Profile
Blog
Photos
Videos
Hey mates :-)
Vi har stort set ikke nogen negative ting at sige om Australien. Utroligt flinke og afslappede mennesker, og landet er rart og trygt at rejse i. Vi møder forsat mange spændende mennesker fra hele verden.
Magnetic Island:
Vi ankom sent om aftenen til Townsville. Da vi ikke havde booket noget værelse i forvejen, og højsæsonen for alvor er startet her i Australien, kunne vi ikke få et dorm, og måtte betale ekstra for at få et privat værelse. Det nød vi faktisk. Dagen efter havde vi lyst til at være lidt aktive, og tilbragte derfor hele eftermiddagen i Townsville store udendørs svømmebassin. Det var skønt at få svømmet nogle km og mørke ens krop igen. Aftenen blev tilbragt i hostels minibiograf. Næste dag gik turen til Magnetic Island / Maggie, hvor vi blev genforenet med vores canadiske veninder Cassia og Sawyer. Vi ankom til vores lækre hostel, der lå lige nede til stranden. Dagen blev tilbragt i poolen, hvor vi spillede en masse spil sammen med en masse bold glade fyre. Aften byd på gratis aftensmad efterfulgt af en quiz og øl, sammen med nogle sjove hollandske fyre.
Dagen efter lejede vi snorkeludstyr og bil sammen med Cassia og Sawyer og kørte ud for at udforske den lille ø. Vi kørte om på den anden side af øen og besøgte Koala Parken, hvor vi fik lov til at holde diverse dyr bla. en krokodille, papegøjer, øjler og ikke mindst slanger. Herefter stod den på snorkle tur i Geoffery Bay, hvor der var en snorkle track. Her så Anna en fin rev haj.
Aftenen bød på full moon party down under, sammen med 300 andre festglade backpackere. Det blev gjort i stor stil med bodypaint, buggets og fest til den lyse morgen.
Whitsunday:
Med tømmermænd og bodypaint over det hele, drog vi videre til vores næste stop langs østkysten: Airlie Beach. Her bød resten af dagen på forplejning af vores tømmermænd. Vi tilbragte to dage ved den store lagoon, sammen med to tyske piger vi skulle på Whitsundays med.
D. 26 stod den på vores længe ventede Whitsunday tur med den store katamaran Avatar. Vi fik hejst sejlende og styrede ud mod de mange Whitsundays øer. Efter frokost var det tid til vores første snorkel tur, vi hoppede derfor i vores flotte stingersuits (som er påkrævet, da jellyfish sæsonen er startet) og gik på opdagelse ved revet. Herefter stod den på the/kaffe, hygge på dækket og goon. Dagen efter startede kl 6.00 med morgenmad og gave til fødselsdagsbarnet Anna. Vi sejlede mod den berømte strand Whithaven Beach, hvilket var et rent paradis med det krystal hvide sand og det turkise vand. Efter et par timer i dette paradis sejlede vi videre til dagens første snorkel tur. Her hoppede Anna og en af de tyske piger i vandet fra båden, mens crewet kastede meetspies ned til alle de store fisk, som omringede pigerne. På denne snorkeltur fik vi set en masse flotte fisk, store som små. Så var der lækker frokost, og efter det fik fødselsdagsbarnet lov til at styre katamaranen mod vores andet snorkel sted. På vejen derhen, så vi adskillige havørne på 2 meter, som vores kaptajn Cook fodrede. Højdepunktet på anden snorkeltur var at se den fine klovnfisk familie. Vejret blæste op, og vi gik alle under dæk for at drikke. Om aftenen fik vi serveret den bedste aftensmad efterfulgt af bananbrød med lys i. Vi spillede mange sjove drukspil og havde en rigtig sjov aften sammen med vores gruppe.
Næste dag plejede vi tømmermænd i Airlie Beach. Ved midnat hoppede vi på vores 14,5 timers lange bustur mod Hervey Bay aka. Fraser Island.
Fraser Island:
Da vi ankom trætte til Hervey Bay, fandt vi hurtigt en gruppe vi købte fælles mad og alkohol med til vores ophold i campinglejren i øen. Iina fra Findland og Erin fra Canada.
Næste morgen hoppede vi i de store firhjulstrækkere. Da Anna var den eneste 21 årige i vores bil, var hun den eneste der var gammel nok til at køre bilen. De første 10 min. på vejen i modsatte side, gearskift med venstre hånd og gennem rundkørsler var ret nervepirende, men det hele gik nu alligevel fint. Vi tog færgen til Fraser og startede med at køre igennem noget vildt terræn (øen består kun af sand), som var vanvittigt sjovt at køre i. På turen stoppede vi ved en stor sø. Her badede vi, spiste frokost og drog derefter videre til endnu en sø. Denne sø lå ved en enorm sandbakke og var 20 meter dyb. Regnen tog fat, og vi kørte mod vores camp og satte os alle under de store presenning og startede vores drukspil. Vores gruppe var skide skæg, og vi havde en helt vildt sjov første aften sammen. Næste morgen, efter dårlig nats søvn i teltene, kørte vi ud langs den lange strand, mod vores morgenbad i en forfriskende flod. Derefter så vi skibsvraget 'Maheno', badede i de klippeindhegnede champagne pools. Når bølgerne fra straden skyllede ind over klipperne, blev der dannet masser af bobler og fint hvidt skum.. Deraf kommer navnet. Vi så den flotte unsigt fra toppen af Indian Head, hvor vi prøvede at spotte hajer (dog uden held), og til sidst endnu et forfriskende bad inden den stod på hygge og madlavning med alle dingoerne i vores camp. Vi havde endnu en sjov aften med diverse spil, som beerpong og flipcup. Om natten løb vi alle ned til stranden, og så den helt fantastiske himmel spejle sig i det våde sand. Vi så adskillige stjerneskud. Derefter tilbage for at jage alle dingoerne væk fra vores camp. Den sidste dag på øen blev tilbragt ved Lake McKenzie, hvor vi alle fik plejet vores tømmermænd og nød det dejlige vejr. Så var det ellers tilbage mod fastlandet, et tiltrængt bad og en rigtig seng.
Efter en nat i Hervey Bay, gik turen mod Rainbow Beach.
Her brugte vi nogle dage på ren afslaping på den lækre store strand, fik set den flotteste solopgang (kl. 04.45!!), og sandsurfet på de store sandbakker, inden turen gik videre mod Noosa og vores næste campingtur.
De sidste par dage har vi tilbragt i Noosa's nationalpark, ved Gagaju campen. Vi har sovet i telte, sejlet kanoer, haft lejrbål og alt hvad der hører med til en rigtig bushcamp.
Nu nyder vi en dag i sommerbyen Noosa, inden turen i morgen går til Australien Zoo og derefter videre mod Brisbane.
- comments