Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det snorkle tid..... Perfekt vejr lidt skyet lidt sol og ikke for meget vind. Vi sejlede med stor catamaran med plads til ca 35 personer. Nettene ude foran lå børnene på det meste af turen ud til revet og kiggede. Det tog ca en time. Vi fik uddelt snorkler, svømmefødder og en stinger suit. ( en dragt vi skulle ha på for at måtte gå i vandet, den beskytter mod jellyfish) der er mange jelly fish som er farlige så de var med handsker i og det hætte til over hovedet ja og så fødderne på. Så det var ganske lidt af kinderne der var fri. Vi blev sejlet ud til en lille ø. Eller næsten, catamaranen stoppede lidt ude sænkede en lille slags jolle af med glasbund i midten så vi kunne kigge lidt ned. Den sejlede os det sidste stykke ind til øen. Den ene guide lavede en tur vi kunne snorkle med på, hvor vi fik fortalt lidt undervejs. Der var en masse fisk i allemulige farver, både små og store. Thomas snorklede ved siden af Philip for de ville gerne dykke ned, det gik også rigtig godt, Philip fik da til sidst lært at puste snorklen fri for vand når han kom op. Kaya var også rigtig dygtig til det kun en gang i den lange tid vi snorklede fik hun lidt vand i masken, ellers huskede hun hele tiden at kun trække vejret med munden. Så seje børn:-) vi så en kæmpe stor green turtle den svømmede ca en halv meter under os stille og roligt så den fulgte vi lidt. Thomas var nede og hænge i skjoldet på den og Philip nede og røre den. Det var så flot med alle de farver også på korallerne. Det blev spisetid så vi skulle tilbage til skibet og have frokost, efter frokost kunne vi så snorkle ude ved skibet. Da vi sidder ude foran på båden og spiser siger Thomas pludselig, se der er en haj..... Den svømmede lige ved siden af skibet, og 1-2-3 så var der 4 bag ved skibet der kræsede rundt. Jeg var da sikker på så var snorkelturen forbi, men nej nej. Kaptajnen kastede nogle store rejer ud vi fik til frokost og lad os sige det sådan... Hverken Philip, Kaya eller jeg skylle nyde noget af at komme ned til de dyr. De var ca. 1,5 meter 2 af dem hed Black-tip Reef Shark, der var også en Black kingfish (ikke haj) og to andre store vi ikke kan huske navnene på. De gør ingen ting i kan godt snorkle med dem, sagde hun. Thomas ville gerne, og ja så ville Philip godt alligevel, da der var et par andre fra båden der var hoppet i og ikke var blevet spist. Så blev Kaya og jeg enige om at så skulle vi også ned og svømme med hajer... Det var godt nok specielt kaya og jeg snorklede ikke for langt fra båden det gav lige lidt hurtigere hjerterytme de første par gange de svømmede under en eller forbi en. Thomas og Philip svømmede selvfølgelig efter en. Det var en rigtig flot og dejlig tur.
- comments
Fam. Rytterhaven Hold da helt op hvor er i seje allesammen Kanon tur der ;-D knus og kram fra os alle, i er savnet. Mangler sgu en snigertur ;-)
inge pryds Kære alle fire. Det er da helt vildt hvad i oplever på denne rejse. Godt vi ikke kender alle jeres planer før de bliver udført.Ellers var vi nok lidt nervøse, til der igen var livstegn fra australien..Knus fra Inge og Benny
Hanne Hald Det er da lidt underligt at de 2 børn kan finde på så mange spændende ting på eget initiativ, for det jo ikke fordi de prøver usædvanlige ting .... hæ hæ. Hold da op hvor I bare oplever mange fede ting - det bliver ikke let at tage på ferie fremover, i hvert fald bliver det svært at finde noget der kan måle sig med denne tur. Jeg synes nu stadig der er lang tid til den 26.febr. eller hvornår det nu var ....