Profile
Blog
Photos
Videos
Hue
Hue blev mest et mellemstop for os på vejen mod Hanoi, men alligevel fik vi os taget tid til at cykle en tur rundt i byen. Vi fik bl.a. set the citadel, hvilket er et stort gammelt område, der dækker det meste af Hue, og er omringet af en mur. Inde citadellen finder man bl.a. the forbidden purple city, som for mange år siden var brugt af kejserens og hans folk. Imponerende.
Herefter var det tid til endnu en lille 14 timers tur i bus.. Next (middle) stop, Hanoi!
Halong Bay
Efter en nat i bussen, ankom vi i Hanoi, eller "Hanoi-ing" som vi kalder det. Herfra blev vi relativt hurtigt samlet op, og blev i en lille tætpakket bus, fragtet til Halong Bay. Efter endnu 5 timer i bus, var vi klar til at hoppe på båden, for at udforske det verdensberømte, Halong Bay. - Det var meget tåget, så sigtbarheden var temmelig ringe, men naturen var stadig meget imponerende. Naturen minder meget om Krabi i det sydlige Thailand hvor vi også har tilbragt nogle dage. Vi var bl.a. ude for at besøge en lille landsby, som ligger ovenpå vandet. De lokale bor simpelthen i små flydende huse, og har derfor også deres egen lille flydende skole til børnene. Da de ikke har noget jord, kan man heller ikke begrave deres kære når de dør. Derfor bliver den døde viklet ind i et fiskenet, og sænket ned på bunden af havet. Her ligger liget så i 3 år, hvorefter resterne bliver halet op igen. Hvad der nu er tilovers efter 3 år under havets overflade, bliver bragt ind i klippehulerne hvor der vil være en ceremoni for den afdøde.
Efter at have set landsbyen, blev vi fragtet til en stor drypstenshule, som var meget flot. Men desværre er det sådan med disse steder, at de er proppede med turister og butikker, som ofte ødelægger oplevelsen af den storslåede natur.
Natten tilbragte vi på en ø kaldet Cat Ba. Her fik vi skøn aftensmad og endnu et par øl at sove på. Om morgenen skulle vi igen på båden, men denne gang kun for at komme tilbage til havnen, hvor en bus bragte os tilbage til Hanoi.
Sapa
Efter et hurtigt og mindre delikat aftenmåltid, blev vi endnu engang samlet op af bussen, som smed os af på togstationen. Herfra skulle vi med nattog til det nordligste Vietnam, nemlig bjergområdet Sapa, som ligger tæt på grænsen til Kinas Yunnanprovins.
Kort efter ankomst dagen efter fik vi morgenmad og gummistøvler, og var nu klar til at drage ud i bjergene. Vores trekkingtur foregik med en sød guide, samt en meget venlig australsk familie og selvfølgelig Stine og Brad. Første trek bragte os på en 6 km lang tur i kuperet terræn. På denne tur mødte vi bl.a. det fantastiske Mong folk, som er en af de mange forskellige stammer man finder i Vietnam. Alle var meget søde, og naturen var ubeskrivelig smuk og storslået. Desværre har de indfødte ikke selv meget respekt for naturen, som for dem fungerer som en kæmpe skraldespand!
Efter en lang dag var vi mætte af indtryk, og derfor klar til at få en go' nats søvn.
Følgende dag bød på 12 km trek gennem endnu mere fantastisk natur, samt homestay i en landsby langt fra lov og orden. Her boede vi ved en familie, hvor vi fik super god mad, samt masser af risvin.
Dagen efter var med 6 km trek, mere go' mad og natur. Om aftenen blev vi hentet og bragt til togstationen. Vi ligger nu i sengene, og slukker lyset straks.
Go'nat!
Der er ekstremt meget at fortælle om Sapa, men i må tage jer til takke med det vi her har fået skrevet. Vi er hele tiden på farten og der er nok at se til, så det er svært at få tid til at opdatere bloggen. - Men se på billederne, de fortæller ofte mere end ord.. (Og dem opdaterer vi så hurtigt som muligt;)
- comments