Queenstown d. 8 - 13 Januar

Inden vi koerte til Queenstown stoppede vi ved en frugplantage. Det var ikke ligefrem billigere end i supermarkedet, med der var en masse smagsproever. Ikke bare paa frugt, men ogsaa slik de havde lavet af frugten. Det endte dog alligevel med vi koebte lidt til vejen. Naeste stop var den foerste mulighed vi havde for at bungyjumpe, A.J Hackett. Det var ogsaa her det foerste offentlige bungyjump var i verden. Man kunne hoppe ud fra en bro og vaelge om man ville blive dyppet i floden. Det var dog kun 43 meter, saa der var ingen der valgte at hoppe her. Tilgengaeld blev der booket en masse Nevis jumps (134 meter fritfald, det tredje stoerste i verden!). Vi fik senere tjekket ind paa det helt nye Nomadshostel , som laa lige ud til den store soe, Lake Wakatipu. Queenstown var en virkelig hyggelig by og mindede meget om en ski-by, hvilket det saa ogsaa er om vinteren hehe;) Der var ladys night og gratis drinks paa to af de mange barer, saa det skulle da fejres med Rich, Charles og Kim, som vi blev genforenet med endnu engang.

Idag blev der sovet laenge (eller Tanja gjorde) - Aaaah, det var dejligt. Jacob ordnede som saedvanligt alt det praktiske med kameraet (Vi mistede IGEN vores billeder paa memorycardet i Franz Josef). Mirakuloest var alle billederne blevet recovret - der var vi virkelig heldige! Tiden floej afsted og pludselig var tid til at vi skulle ud at lave vores foerste vilde aktivitet i Queenstown, Canyonswing!Vi skulle kaste os ud fra en klippe 109 meter oppe , men fritfaldet var dog "kun" 60 meter, for saa at ende i en kaempe svingetur med 150 km/t. Vi var begge super nervoese, da dem der arbejder der virkelig leger med En naar man staar ude paa kanten og skal til at hoppe. De holder fx. Fast i ens seler og laener en ud over kanten og goer dig nervoes paa de mest ubehagelige maader. Tanja startede med at hoppe baglaens med armene foldet bag hovedet og saa herefter bare laene sig ud over kanten. Jacob valgte den, hvor man holder haenderne paa ryggen, staar med siden ti log hopper saa ud over kanten. Det var virkelig en sindsyg oplevelse og man var helt oppe at koere bagefter. Jacob tog endnu en tur, hvor han stod paa haender og hoppede ud - Seje!! Da vi kom tilbage paa hostellet, var der handlet ind til afskedsmiddag, da det var Rich og Charles sidste dag i Queenstown. Hvor hollandske venner havde lavet traditionel hollandsk ret - kartoffelmos med loeg og guleroedder og saa knakworst ved siden af, super laekkert! Efter god mad smuttede vi ned paa computeren, da vi var kommet lidt for langt bagefter i vores dagbog. Vi smuttede i seng efter, da vi skulle tidligt op og til Milford Sound med Tijs og en fransk fyr ved navn Nils.

Vi modtes med Nils og hans campervan - en rigtig gammel skraatbunke haha. Det var desvaerre et rigtig lortevejr, saa vi var spaendte paa at se hvordan vejret ville vaere i Milford Sound. Det var en koeretur paa godt 5 timer, hurtigere kunne bilen ikke koere (normalt tager det 3 timer). Vi stoppede nogle faa steder paa vejen, for at kigge paa den smukke udsigt med alle de mange vandfald, der loeb ned af bjergene. Vi valgte et track, for at komme ud at gaa lidt efter den lange koeretur, men vi blev noedt til at opgive pga. For mange mudderpoele og vandpytter. Inden vi naaede at komme tilbage til bilen, var vores sko fuldstaendig gennembloedte. Vi sad bagerst, saa paa med dynen inden vi koerte videre - vi havde det sku for godt! Da vi naaede til Milford var det begyndt at klare op. Vi fandt et sted, for at stoppe og lave noget mad. Vi koerte dog videre efter, da vi blev overfaldet af sandfluer - det mest irriterende dyr, saa bliver man ligepludselig glad for myggene! Vi fandt en campsite og slog telt op, hvorefter vi flygtede derind, for at komme vaek fra alle de irriterende fluer. Det blev til nogle runder kort og selvfoelgelig maatte det svageste koen bukke under, for en ubesejret kvinde muhahaha! Det blev en kold nat trods presenning under teltet og regnslag over os, men vi havde ingen madresser, saa vi laa bare paa den kolde jord i vores soveposer. Vi overlevede dog heldigvis til naeste morgen. Vi spiste morgenmad med udsigt til fjorden og fik ogsaa et billede eller to af spejlreflektionen i vandet. Det blev noget af en kort dag, da vejret desvaerre ikke var med os. Vi kunne ikke rigtigt tage nogle normale tracks, da skoven var fuldstaendig mudret til. Saa det blev i stedet til et climb op af en bjerg. Det mindede lidt for meget om vores kendte tongario cross og vi vendte tilbage inden vi naaede toppen. Men Tijs & Nils fortsatte. Da vi kom ned til campervanen havde den kendte Kea bird vaeret paa besoeg og fuldstaendig flaenset skumringe oeverst paa bilen - som saa laa spredt ud over hele pladsen haha:D. Alt vores toej var fuldstaendig vaadt, og der var ikke nogen mulighed for at faa det toerret. Vi koerte tilbage til Queenstown for at overnatte og planen var saa, at naeste morgen, skulle Tijs, Nils og Jacob skulle gaa det kendte Routeburn track. Da vi kom tilbage paa vores hostel moedte vi Peter og Martin, som vi foer havde moedt i Melbourne. Der var meget der skulle snakkes om og klokken blev mange inden vi endte i sengen. Jacob maatte melde pas naeste morgen til Routeburn tracket, da skoene stadig var vaade og saa kom vi jo ogsaa sent iseng hehe. Istedet brugte vi tiden i byen og tog kondolaerne op til toppen af en af bjergene i Queenstown.Vejret var med os og der var en helt fantastisk udsigt ud over alle bjergene, samt den store Lake Wakaputi. Senere moedtes vi med alle pigerne og fik en af de populaere Ferg burgers (www.Fergburgers.com). Aften sluttede med at vi sad lidt paa computeren.

