Profile
Blog
Photos
Videos
Aloha!
Vores eventyr forsætter her i varme Australien. Siden sidst har vi nydt at vi endelig kunne slappe af i solen, hængt ud ved Esplanaden og den dejlige lagoon i Cairns. De første dage i Cairns boede vi på værelse med seks festglade piger, heriblandt to herlige piger fra Canada, som vi har været i byen med et par gange. Vi lejede gratis cykler, og cyklede ud langs esplanaden og videre ud til Botanic Garden, hvor vi så den flotte have, samt Australiens anden største edderkop (shiiit! og vi brokker os over størrelsen på edderkopperne derhjemme!!). Vi fik også shoppet en del, inden turen gik mod den fantastiske regnskov Daintree. Her boede vi i små hytter lige ned til stranden ved Cape Tribulation. Eftermiddagen blev tilbragt på den paradis lignende strand. Næste morgen stod vi tidligt op, for at se den smukke solopgang. Senere på formiddagen havde vi booket os på en experience horse ride. Vi var de eneste 'experience', så vi fik virkelig noget for pengene, med vores søde heste-guide. Vi startede med at trave ned mod vandet, og slog derefter over i en lang galoptur nede på stranden. Herefter gik turen videre ind gennem regnskoven, hvor Anna var lige ved at ride ind i en edderkop på størrelse med en hånd… Vi slappede af ved et idyllisk vandhul, hvor vi spiste frokost, mens hestene slappede af i skyggen. Efter den tiltrængte pause, blev der reddet i fuld galop tilbage til stalden. Alt i alt en helt kanon tur.
Da vi kom tilbage til vores beach house, faldt vi i snak med to tyske piger, som vi tilbragte resten af tiden i regnskoven med. Næste dag var vi på krokodillesafari, hvor vi var så heldige at se den enorme krokodille 'Scarface' på 4,5 meter. Ellers noget af en krabat.
Næste oplevelse i Cairns var vores store dag ude på Great Barrier Reef. Dagen bød både på snorkling og dykning. Vi startede ud med at snorkle, så vi kunne se det flotte rev oppefra, for derefter at se det fra havbunden på vores introdive. Vi spottede en masse farverige fisk, heriblandt den lille nemo-fisk. Det var Kiras debu indenfor dykkerverdenen, hun nød det i fulde drag, men da hendes øre drillede, måtte hun melde pas på andet dyk. Anna var derimod mere end klar på endnu en tur ned i dybet. Denne gang var mere på egen hånd, og igennem en grotte. Vi havde lejet et undervandskamera, og fik taget en masse fantastiske billeder (se album).
Dagen efter hoppede vi på vores første Greyhound bus, mod en lille by ved navn Mission Beach. Vi bor vi på en lækkert hostel/ressort ved Wongaling Beach. Siden vi ankom, har vi tilbragt en del tid ved stranden og poolen, og nydt det dejlige vejr. Men efter flere dages afslapning, blev vi for rastløse, og lejede derfor i dag to mountainbikes, og cyklede igennem den lange regnskov, små 25 km, på små stier. Vi blev belønnet med en forfriskende drink og dukkert ved stranden, og cyklede derefter hjem langs vandet.
Om et par dage går turen videre mod Townsville, for at komme ud til Magnetic Island, hvor den bla. står på full moon party med vores canadiske veninder.
Livet som backpacker er slet ikke værst.
- comments