sign in with an
Off Exploring account
I've forgotten my password
more from Brisbane, Queensland
Hej alle sammen.
Her kommer den første beretning om vores spændende eventyr til Australien.Som nogen af jer nok ved, var turen herover lidt hektisk - ikke mindst fordi vi ikke kunne komme med flyet fra Heathrow i London til Brisbane. Men altså, tingene gik forholdsvis smertefrit. Vi startede ud med at sige farvel til familie og kærester i Billund lufthavn, og det gik da. Dog skulle vi betale for lidt overvægt med Ryanair, men det kan man altså rigtig undgå når man skal være væk i 5 mdr. Så er 15 kg. jo ingenting!
Ugen inden afrejse havde Theresas veninde givet nummeret og en adresse på en fyr hun kendte, og han havde givet os til lov til at overnatte en nat i hans lejlighed. Problemet opstod da vi havde taget toget ind til London og stod af ved Leister Square. For det første var der gay-parade (bøsse optog) i den del af byen, dvs. alle steder vi så hen så vi kyssende mænd og kvinder og byen var virkelig i fest-humør. Klokken var omkring 20.00 og folk drak og var glade. Vi var så knap så glade - men vores 30 kg. bagage hver og telefon nummeret til en fyr hvis nummer ikke eksisterede! Så vi var rimelig fortabte på det tidspunkt. Lidt tid efter bestemte vi os for at tage en taxa for at finde et hotel, og det lykkedes da også med hjælp fra taxa chaufføren. Så vi blev indkvarteret på et lidt snusket, men okay lille hotel.
Næste morgen stod vi op tidligt for at tage undergrunden ud til Heathrow, men med billetkøb, kø, skift, osv. tog det lidt længere tid end beregnet. Så da vi kl. 8.30 - 1 time og 10 min. før afgang stod i Heathrow lufthavn blev vi hylet fuldstædig ud af den, da en medarbejder fra Royal Brunei (flyselskabet) informerede os om at de havde over booket vores fly og at vores billetter og pladser desværre var blevet givet væk til nogle andre piger. Vi var lige ved at ryge op i det røde felt! Ikke mindst fordi vi var der 1 time og 10 min. før afgang, og der stod på tavlen at gaten lukkede 1 time før. Efter en del diskuteren frem og tilbage tilbød Royal Brunei at give os 500 pund hver og en billet til Brunei næste morgen. Derfra skulle vi have en overnatning dér og så flyve videre til Brisbane så vi var der onsdag aften (i stedet for mandag). Vi var selvfølgelig virkelig irriterede over ikke at kunne komme af sted som forventet, men pengene kunne vi jo godt bruge (500 pund er mange penge for 2 fattige studerende!) og som et plaster på såret fik vi også lov til at flyve på 1. klasse til Brunei!
Så vi overnattede en nat i London, fløj i 18 timer og landede i Brunei. Det gik forholdsvis smertefrit bortset fra at der var en del problemer med Leas visum i lufthavnen - det er ikke let når man har et "ø" i sit efternavn og det tilmed også er så langt at hele navnet ikke kan stå i ens visumpapirer. Men efter en halv times diskutereren fik vi lov at rejse fra Brunei og rejsen til Brisbane kunne fortsætte. Endelig var vi fremme!
De første par dage her har været ret hårde, pga. jetlag har vi næsten ikke fået noget søvn og døgnrytmen er blevet vendt op og ned. Men nu går det lidt bedre og vi er så småt begyndt at lede efter lejlighed inde i byen. Brisbane som by virker til at være en dejlig, overskuelig by, til trods for at der bor omkring 2 mio. mennesker. Vejret er dejligt, omkring 25 grader selvom der er vinter her. Nå, det var vist alt for nu. Glæder os til at høre fra jer derhjemme.
Comment
Your name
Email address
Solve this sum