Turen på fraser Island bød på lidt af hvert. Vi blev hentet på campingpladsen, og kørt til færgen. Sejlturen tog ca 45 min så var vi på sandøen. Ja vi havde ikke jucy tøsen med, hun har jo ikke 4 hjulstræk, og det er jo sådan at så kommer man ingen vegne på fraser hvis man ikke har det. Alle "veje" er sand. Det er altså noget mærkeligt at side 40-50 mennesker i en stor 4 hjulstrukken bus, og så føle man bliver slæbt igennem rutsjebanen i Tivoli 1 time i træk. Thomas sagde nok ti gange jeg fatter ikke vi ikke sidder fast, eller det her skulle ikke kunne lade sig gøre. Jeg sad så i mit stille sind og tænkte, det kan da næsten ikke lade sig gøre at side fast lige her, så hurtigt som vi kører ned her. Er egentlig ret glad for vi ikke sad forrest. Øen er 124 km lang og 23 km bred. Vi skulle næsten til toppen på østsiden og se et skibsvrag Maheno. Et skib som har fungeret som hospitalsskib og dengang det sejlede satte fart rekord gang på gang. Til sidst blev det solgt til japanerne som uheldigvis blev ramt af en cyklon da de skulle sejle det hjem. Det har ligget der lige siden. Det er så 76 år nu. Alt det og meget mere fortalte den gode guide der kørte os. Strand siden derop ad var mærket som High Way med et 80 km i timen skilt. Der var super flot langs kysten store fede bølger men badning forbudt, for der var White Sharks, jelly fish og vanvittig meget strøm. Faktisk så vi en blue box jelly fish der var kommet på land og lå i sandet. Føj for en, den var blå og med mega lange blå snore/arme til at brænde med. Vi skulle køre op til Lake mckenzie for at bade det er en stor sø der er lavet af regnvand. Visne blade, frugter og sand har gennem rigtig mange år lavet bunden så den er ligesom forstenet. Det er det der gør den kan holde på vandet, ellers var der jo kun sand. Det var helt blåt og vildt lækkert at bade i. Der er ca 200 dingoer på øen, det er de reneste race af dem. Det er oprindeligt en asiatisk ulv, som er kommet dertil som føde til dem der sejlede for længe længe siden. Børn må ikke gå der alene, i tilfælde af de møder en. Gjorde vi det skulle vi stille os ret op og stirre den ind i øjnene. Det er da godt vi ikke er blevet ædt af dem vi så ude i outbacken. :-) Skal man spise skal man ind i en dingo fri zone, altså der er det os der blir hegnet ind. Det var en super flot oplevelse at være på øen. Da vi kom hjem efter en dejlig lang dag gik vi lige op og handlede lidt. Da vi kom tilbage og skulle til ind på campingpladsen, sprang Philip lige pludselig til side der var en slange, lige 2-3 cm fra ham. Den blev heldigvis også bange for ham og smuttede den anden vej. Men Thomas nåede og få et par billeder af den. Det er slange nummer 2 han har vadet lige ved siden af, han må snart ha navnet slangetæmmeren:-)