Tidlig naeste morgen stod vi op med Tijs og loeb ned til Bungy jump kontoret. Det var vores sidste dag med Tijs saa vi synes alle at det kunne vaere en god maade at slutte paa :) Der var heldigvis plads til os om eftermiddagen. Nils havde fortalt os, at hvis man havde hoppet foer ville man faa 20% rabat - Saa det gjorde vi da! Haha. Og ganske rigtigt vi fik det til $200 istedet for $250 - de skulle ikke engang se noget bevis paa det (Wierd). Der gik lidt tid efter foer vi egentlig fandt ud af, hvad vi havde booket. Vi havde alle 3 besluttet os, at hvis vi skulle springe et bungy jump, skulle det goeres med maner. Derfor stod vi alle 3 og ventede paa busen til Nevis jump (134 meter fritfald! - s***). Tanja og Tijs smuttede op i seng bagefter, mens Jacob lige skulle ordne en masse pratiske ting og tjekke nogle mails fra Fiji. 2 timer efter var Jacob stadig ikke komme tilbage iseng og saa var der lige en nervoes Tanja der loeb rundt paa hostellet for at finde Jacob, og se hvad han havde gang i. Det viste sig at Jacob sad og hyggede sig paa skype med alle dem derhjemme hehe. (Tak for lort Jacob hihi). Men som plaster paa saaert var familien Olesen stadig paa, saa Tanja fik lige mulighed for at sige "Hej". Efter meget sen morgenmad var det paa tide at komme over til bungy jump kontoret, hvor vi skulle koere fra. Vi havde lige 40 minutter til at sidde og taenke over, hvad man egentlig havde gang i, foer vi ankom til den canyon vi skulle springe fra. Der blev ikke snakke saa meget i bussen.Herfra gik det egentlig super hurtigt. Vi fik vores seler paa og saa var det bare ud i den lille kabelvogn der koerte frem og tilbage mellem platformen vi skulle springe fra. Det hjalp ikke paa nervoesiteten, at baade kabelvognen og platformen havde gennemsigtige gulve. Saa der var ingen undskyldning for IKKE at ha' set ned. Det var lidt stressende at staa og vente paa det blev ens tur, da de havde det vilde party musik koerende. Og endnu engang havde man ikke tid til at taenke fordi det hele gik saa hurtigt - folk blev spaendt op, 3-2-1 HOP, og samtidig var den naeste ved at blive gjort klar. Tijs sprang foerst og kom ildroed i hoved op, skraldgrinene. Jacob som den naeste tog det ikke naer saa afslappende som Tijs. Det er en super klam fornemmelse, at faa spaendt sine foedder sammen, og en meget nervoes/bange Jacob vraltede ud til kanten. Kiggede lige en sidste gang paa Tanja og sprang. Aldrig, ALDRIG har jeg skreget saa meget foer! Det var ligefoer man trillede en taare, da man kom op. Som rosinen i poelseenden vraltede lille tanja ud til kanten. Et halvakavet-fortrydende-underligt spring, og saa var Tanja vaek. Puhhaaaaa, den korte tur med kabelvognen tilbage var ingenting i forhold til det her. Efter vi havde faaet vores billeder + DVD, satte vi os bare og stirrede ud i luften. Mere er der ikke at sige - andet end vi glaeder os til at vise jer filmene! Hehe. Fuldt fortjente ferg burgers blev guffet i sig. Planen var lidt at vi skulle ha' vaeret i byen og sige farvel til Kim (Som rejser hjem til England), men da vi skulle starte vores tur laengere sydpaa (imorgen), blev vi lige noedt til at klare det sidste vasketoej. Selvfoelgelig skulle det traekke ud og det endte med at vi bare blev hjemme :)