begin?... ;) Som I alle jo nok ved så fik vores rejse en lidt uventet slutning kan man vist roligt sige. Therese havde jo slået sin fod i Malaysia og efter en uge var den stadigvæk bare ikke til at støtte på. Lægerne derhjemme og i Thailand sagde at det nok ville tage op til 8 uger før den var til at gå nogenlunde på igen. ØV! Vi havde begge to tænkt tanken men jeg (Maria) prikke huld på bylden og spurgte Therese om det ikke var lidt optimistisk at tro at vi kunne rejse videre. Ogjo det måtte hun jo faktisk også indrømme at det var. Vi snakkede lidt om det og blev enige om at ringe til Kilroy og bede dem om at hjælpe os med at bestille en flybillet hjem MEN efter jul. Vi havde jo indstillet os på at vi skulle holde jul i Thailand så DET sku vi også! Så vi fik bestilt et fly hjem til d. 26 dec. Vi havde også kontakt til vores forsikring ved Gouda men fik ikke meget hjælp fra dem (DE KAN IKKE ANBEFALES!!!!) Dog fik vi et vidunderligt opkald hjemmefra fra Edit som fortalte at hun var gravid. Total optur på den ellers lidt negativt ladet dag :D
På hotellet hyggede vi os ellers og mødte bl.a. et vildt sødt australsk par som vi snakkede rigtig godt med. De hjalp os med at køre Therese rundt i byen i rullestol som vi havde "stjålet" fra et supermarked..hihi. Så vi kom lidt ud trods Thereses fod og fik set lidt af Patong. Super hyggeligt. Hotellet var som sagt også bare lækkert og poolen super nice så vi hyggede os også bare på hotellet uden at kede os. Men nu hvor Therese var lidt handikappet blev der jo automatisk meget mere kontakt og kommunikation med personalet…som IKKE kan ret godt engelsk!!! Man kan vist på en meget pæn måde sige at jeg (Maria) fik ret hurtigt Thai-kuller af at skulle sige tingene 10 gange til dem før de forstod noget og de ti gange til mig fordi de ikke kan finde ud af at snakke engelsk…ARGHH! Jeg var mildest talt ved at gå i flæsket på dem mange gange. Stakkels Thai folk! En gang bad vi en af personaledamerne om en flaske vand. Hun sendte en af køkkenpersonaledamerne ned og jeg bad hende pænt om to iskaffe og "a bottle of water". Iskafferne forstod hun godt men da jeg bad om "a bottle of water" stod hun som ET stort spørgsmålstegn. Jeg slår over i gæt og grimasser og prøver med mine bedste fagter og ord at forklare hende "a bottle of water". Hun begynder at kigge rundt med et ansigt der tydeligt siger "s***….er der nogen der lige kan hjælpe mig med at oversætte den her". Så spørger hun "hot water?" Jeg kan godt mærke at det bobler og syder men prøver alligevel at tælle til ti og tænker at hun måske ville kunne forstå "cold water" hvis hun kan forstå "hot water". Så jeg beder hende om cold water hvilket hun virker til at forstå. Pyyyyha. Der går lidt tid og så kommer hun tilbage med to lækre iskaffer og……ET GLAS COLA…..ARRRRRGH! For HELVEDE da! Damen vi spurgte om en flaske vand i starten kigger hen til os og siger "skulle I ikke have en flaske vand?", hvor jeg bare kigger på hende med rødglødende øjne og sikkert også røg ud af næsen imens jeg tæller til 10. Jeg ender med at give op og bare siger at det er okay med colaen og sørger for at skrive under på sedlen så hende tjeneren kunne nå at flygte inden jeg fik horn og klør. Sådan her var det mange gange!!!! Så man kan med andre ord sige at min tålmodighed blev sat på en ordentlig prøve.
Dt blev d.20. og vi skulle videre til vores dans-ejede hotel hvor vi skulle være indtil vi skulle hjem. Therese havde det desværre ikke så godt den dag og brugte hele dagen i sengen. Hotellet var ellers fint. Deres swimmingpool havde udsigt over hele Patong by og vandet. Det var SÅ smukt. Dog kunne man hurtigt fornemme at hotellet nok mest var mindet til mænd der kommer til Thailand for at score unge Thai-piger. Det var ret bodega agtigt og nok ikke lige det vi havde forestillet os. Men flinke var de og værelset var fint.
Therese fik det dog ikke ret meget bedre. Faktisk fik hun det bare værre og værre. Vi sov der en nat og næste dag endte vi med at ringe til en læge der kom op på hotellet. Han sagde at hun nok havde blindtarmsbetændelse. ØV ØV!!! Det betød jo en mulig operation. Vi blev hentet med ambulancen og blev kørt til Bangkok hospital i Phuket. Her blev Therese indlagt men med en tarm betændelse der var ret slem og heldigvis ikke blindtarms betændelse. Hun fik drop og medicin og vi havde fået et fint værelse hvor jeg også kunne sove i samme værelse og passe på hende. Her var vi indtil d.24. Lægen vidste at vi holdt jul d.24. og sagde at han godt kunne udskrive Therese da hun havde fået det meget bedre. Men Therese følte sig ikke tip top så vi valgte at blive en nat mere. Så vi skulle holde dansk jul på et thailandsk hospital…ingen problem. Jeg pakker tasken, tager på indkøb i et supermarked. Her køber jeg nogle små pakker som vi kunne pakke ind og ligge under træet. Juletræet havde jeg fået fat I et par dage før som både havde julestjerne og julekugler. Jeg havde jo tænkt jeg ville købe en blomst til Therese men kunne ikke finde nogen så det blev til at juletræ i stedet. Det var ellers noget der skabte opmærksomhed på stuegangen. Jeg ville samle det udenfor værelset hvor vi var og så komme ind med det som en overraskelse for hende. Så da jeg gik i gang med at samle det gik der ikke ret mange minutter før der kom 5 små Thailandske sygeplejersker og hjalp med at pynte træet. Vi gik alle ind med det og de var så spændte på hele seancen at de begyndte at synge "We wis' you a merri chri't'ma". Therese blev overrasket og fik et ordentligt grin. Det var super sjovt at de var så begejstrede!
