Så er vi tilbage igen
Vi nød den sidste aften i Queenstown. Is baren var en skæg og anderledes oplevelse.
Derefter gik turen til Christchurch, som mest af alt, var en by under opbygning. Det var meget tydeligt, at byen for tre år siden var ramt af et slemt jordskælv, dog utroligt, at de ikke var kommet længere med genopbyggelsen. Vi ankom i øsende regnvejr, så det gør heller ikke ligefrem en by mere attraktiv. Derfor forlod vi også byen med glade miner dagen efter, for at drage længere op af østkysten mod byen Kaikoura. Vejret var virkelig med os, en perfekt dag til at sejle ud og se hvaler. Det var en meget speciel oplevelse, at se den store "Sperm Whale" (kaskelothval) komme op til overfladen for at trække luft, og især da den dykkede, og den store hale kom til syne, var et helt utroligt syn. Vi nød resten af dagen på Kaikouras lange strand, med det turkise Stillehav på vores ene side, og solen der gik ned over de sneklædte bjerge på den anden side. Et meget smukt syn, man nok kun oplever her i New Zealand.

Dagen efter gik turen mod Nordøen igen. Inden vi stod på færgen, kørte vi ud til en af landets største sæl kolonier. Der var flere hundrede af de New Zealandske Fur Seals.
Vi blev kun en enkelt dag i Wellington denne gang, men den fik ellers ikke for lidt. Vi gik ud og spiste buffet med en hollandsk pige vi lige havde mødt og boede på værelse med, og derefter købte vi store cheesecakes.
Det var meningen, at vi skulle tilbage til River Valley efter Wellington, men pga. det dårlige vejr, blev det aflyst, og vi tog direkte til Taupo i stedet for. Her var vejret desværre heller ikke med os ude i parken, og vores Tongariro Crossing blev aflyst lige inden vi skulle af sted (så nu er vi naturligvis nødt til at komme tilbage til New Zealand engang, for at opleve nationalparken). Vejret var heldigvis ok nede i byen, og vi bestemte os for at tage ud at skydive. Vi blev hentet i en limousine, kørt direkte ud til flyvepladsen, og så var det ellers bare med at komme ud i det pinke fly (vejret skifter så hurtigt, så det er med at være hurtig, når chancen byder sig). 15000 ft/5000 meter, 1 min. frit fald og flot udsigt udover den store Lake Taupo og med store grønne bakker og sneklædte bjerge i baggrunden. Dette var en alt for fed oplevelse og er absolut ikke sidste gang vi har gjort det. Det var en utrolig følelse at hænge så langt oppe over jorden og bare svæve/flyve! Vi var utrolig høje i lang tid efter vi landede sikkert på jorden igen. Sweet As Bro!

Dagen efter gik turen mod Matamata aka Hobbiton aka The Shire (stedet hvor mange af scenerne fra filmene Ringenes Herre og Hobbitten er lavet). I bussen på vej dertil mødte vi to søde danskere. Hobbiton var noget helt særligt, da vi begge elsker filmene, og stedet var så virkeligt. Anna fik nok taget 80 billeder af de mange små hobbit-døre, og også mange billeder af det kunstige træ til 1,8 mio. dollars. Nu glæder vi os ekstra meget til at se Hobbitten 2 når den udkommer i biograferne i Australien.

Dagene efter tilbragte vi i dejlige Bay of Island, som er den nordligste del af New Zealand. Vi var utroligt heldige med vejret, og udnyttede det da også i fulde drag. Første dag gik vi en lang tur op ad et bjerg med en meget flot udsigt ud over hele bugten. Om aftenen så vi en rugby kamp, Australien mod New Zealand, og derefter fejrede vi den New Zealandske sejr, og festede med vores danske venner, samt nogle sjove svenske fyre. Udover det lærte en Mauri mand os at lave All Blacks (det New Zealandske rugby holds) kampråb/dans. Stivt, men sjovt!

Tidligt (alt for tidligt) næste dag, havde vi booket en bådtur ud til alle øerne og den berømte "Hole in a Rock". Vi var heldige at se en masse delfiner, og øerne rundt i bugten var virkeligt et syn for sig. Da vi kom tilbage fra havet, inviterede de to svenske fyre os med ud på en lille udflugt til flotte Haruru Falls, og om aftenen gentog vi succesen fra aftenen forinden, og havde en fest med svenskerne på vores hostel.
Den tredje dag gik turen op til det aller nordligste af New Zealand. Det var en super behagelig bustur med tømmermænd… Her så vi de store træer Kauri, Cape Reinga (det store fyrtårn), vi surfede på høje sandbakker, kørte langs 90 Miles Beach i bus (både på stranden og i havet), og sidst men ikke mindst, fik vi deres "national ret" Fish n' Chips.
Den sidste dag hang vi ud på stranden. Om aftenen vandrede vi op til Mt Eden, og nød den flotte udsigt udover Auckland. Denne gang i mørke med alle lysene fra den enorme by.
Dagen efter shoppede vi, og om aftenen klædte vi os pænt på, og gik på en af Aucklands fineste restauranter for at spise en god "afskedsmiddag". Det var trods alt vores sidste aften i landet. Vi har sjældent fået så godt og ikke mindst så meget mad.

Vi takker af her fra Aotearoa, "landet med den lange hvide sky" som maori folket kalder New Zealand. Nu er det ved at være vores sidste timer her, og vi kommer med garanti til at savne dette fantastiske land, der helt bestemt har overgået alle forventninger.

Næste stop: Australien.