sign in with an
Off Exploring account
I've forgotten my password
more from Brisbane, Queensland
North Stradbroke Island
Weekenden fra d. 17/7-19/7 2009 var vi på "Island Dreaming" intro tur med 100 andre internationale studerende. Turen gik til North Stradbroke Island, en ø der ligger ud fra Brisbanes kyst. Vi havde en fantastisk weekend med solskin og fik lært en masse søde mennesker at kende.
Vi boede alle på Anchorage Resort, et hotel med pool og gangbro direkte ned til stranden. Vi blev delt op i hold og indkvarteret på 3-5 mands værelser - første nat vi ikke skulle sove sammen - og ja, det var ret hårdt for os! ;-) Efter frokost ved poolen fik vi tid til at gå ned til stranden hvor vi fik turens første badetur. Det var vildt lækkert - vandet var varmt og solen skinnede fra en skyfri himmel. Er I misundelige nu?
Om aften var der arrangeret beach party hvor lokale aboriginere dansede og sang for os, og senere var der disco på stranden hvor Dianne (ansvarlig for study abroad og 50+) gav den gas på dansegulvet og som DJ! Super hyggelig aften med super søde mennesker. Næste morgen stod den på hiking - eller rettere sagt en guidet gåtur rundt på øen. Naturen var fantastisk, vi så masser af delfiner i flok og var endda også så heldige at se op til flere hvaler. Efter en god gåtur (på klipper) tilbage til hotellet blev det tid til dagens anden aktivitet: kajaktur. Vi blev sat i en tomands kajak og så var det ellers af sted. Det gik super, selvom nogle styrede op til flere gange (Lea) og nogle (Theresa) brugte omkring 5 forsøg på at komme op i kajakken igen!
Samme aften havde QUT lavet en lille Trivia quiz om Australien (som vi selvfølgelig vandt - Danish Dynamite), og senere gik turen til den lokale pub. Eller… pub var det nu ikke, nærmere cafeteria/bingo/spillehal med et live band der stod for jammede for et halvtomt lokale. Men drinksene var billige og humøret var højt. Vi besluttede os for at fortsætte aftenen med at gå på en bar, men den lukkede så da vi næsten lige var kommet (kl. 23 på en lørdag aften - meget mærkeligt).
Søndag var det vores tur til at surfe - og det var virkelig en fed, fed, fed oplevelse. Vi blev hver især udstyret med bræt og våddragt og så det var ellers op på brættet. Bølgerne var perfekte for os nybegyndere og nogle gav den gas på brættet og red på bølgerne helt ind til bredden (Theresa) mens andre kun kom helt op 2 gange (Lea). Men nu er vi blevet stædige og er fast besluttede på at tage surfing lessons så vi kan blære os overfor Anders og Fredrik når de kommer :-)
Comment
Your name
Email address
Solve this sum