Nå men tilbage til juleaftens dag. Jeg fik handlet lidt julegaver og nogle julegodter ind. Så gik turen til Hotellet hvor jeg pakkede lidt mere tøj og fik noget dansk julemad og en dvd så vi kunne se lidt film sammen. Tilbage til hospitalet og SÅ var der jul. Flæskesteg, and, brun sovs, brune kartofler, hjemmelavet agurkesalat og jeg ska' gi' jer ska' jeg! Therese kunne heldigvis godt spise næsten normalt igen så vi smovsede begge! Mmmmm :P Bagefter satte vi lidt julemusik på og pyntede lidt mere op på værelset med resten af julekuglerne. Den fik bare fulde hammer med "It's hard to be a nissemand", "Last Christmas" osv. og så havde vi selvfølgelig nissehuer på ;) Så fik vi Therese op af sengen og over på rullestolen. Her sad hun så og sang julesange imens jeg styrtede rundt om det lille juletræ. Jeg har aldrig været så rundtosset efter at have sunget "Nu' det jule igen" :D Vi rykkede over i sengen igen og gik i gang med at pakke de små pakker op. Therese valgte en til mig og jeg valgte en til hende. Vi flækkede af grin og hyggede os gevaldigt!
Efter gaveoppakningen satte vi dvd maskinen til fjernsynet og så stod den på "Klovn the movie".
Vi trængte til lidt dansk humor og det må man jo sige at man får i den. Therese sagde på et tidspunkt til mig at nu skulle jeg lige have fingeren på fjernbetjeningen for det passede lige med at når vi kom til "finger i måsen-scenen" så var Thereses antibiotika-drop tom og en sygeplejerske ville komme ind. Og ganske rigtigt. Lige da Frank er ved at lave finger-finten kommer der en lille thai sygeplejerske stormende ind. Jeg trykker febrilsk på stop-knappen som selvfølgelig ikke vil virke. Så jeg styrter op af sengen og panikslagen trykker på STOP! Den når lige at stoppe inden hun kigger på skærmen. Pyyyha. Det havde sgu været akavet hvis hun havde set det! Vi fik et godt grin da hun var gået igen og havde ellers bare en super hyggelig aften sammen. Det vigtigste var at vi var sammen. Om det så var på et thailandsk hospital eller på et hotel det var et fedt for os. Meget anderledes men skøn juleaften.
Næste dag blev Therese udskrevet og vi tog tilbage til hotellet. Her hyggede vi os også bare og slappede af på værelset og på terrassen. Vi snakkede lidt med nogle andre danskere og fik en portion ris ala mande..eller det vil sige at jeg fik to portioner da Therese ikke måtte spise mælkeprodukter endnu….:P mmmmums!
Næste morgen stod vi tidligt op og tog af sted mod lufthavnen. Vi havde et fly mod Berlin på 13 timer og derefter en time hjem til Kastrup. Vi havde dog lige 5 timer vi skulle slå ihjel i Berlin lufthavn. Heldigvis havde vi i flyet fra Phuket mødt en sød dansk fyr der også havde været på backpacking tur. Ham snakkede vi lidt med i lufthavnen og fik spillet lidt kort. Super hyggeligt.
Klokken blev 22. SÅ. Nu var det virkelig alvor…NU var vi snart hjemme!!! Arggghhhh :D
Det var en mærkelig følelse. Vi var begge glade for snart at være hjemme. Det havde været en hård omgang med alt det sygdom både fysisk og psykisk. Det var også dejligt at tænke på at der stod to forventningsfulde og glade drenge i lufthavnen når vi kom hjem. Dog var det jo også lidt mærkeligt allerede at skulle hjem. Det var ikke lige det vi havde forventet. Man følte sig ikke rigtig færdig med at rejse. Vi blev enige om at vi en dag ville tage en måned til Thailand. Så let slipper de ikke….we'll be BACK! :P
Turen fra Berlin gik sindssygt hurtigt og nu kunne man mærke sommerfuglene i maven. Da vi landede gik der lang tid før vores rullestol kom og vi blev en del forsinket ved udgangen til ankomne hvor vores to spændte drenge stod. Vi blev mødt med kæmpe knus og kys. Det var fantastisk at se dem igen! Vi fik pakket den lille bil og så gik turen ind til København. Hjem kære hjem J
I dag er det d. 9. januar og siden vi kom hjem har vi holdt et brag af en nytårsaften, sagt hej til venner og familie, jeg er flyttet over til Martin i Vangede og Therese går til lægen med både mave og fod hvilket alt sammen går meget bedre. Lige nu sidder jeg på Fyn hos mor og far og kigger ud mod det kedelige januar gråvejr imens jeg drømmer mig tilbage til det smukke Australien, det glade Fiji, det fantastiske Bali, det travle Singapore, det røvsyge Malaysia :P og det venlige og dejlige Thailand. Det var en fantastisk rejse og trods det at vi mistede en måned, så gav de to måneders rejse én ORDENTLIG én på opleveren. Det er de bedste 2 måneder jeg nogensinde har haft!
At rejse er at leve…..men gør det ikke alene!!! ;)